Skiftedag: Jeg bliver rørt flere gange hver dag

Under sin barsel så sygeplejerske Karen Dahl, at Lukashuset Børne- og Ungehospice søgte medarbejdere. Hun var glad for sit daværende job, men det palliative felt havde længe trukket i hende.
Foto: Per Morten Abrahamsen

"Jeg søgte jobbet, fordi det palliative område altid har interesseret mig. Da jeg læste, havde jeg studiejob på en palliativ afdeling tilknyttet et plejehjem, og jeg skrev også bachelorprojekt om det. Men jeg følte, at jeg var for uerfaren til at yde sygepleje til døende.

I Lukashuset har vi ikke kun terminale forløb. Vi er også et sted, hvor børn med livstruende sygdomme og deres familier kan få lindring og aflastning i de svære og ofte lange sygdomsforløb.

Vores hovedopgave er den lindrende sygepleje, og det er i den grad nyt for mig at have så stor fokus på den sociale dimension og den relationelle tilgang. Kommunikationen er en af vores centrale sygeplejehandlinger, det er gennem den, vi møder barnet og dets familie, og det finder jeg enormt interessant og udfordrende.

Jeg har passet børn og unge på Rigshospitalet, og jeg tog hospitalets ungeambassadøruddannelse i 2011. Det gav mig et godt indblik i dét at være ung og syg. Jeg har tidligere stået med palliative og terminale forløb og passet børn, der var livstruende syge med brandsår.

Title

Navn: Karen Dahl, 37 år.

Nyt job: 1. marts 2016 ansat som sygeplejerske på Danmarks første hospice for børn og unge, Lukashuset i Hellerup. Her arbejder hun i et tværfagligt team af læger, sygeplejersker, pædagog, fysioterapeut, psykolog og præst. Lukashuset har plads til fire børn med familier, som har hver deres enhed og adgang til fællesrum, park og sansehave.

Kom fra: 12 år som sygeplejerske på Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling på Rigshospitalet.

Jeg har oplevet, at det kan være svært at udføre den bedst mulige sygepleje for sådanne patienter, da et hospital ikke har de samme rammer og muligheder, som f.eks. Lukashuset har, hvor hele familien kan samles i et midlertidigt hjem, og der bl.a. tilbydes sygepleje 24 timer i døgnet.

Jeg er ikke lige så erfaren inden for den palliative sygepleje som nogle af mine kolleger. Men vi er jo alle nye inden for børne- og hospiceverdenen, og vi skal alle være med til at definere og skabe tankerne bag Lukashuset. Det er et nyt tilbud uden mange "vi plejer", og jeg kan godt lide at være med til at præge udviklingen.

Her kan man ikke bare give en pille, det er andre ting, man skal gøre i forhold til den sorg, forældrene føler, når deres barn er livstruende sygt. Det er også meget personligt for mig. Det har været den største udfordring.

Min afdelingssygeplejerske og kollegerne er heldigvis dygtige og gode til at give feedback. Jeg går meget ydmygt til opgaverne og fortæller også forældrene, at både jeg og Lukashuset er nyt.

Når jeg fortæller om mit nye job, spørger mange, hvordan jeg kan holde det ud. Jeg har selv to små børn, og i begyndelsen tænkte jeg, at det ville blive følelsesmæssigt udfordrende. Jeg har heldigvis en sød familie og en kæreste, der bakker mig op og lytter, når jeg har brug for at vende nogle ting. Jeg bliver rørt flere gange hver dag. Men jeg kan være i det, og det er meget meningsfuldt arbejde for mig."

Savner du inspiration til karrieren? Hent råd og vejledning om karriere og jobsøgning på dsr.dk. Som medlem kan du booke tid til personlig sparring om jobsøgning, efter- og videreuddannelse eller karrieremuligheder. Læs mere her

Emneord: 
Palliation