Langt flere patienter skal behandles i eget hjem

I de kommende år skal sundhedsopgaver flytte fra sygehuse og ud i almen praksis, sundhedshuse og til behandling i eget hjem. Ifølge sundhedsminister Ellen Trane Nørby er der markante forandringer på vej i sundhedsvæsenet som følge af en aldrende befolkning, som lever længere med kroniske sygdomme.
Ellen Trane Nørby blev udpeget til sundhedsminister i november 2016. Som datter af en Venstreborgmester meldte hun sig i en alder af 15 år ind i samme parti og blev i 2005 valgt til Folketinget. Hun er en garvet politiker, men stadig ny i sundhedspolitik.
Foto: Nikolai Linares

Borgere, som i dag bliver indlagt til behandling på sygehus for en kronisk lidelse som f.eks. KOL og diabetes, skal i fremtiden i langt højere grad behandles i det nære sundhedsvæsen. Hele 2016 og halvdelen af 2017 har et udvalg med repræsentanter fra ministerium, kommuner og regioner arbejdet med anbefalinger for ”det nære og sammenhængende sundhedsvæsen”, og resultatet af arbejdet blev præsenteret før sommerferien.

Til sundhedsminister Ellen Trane Nørbys (V) skuffelse var udvalgets anbefalinger ikke konkrete nok, men det vil hun sørge for, at regeringens plan kommer til at råde bod på, og den vil blive præsenteret i efteråret.

”Når jeg taler om udflytning af opgaver, så er det ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden. Det er jo en vigtig ændring af vores sundhedsvæsen, som skal have patienten som omdrejningspunkt. Det her handler ikke om, at ”Uha, nu er der nogle, der ikke er fine nok til at komme ind på vores supersygehuse”. Det handler om, at mange patienter har gavn af at blive behandlet tæt på, hvor de bor, og i mange tilfælde også helt ude i deres eget hjem,” siger sundhedsministeren, som også understreger, at der ikke er tale om en spareøvelse: 

Hvilket aftryk er du mest opsat på at sætte på sundhedsvæsenet i din ministertid?

”Jeg vil løfte psykiatrien og bruge rigtig mange kræfter på det, for det trænger den til. Det er et område, som vi meget ofte ikke kommer til at tale om – f.eks. når vi taler om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Jeg er meget opmærksom på den store ulighed i sundhed, der er geografisk, hvad end vi taler lægedækning eller den hjælp, man får, når man bliver udskrevet.

Jeg iværksatte tilbage i januar en styringsgennemgang af hele psykiatriområdet, fordi jeg var bekymret for mangel på styring. Antallet af genindlæggelser er steget, og min fornemmelse er, at for mange patienter bliver udskrevet for tidligt og ender som svingdørspatienter. Regeringen har afsat penge til 150 sengepladser til særligt udsatte borgere med svære psykiske lidelser og misbrug. De skal stå klar i starten af 2018, og jeg er optaget af, at de skal fungere, så vi sikrer de patienter, vi i dag taber mellem stolene.” 

”Der skal følge ressourcer med og kolleger. Det er noget, vi vil præsentere en konkret løsning på,” siger Ellen Trane Nørby, som i interviewet med Sygeplejersken flere gange henviser til regeringens plan, som er på trapperne.

Alene inden for to store folkesygdomme KOL og diabetes 2 vurderer Ellen Trane Nørby, at næsten 100.000 årlige behandlinger kan flyttes ud. Det svarer til behandling for 4 mia. kr. ifølge Sundhedsministeriet. 

”Hvis vi bare tager KOL og diabetespatienter, så har KOL-patienter fem gange så mange indlæggelser som den almindelige gennemsnitsdansker, og diabetes 2-patienter har tre gange så mange. Hvis hver fjerde af deres konsultationer kunne foregå enten hos egen læge eller i hjemmet, så ville det være til gavn både for patienterne, men også for kapaciteten i vores samlede sundhedsvæsen.”
KOL og diabetes 2-patienter er valgt ud pga. deres store kontaktflade med sundhedsvæsenet.

”Men det er også borgere, hvor man ved, hvad de har behov for. Det er ikke et spørgsmål om, at man skal opbygge specialkompetencer på en lang række områder til at starte med.”

Flere sygeplejersker ud i lægepraksisser

Ellen Trane Nørby hæfter sig ved, at der er blevet flere sygeplejersker i almen praksis, og hun forestiller sig en udvikling, hvor almen praksis bliver udbygget med flere sygeplejersker, som også kan få ansættelse i sundhedshuse. 

”Jeg ser det som værende fremtiden, altså det normale og ikke det specielle. Jeg forestiller mig, at man kan rykke en lang række sundhedsfunktioner til almen praksis og ind i sundhedshuse, hvor man i endnu højere grad flytter sammen. Det, at man får flere sygeplejersker ud i almen praksis, vil betyde, at sygeplejersker kan aflaste den praktiserende læge i forhold til en lang række opgaver,” siger sundhedsministeren, som har mange lovord til sygeplejerskers høje kompetencer. 

”Det, der i dag foregår på ambulatorier på sygehuse, kan lige så vel foregå ude i et sundhedshus i en kommune eller hos almen praksis. Det forudsætter bare, at det ikke er den enkelte læge, som sidder med alle opgaver selv fra administrationen til børnevaccinationerne til kronikerne til alt det andet. Og så er det klart, at det kræver nogle specialistkompetencer hos en række af vores sygeplejersker.”

Fagligheden skal styrkes

Ellen Trane Nørby igangsatte allerede i februar en specialuddannelse til sygeplejersker i kommuner og lægepraksisser på baggrund af anbefaling fra udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, selvom udvalget på det tidspunkt ikke havde fremlagt deres endelige redegørelse. 

Hvordan specialuddannelsen til sygeplejersker i kommuner og lægepraksisser kommer til at se ud, er Sundhedsstyrelsen sammen med en række fagpersoner i gang med at planlægge. F.eks. hvor mange der kan få tilbudt undervisning, hvordan vægtningen skal være mellem teori og klinik, og hvilken uddannelsesinstitution den kommer til at foregå på.

”Jeg har mit fokus på at få specialuddannelsen til at lande,” svarer Ellen Trane Nørby på spørgsmålet om, hvorvidt der også er planer om at etablere en videreuddannelse på kandidatniveau til såkaldt avanceret klinisk sygeplejerske, som Dansk Sygeplejeråd er fortaler for. Over 50 lande har i dag sygeplejersker med den internationale titel Advanced Practice Nurse, APN. Det er sygeplejersker med udvidede kompetencer til at vurdere, diagnosticere, ordinere undersøgelser og justere i behandlingen af patienterne inden for et afgrænset område. Og i forhold til specialuddannelsen, som er på tegnebrættet, så har APN-sygeplejersker bredere viden og kompetencer, så vedkommende kan håndtere de mest komplekse patienter/borgere og samtidig fungere som en faglig ekspert eller supervisor i forhold til øvrige borgerforløb.

”Jeg synes, at vi skal passe på, at vi nu ikke tager værdien ud af den specialuddannelse, som vi i fællesskab er ved at udforme. Jeg har hørt ønsket om APN-sygeplejersker, men mit fokus lige nu er at få specialsygeplejerskeuddannelsen til at fungere. Det vil være et gevaldigt løft, og nok noget, vi burde have gjort allerede for et par år siden.” 

Vil bekæmpe ulighed i sundhed

Det nære sundhedsvæsen har været kritiseret for at være ”wild west”-præget med en masse projekter, der skyder op, men uden fast målsætning, klare rammer og national strategi. Flere organisationer, bl.a. Dansk Sygeplejeråd og Kommunernes Landsforening, KL, efterlyser en national handlingsplan, så man sikrer ensartethed og kvalitet i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

”Det er noget, vi er meget fokuserede på. Vi har jo et kommunalt selvstyre, og det vil vi fortsat have, men det bekymrer mig nogle gange at se de massive forskelle, der er på sundhedsområdet i kommunerne. Det handler ikke kun om den enkelte borger, hvor vi jo godt ved, at en veluddannet akademiker nogle gange får sig talt bedre igennem sundhedsvæsenet end den ældre borger, som måske har svært ved at forstå fagsproget. Vi har også en ulighed, som er geografisk, f.eks. i forhold til kommunale tilbud som genoptræning. Vi er nødt til at gå ind og sørge for, at der kommer et kvalitetsløft og en standardisering, og det er noget af det, vi vil blive mere konkrete på i det udspil, der kommer til efteråret.” 

I dag finansieres sundhedsvæsenet af forskellige kasser, regionale og kommunale, og det betyder, at de forskellige aktører ikke altid har samme interesser. Også det vil regeringen komme med løsninger på, lover Ellen Trane Nørby, som er inspireret af de steder i landet, hvor sygehuse og kommuner i fællesskab finansierer sundhed. 

”I sidste uge var jeg oppe og besøge Kardiologisk Afdeling i Aalborg, hvor man er ved at opbygge en samarbejdsmodel med kommunen i form af fællesstillinger, fordi der er brug for, at den specialviden, som sygeplejersker og læger har på sygehuset, kommer ud. I praksis fungerer det sådan, at nogle gange er sygeplejerskerne på afdelingen, og nogle gange er de ude i de rehabiliterende teams i kommunen. Kommune og sygehus har slået økonomien til de stillinger sammen, og som de sagde, så behøver man ikke længere forholde sig til, om man er ansat det ene eller det andet sted, for nu er det borgeren, som er udgangspunktet. Jeg ved, man gør noget lignende andre steder, og den slags modeller kommer vi til at kigge mere på. Jeg siger ikke, at det skal være den samme model alle steder, men selvsagt er man nødt til at finde en model, hvor man løser nogle opgaver i fællesskab, herunder økonomien i fællesskabet, for ellers sikrer vi ikke en ordentlig behandling for borgeren. Så vil man opleve den her falden ned mellem stolene og lidt for siloagtige tilgang.” 

Ellen Trane Nørby forestiller sig at arbejde inddragende i forhold til de interesseorganisationer, der er på området, inden regeringen lander sit udspil til efteråret. 

2017-10-ellen-trane-2

Ellen Trane Nørby (V)

1980: Født i Herning og opvokset i Nørre Nissum. Datter af biolog og fhv. borgmester i Lemvig Jørgen Andreas Nørby og arkitekt Merete Nørby. 

2005: Cand.mag. i kunsthistorie, Københavns Universitet, med sidefag i samfundsfag.

2005: Valgt ind i Folketinget for Venstre.

2005-2007: Kulturordfører.

2007-2011: Socialordfører og ligestillingsordfører

2011-2014: Politisk ordfører.

2006-2015: Medieordfører.

2015: Minister for børn, undervisning og ligestilling.

2016: Sundhedsminister.