Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Hørt! Den gode og den dårlige historie

Da fællestillidsrepræsentant Bente Yder, Sygehus Vendsyssel, blev kontaktet af en journalist fra Nordjyske Stiftstidende, lagde hun vægt på, at der både var en god og en dårlig historie at fortælle om sygeplejerskernes arbejdsmiljø.

Sygeplejersken 2016 nr. 4, s. 16

Af:

Kirsten Bjørnsson, journalist

hoert

Bente Yder
FTR Bente Yder har flere gange udtalt sig til Nordjyske Stiftstidende om arbejdsmiljøet for sygeplejerskerne på Vendsyssel Sygehus. Hun bruger helst kommandovejen og går kun selv til pressen, hvis hun oplever, at hun ikke kan trænge igennem.
Foto: Astrid Dalum
I nogle afdelinger på Sygehus Vendsyssel er arbejdsmiljøet så presset, at sygeplejerskerne bliver slidt ned og søger væk. Men der er også afdelinger, hvor medarbejderne trives.

Så da fællestillidsrepræsentant Bente Yder i begyndelsen af februar blev interviewet til Nordjyske Stiftstidende, lagde hun vægt på både at fortælle om det, der kørte skidt, og det, der kørte godt.

I interviewet beskrev Bente Yder og hendes suppleant, Christine Schjøtt, hvordan Arbejdstilsynet i flere omgange havde givet påbud om at forbedre forholdene. Hvordan personalet blev syge af presset og søgte væk, og hvordan nedlagte senge og stillinger havde ført til overbelægning, så sygeplejerskerne ustandselig måtte arbejde over og blev kaldt ind på deres fridage.

”Men jeg fortalte også journalisten om vores hjertemedicinske afdeling, der fra at være en afdeling i kaos er blevet en afdeling med stor trivsel og et meget lavt sygefravær,” siger Bente Yder. Historien om, hvordan det er sket, blev fortalt i en separat artikel.

”Før havde afdelingen to afsnitsledere, men det valgte de at gå væk fra. I stedet har de ansat basispersonale for den ene lederløn, og afsnitslederen har inddraget personalet og sagt: Jeg kan ikke det hele, så I må tage ansvar. Det har de gjort, og i dag har de et gennemsnitligt sygefravær på tre dage. Om året.”

Det var den journalist, der dækker sundhedsvæsenet for Nordjyske Stiftstidende, der ringede og foreslog et interview om sygeplejerskernes arbejdsmiljø. Bente Yder kendte journalisten og tænkte, at det var en god måde at få ud til befolkningen, hvordan det står til. Siden har hun hørt fra flere kolleger, at de er glade for, at hun taler deres sag. Men hun oplever ikke, at pressedækningen som sådan har fået ting til at ske.

”Ledelsen kender jo udmærket problemstillingerne i forvejen, og de arbejder med dem. Jeg har en meget lydhør direktør. Det er bare ikke alt, han kan løse.”

Hun havde på forhånd orienteret sygehusdirektøren om interviewaftalen.

”Han er selvfølgelig aldrig glad for at komme i pressen på den måde, men han syntes, det var o.k., hvad jeg havde sagt.”

Bente Yder bruger helst kommandovejen og går kun selv til pressen, hvis hun oplever, at hun ikke kan trænge igennem. Forrige gang, hun var i avisen, var i efteråret, da hun sammen med sin FTR-kollega fra Aalborg Universitetshospital, Kirsten Høslet, svarede på et synspunkt fra regionsrådsformanden Ulla Astman.

”Vi følte os tilsidesat i det, hun skrev om besparelserne, fordi hun kun forholdt sig til, hvad lægerne mente. Vi vendte det med vores kredsformand Jytte Wester og svarede med et synspunkt, så Ulla Astman kunne se, at vi også var til stede. Det førte til, at vi straks fik en indbydelse til et møde og en undskyldning.”