Fuldt fortjent: Det er mit barn

Ulla Gladbo Salmonsen troede, at hun skulle være sundhedsplejerske. Det var derfor, hun startede på sygeplejeskolen i Vejle i 1976. Men da hun først var startet på neonatalafdelingen på Kolding Sygehus i 1980, kunne hun ikke slippe det igen. ”Der skete en kæmpe udvikling inden for neonatalogien, så jeg blev fanget af det og blev der. Det har været en spændende, spændende rejse i neonatalogiens historie,” fortæller hun.

Men arbejdet med de for tidligt fødte børn har ændret sig drastisk over årene.

”Dengang skulle børnene bare ligge på en flad madras. Og der skulle de helst blive liggende. Forældrene kom ind i blåt overtræk og kittel og fik måske lige lov at holde barnet. Og så tog de hjem igen,” fortæller hun.

”Før var det sygeplejersken, der klarede plejen, men nu er det forældrene, der klarer det med vejledning fra sygeplejersker.”

Ulla Gladbo Salmonsen engagerede sig hurtigt i den udvikling, som begyndte på området, og i 90’erne fulgte hun NIDCAP, en uddannelse i pleje af for tidligt fødte og nyfødte babyer. 

”Vi læser barnets signaler og viderefører, hvad vi ser, så forældrene kan lære at tage sig af deres barn. For tidligt fødte børn har deres eget sprog, som man skal lære at tolke,” forklarer hun. 

Interesse for børnene

Ulla Gladbo Salmonsen har altid vidst, at hun skulle arbejde med børn. Og dét at give de for tidligt fødte børn den bedste start på livet er helt centralt.

”Jeg synes, det er rigtig spændende, at jeg i respekt for det for tidligt fødte barn kan hjælpe det videre i livet derfra, hvor det er startet, og få et helt menneske ud af det.” 

Lige som arbejdet har givet glæde over at give de små børn den bedst mulige start på livet, har det også budt på de svære oplevelser. 

”Det har da også været hårdt psykisk, men det må man lære at bearbejde. Der er jo traumatiske fødsler, hvor børnene ikke klarer den.” Det har dog ikke fået Ulla Gladbo Salmonsen til at skifte spor. 

”Det er jo mit barn. Hver ting har sin tid i livet, om det så er tidligt eller sent, at det sker. Det må man acceptere. Det kan jeg fint være i,” forklarer hun. 

Det er de gode stunder med patienter, pårørende og kolleger, der fylder meget, når Ulla Gladbo Salmonsen tænker tilbage. Glæden over arbejdet har smittet af på familien. I hvert fald er to af Ulla Gladbo Salmonsens tre døtre blevet sygeplejersker. De er fulgt i hendes pædiatriske fodspor og er blevet hhv. neonatal- og børnesygeplejerske.