Finanslov: Ja, presset er kommet for at blive

Personalet i sundhedsvæsenet er hårdt presset mange steder, lyder det fra både sygeplejersker og Arbejdstilsynet. Men hvordan kan det egentlig være, når der de seneste år er kommet flere penge? Og hvad sker der med arbejdspresset, hvis regeringens forslag til finanslov og 2025-plan føres ud i livet? Det spørger vi fire kendere af systemet om.

2016-11-per_christiansenPer Christiansen, Hospitalsdirektør, Rigshospitalet

Formår vi at sige fra?

Hvor kommer presset fra?
Der er flere ældre, flere syge og i det hele taget flere borgere i Danmark, og væksten i midlerne til sundhedsvæsenet står ikke mål med udviklingen. Det har man så hidtil klaret ved produktivitetsstigninger, og det betyder, at der er nogle, der løber hurtigere. Vi mærker nu, at det bliver tiltagende svært at finde besparelser, som ikke er patientkritiske eller serviceforringende.

Er presset kommet for at blive?
Vi har aldrig haft så godt et sundhedssystem, som vi har i dag. Men det vil være under pres, uanset hvilken regering der sidder. Det er et levevilkår, som vi alle har vænnet os til. Men vi, der har ansvaret, skal undgå som automatreaktion at sige "vi er vant til at spare 2 pct., så det kan vi også i år". Vi skal lytte og høre, hvad reaktionerne er. Efter skandalen i Skat tænker jeg over, om vi i sundhedsvæsenet formår at sige fra på det rigtige tidspunkt, før presset går ud over patientsikkerheden.

Hvordan ser løsningerne ud?
Samfundet er nødt til at prioritere. Vil man f.eks. blive ved med at bruge mange ressourcer på dyre intensivafdelinger, selvom behandlingen for nogle patienter er udsigtsløs? Desuden kan vi prioritere forskning, innovation og udvikling højere, fordi nye løsninger og behandlinger i fremtiden gør os i stand til at løfte opgaven billigere og bedre.

 

2016-11-dorthe-ehlersDorthe Sølvkær Ehlers FTR-suppleant for sygeplejersker og radiografer, Aarhus Universitetshospital

Vi er en fabrik

Hvor kommer presset fra?
Presset opstår, fordi der ikke er nok penge til alle de opgaver, der nu engang er i sundhedsvæsenet. Der er et konstant krav om at øge produktiviteten med 2 pct., der er stigende udgifter til ny, dyr medicin og behandling, og så bliver vi presset af de langsigtede planer, som ikke holder, når de implementeres. Samtidig er sygeplejen i dag kendetegnet af høj kompleksitet.

Er presset kommet for at blive?
Det tror jeg desværre, og jeg frygter, hvordan det vil præge vores syn på sundhedsvæsenet og samfundet fremover. Mange oplever et enormt arbejdspres, og at det ikke er muligt at yde sygepleje på det høje faglige niveau, som patienterne har behov for – eller måske endda krav på. Driften og kassetænkningen bliver styrende. Vi er en fabrik, hvor patienterne opfattes som kunder. Arbejdsglæde er ikke længere en selvfølge, og der er tendens til, at systemet ikke længere tager hånd om hele patienten.

Hvordan ser løsningerne ud?
Hvis vi ikke skal ud og prioritere, hvilke behandlinger vi skal tilbyde patienterne, skal der tilføres flere penge til sundhedsvæsenet. Det ville også gøre en forskel, hvis sektorerne samarbejdede bedre om ét samlet sundhedsvæsen: fælles økonomi, mål og strategi. Kun derved kommer patienterne/borgerne i centrum. Men vi må ikke resignere, og vi skal blive ved med at fortælle om vores dagligdag og prøve at påvirke udviklingen.

 

2016-11-kjeldKjeld Møller Pedersen, Sundhedsøkonom, Syddansk Universitet

Smalhals de kommende år

Hvor kommer presset fra?
Der er to forklaringer. Den ene har med demografi at gøre. Der bliver flere ældre og flere, der bruger sundhedsvæsenet og stiller krav til det. Den udvikling kan man ikke stoppe. Den anden forklaring har med ny behandling at gøre, fordi noget af den nye medicin er relativt dyr og tager mange af de ressourcer, der bliver tilført. Det kan gå ud over personaleressourcerne og give sig udtryk i, at personalet nogle steder oplever sig presset. Andre steder kan det sætte personalet under pres, at man går i gang med drastiske omlægninger af arbejdsgange for at effektivisere. Men med til billedet hører, at personalet målt i absolutte tal ikke er faldet i de seneste år, tværtimod. Men dermed har jeg ikke sagt, om tallet er steget nok.

Er presset kommet for at blive?
Svaret er ubetinget ja, for kigger vi på 2025-planen, er der ikke en fortrinsstilling til sundhedsvæsenet, og der ligger helt klart stadigvæk et pres for effektivisering. Det er helt uomgængeligt. Der vil være smalhals i de kommende år.

Hvordan ser løsningerne ud?
Der er ikke noget columbusæg. Det handler fortsat om at øge produktiviteten, uden at det går ud over kvaliteten. Desuden er en af løsningerne, at nogle presser på og siger "vi kan ikke klare os for de penge", og det ønske vil så indgå i den samfundsøkonomiske prioritering mellem f.eks. indkøb af kampfly og andre udgifter.

 

2016-11-ulla-astmanUlla Astman (S), Regionsrådsformand i Region Nordjylland og formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg

Brug for ekstra midler

Hvor kommer presset fra?
Vi har fået flere penge til sundhed, men vi har også fået flere opgaver. Derfor omprioriterer vi i alle regioner i øjeblikket og gør det, som medierne kalder besparelser. I de seneste fem år har vi løst 3 pct. flere opgaver om året, og mange steder har man klaret det inden for den samme økonomiske ramme, så vores personale har rigtig travlt.

Er presset kommet for at blive?
Ja, det ser det ud til, når vi kigger på, hvad der er lagt inden i vækstraterne. Vi har en stram økonomiaftale for 2017, og den skal vi selvfølgelig løfte. Men samtidig er vi nødt til at sige til Folketing og regering, at der er brug for et generelt løft inden for sundhed ud over de 0,5 pct. til velfærd, som regeringens 2025-plan lægger op til. For det hjælper ikke på den ortopædkirurgiske eller medicinske afdeling, at der nu kommer flere penge til kræftbehandling. Vi er nødt til at sikre et generelt løft i forhold til det stigende antal patienter og opgaver, for der er en grænse for, hvor meget vi kan effektivisere.

Hvordan ser løsningerne ud?
Her og nu kigger vi meget på, hvordan vi kan organisere vores opgaver mere effektivt. Men der er en grænse for, hvor få mennesker vi kan være, og hvor meget vi kan omlægge og organisere os ud af problematikkerne. Derfor håber jeg på, at der er en forståelse for, at der efter 2017 skal ekstra midler til sundhedsområdet generelt.

Regeringens planer for sundhed

Regeringen har aftalt med regionerne, at de får i alt 109 mia. kr. i 2017. Det er 0,1 pct. – eller ca. 200 mio. kr. – mere end i 2016. Desuden lægger forslaget til finanslov for 2017 op til:

  • 320 mio. kr. til Kræftplan IV
  • 180 mio. kr. til svage ældre – hovedsageligt beboere på plejecentre
  • 70 mio. kr. til øvrige prioriteringer på sundhedsområdet, bl.a. tandpleje, nationale kliniske retningslinjer og udvikling af personlig medicin.

I sin nye 2025-plan vil regeringen give op til 1 mia. kr. årligt til en "velfærdspulje" til bl.a. sundhed. 2025-planen varsler en vækst i de offentlige serviceudgifter på 0,5 pct. om året. Det er mindre end de ca. 0,6 pct., som serviceudgifterne ifølge Finansministeriet skulle stige, hvis de skulle følge med den demografiske udvikling.''

 

 

Emneord: 
Sundhedsøkonomi
Økonomi