Sygeplejersken Årgang 2016 nr. 6

I dette nummer

Tema: Kan det bære?

Eksperter om fremtiden: Brug for at tænke nyt

ET BÆREDYGTIGT SUNDHEDSVÆSEN. Hvis vi ikke ændrer på sundhedsvæsenets betingelser, går det ud over systemets holdbarhed. Travlhed truer patientsikkerheden, borgere bliver indlagt unødvendigt, og personalet slides ned. Der er brug for at sikre en bedre sammenhæng mellem ressourcer og aktiviteter.

"De medicinske afdelinger er udsultede"

40 pct. af sygeplejerskerne på de medicinske sengeafdelinger har under to års anciennitet. Samtidig er patienterne blevet mere syge. På Nordsjællands Hospital er situationen ikke længere bæredygtig. Og den ledende oversygeplejerske mener, at normeringerne bør gentænkes, så de forholder sig til kompleksiteten i patientforløbene og personalets kompetenceniveau og ikke udelukkende til antallet af patienter.

Gennemtræk tærer på de medicinske afdelinger

Både sygeplejersker og patienter kommer hurtigt ind og ud ad døren på medicinsk modtageafsnit C50 på Frederiksberg Hospital. Uddannelse og karriereveje i det medicinske speciale ville gøre en forskel, mener sygeplejerske Mikkel Bo Andersen.

Bæredygtighed på dagsordenen

Når sundhedsvæsenet er under pres, afspejler det sig også i de forslag, som kommer til drøftelse på Dansk Sygeplejeråds kongres i denne uge. Arbejdsmiljø og bedre anerkendelse af sygeplejefaget er blandt emnerne for de 33 forslag, som kongressen skal behandle.

Aktiv dødshjælp

Hollandsk sygeplejerske med speciale i eutanasi

At lide er en meget personlig definition, derfor bruger vi meget tid på at forstå patientens lidelse og opbygge en relation til vedkommende,” siger sygeplejerske Petra Smaal. Hun arbejder på en af Hollands mobile eutanasiklinikker og mener selv, at hun arbejder med smertelindring og ikke død.

Pårørende

Brug de pårørendes viden

Pårørende har vigtig viden om patienten, der kan hjælpe sundhedspersonalet til en større forståelse af patientens samlede situation og dermed bedre kvalitet i behandlingen. Alligevel viser en ny undersøgelse, at knap halvdelen af de pårørende ikke føler sig inddraget. Det skal en ny kampagne ændre på.

Vi kunne gøre det endnu bedre

Onkologisk Klinik på Rigshospitalet mente, de gjorde meget for at inddrage pårørende. Men en undersøgelse blandt pårørende til kræftpatienter fik sygeplejerskerne til at indse, at noget kunne gøres bedre. De systematiserede de igangværende indsatser og udarbejdede en tværfaglig handlingsplan.

Moralsk stress

Undertrykt kritik skaber stress

Tavshedskultur. Når de ansatte i et presset sundhedsvæsen ikke får lov til at sige fra, men i stedet afvæbnes med undertrykkende sprogbrug, påfører man dem ”moralsk stress”. Det er en stressfaktor, der ligger på niveau med mobning i sværhedsgrad, siger sociolog Rasmus Willig, der netop har udgivet bogen Afvæbnet kritik.

Karriere

Skiftedag: Mere ansvar og større frihed

Sygeplejerske Iben Hostrup blomstrer, når hun står over for næsten uløselige opgaver. Hun søgte nye græsgange for at få opfyldt sine lederambitioner, og siden 1. marts har hun været forstander på Rehabiliteringscenter for Flygtninge i Region Nordjylland.

Debat

Hørt! Kunst husker os på det hele menneske

Supersygehusene har sat millioner af til kunst, samtidig med at de må spare på sengepladserne. Den nyhed startede en livlig debat, men den var alt for overfladisk, mente sygeplejerske og ph.d. Dorthe Boe Danbjørg. Hun skrev et læserbrev for at komme et spadestik dybere end de hurtigere overskrifter.

Stafetten: Tør vi sætte os ud over os selv ?

"50 pct. af alle danskere dør i en hospitalsseng. Hvis et nationalt mål var at nedbringe det til 25 pct., så ville der ske noget," mener kommunaldirektør i Faaborg-Midtfyn Kommune, Helene Bækmark. Sygeplejerskens stafetdebat tager aktuelle emner under behandling, denne gang: Det nære sundhedsvæsen. Debattørerne giver på skift stafetten videre til en person, som de forventer, har en anden holdning end dem selv.

I HVERT NUMMER

Dengang: Da medlemmerne fik indflydelse

For 40 år siden, i 1976, holdt Dansk Sygeplejeråd sin første kongres i nogenlunde den form, vi kender i dag. Inden da havde man holdt repræsentantskabsmøder hvert andet år. I 1976 blev hele Dansk Sygeplejeråds struktur lagt om, så medlemmerne selv valgte amtskredsbestyrelser og -formænd med egen økonomi og kompetence i alle lokale spørgsmål. Siden 1933 havde kredsene kun haft begrænset indflydelse og var reelt set kun et bindeled mellem Dansk Sygeplejeråds centrale niveau og medlemmerne. De nye amtskredsbestyrelser og hovedbestyrelsen udgjorde fra nu af kongressen, Dansk Sygeplejeråds højeste myndighed.

Anmeldelser