Fælles journalsystem til sygeplejersker og læger

Når Sundhedsplatformen i 2018 efter planen er oppe at køre, vil der gå et splitsekund, fra en sygeplejerske løsner blodtryksmåleren og griber sin smartphone, til hun med et par klik har registreret tallene, som derefter dukker op på lægens computerskærm.

Det fælles sundheds-it-system i Region Hovedstaden og Region Sjælland skal fremover være kernen i den daglige dokumentation og journalføring på hospitalerne i de to regioner, og med Sundhedsplatformen bliver patienternes behandlingsforløb samlet i ét elektronisk system.

Som de første erstatter Herlev og Gentofte Hospital fra den 21. maj eksisterende systemer som OPUS og Orbit med Sundhedsplatformens Epic, der skal erstatte op mod 30 eksisterende systemer. De første medarbejdere på hospitalerne har i øjeblikket travlt med at lære at bruge det omfattende it-system.

"Den helt store fordel ved det her er, at sygeplejerskerne ikke har én journal og lægerne en anden. Man deler simpelthen data på tværs. Dér, hvor arbejdsgangen virkelig ændres, er, at data tastes ind med det samme," forklarer sygeplejerske og programdirektør for Sundhedsplatformen Gitte Fangel.

Det kan lade sig gøre, fordi sygeplejerskerne, der bruger systemet, vil blive udstyret med en app til en smartphone, som de kan have med rundt.

Da Region Hovedstaden og Region Sjælland stod overfor at skulle udskifte forældede it-systemer, valgte de at gå sammen om en fælles løsning. Det nye system skal give mere sammenhængende behandlingsforløb på tværs af både afdelinger og hospitaler, og patienterne vil efter planen få nemmere adgang til deres journaler, som de løbende kan følge med i, og se prøvesvar m.m.

Illustration: iSTOCK

Ny organisering af arbejdet

Systemet er ikke blot et nyt fælles it-system, det er også en ny måde at organisere arbejdet på, ifølge Gitte Fangel. Sundhedsplatformens Epic indeholder oplysninger om behandlingsregimer og beskrivelser af arbejdsgangene på hospitalerne. Sundhedspersonalet får støtte til at tage beslutninger om behandling, fordi standardiserede vejledninger ligger i programmet. De store mængder data og standardiseringer, der ligger i systemet, gør, at det f.eks. kan advare sundhedspersonalet om en patients medicinallergi eller vejlede i behandling af diabetespatienter.

I Holland har to hospitaler i Amsterdam, VU University Medical Center og Academisch Medisch Centrum, for nylig indført Epic. Her har man anvendt systemet i henholdsvis tre uger og fem måneder, og den umiddelbare begejstring ligger netop i den fælles registrering og i, at personalet ikke længere behøver at dokumentere de samme ting flere gange, forklarer Viola Brouwer, leder af implementeringen på EVA VU University Medical Center.

Dét, at sundhedspersonalet arbejder i et fælles system, betyder, at en del dobbeltregistreringer kan undgås, men det nye system betyder ikke nødvendigvis, at dokumentationstiden vil blive meget kortere, vurderer Gitte Fangel: "Jeg tror, at vi kommer til at minimere dobbeltregistreringer, men jeg tror ikke, at der kommer mindre dokumentation, for der er flere muligheder i det nye system. Til gengæld tror jeg, at man vil opleve mere brugbar dokumentation."

I Holland befinder de to hospitaler sig stadig i indkøringsfasen, hvor de har skruet ned for patientindtaget i de første par uger, fortæller Viola Brouwer: "Vi har oplevet, at ventetiden stiger. Det tager længere tid for sundhedspersonalet at registrere i et system, de ikke kender så godt endnu. En del af sundhedspersonalet oplever, at systemet tager tid fra patienterne, men vi regner med, at det vil blive mindsket, når de har lært systemet bedre at kende."

Også Region Hovedstaden og Region Sjælland forventer, at der kan opstå ventetid og forsinkelser i forbindelse med implementeringen af Sundhedsplatformen. Hospitalerne kan aflaste hinanden og vil i højere eller mindre grad også justere antallet af patienter.

Sygeplejersker med i udviklingen

Netop fordi der er tale om en ny måde at organisere på, når standardiseringer og vejledninger integreres i systemet, har flere end 150 klinikere været med til at udvikle Sundhedsplatformen, forklarer Gitte Fangel.

Ud af disse er størstedelen sygeplejersker. Det er første gang, at så mange klinikere har været med til at udvikle et sundheds-it-system i Danmark. Samtidig har andre sygeplejersker sammen med læger, lægesekretærer og andet sundhedspersonale været med til at teste systemet og godkende indhold og opbygning. I alt 400 faglige eksperter har været inde over.

Sundhedsplatformen har en fleksibel opbygning, så sundhedspersonalet kan være med til at forbedre de digitale arbejdsgange i Sundhedsplatformen. De øvrige sygehuse i de to regioner implementerer Sundhedsplatformen løbende, og i slutningen af 2017 vil alle være koblet på platformen. Derefter kan systemet yderligere bliver tilpasset bl.a. ud fra sygeplejerskernes ønsker og behov.

"Mens vi ruller ud på hospitalerne, skal vi kun rette de fejl, hvor der er patientrisiko eller ny lovgivning. Alle de ønsker, hvor man tænker, at det kunne være rart med en ekstra diagnose eller telemedicin, det bliver taget fra en ende af, når vi den 1. januar 2018 har implementeret på alle sygehuse og er nået til optimeringsfasen," forklarer Gitte Fangel.

Hun tilføjer, at der er også mulighed for, at f.eks. praktiserende læger og hjemmesygeplejersker i fremtiden kan kobles på Sundhedsplatformen.