Tendentiøst: Kunstig intelligens og varme hænder

Sundhedsvæsenet tager nu de første skridt mod en fremtid, hvor kunstig intelligens er en integreret del af hverdagen. Det er dog stadig vigtigt at huske på, at mennesker ikke kan erstattes af maskiner.
Illustration: Jørn Villumsen

Kunstig intelligens har længe været udråbt til en fremtidsteknologi, der vil komme til at forandre verden, som vi kender den. Senest har Region Hovedstaden indgået en femårig aftale med IBM Danmark om at teste den kunstige intelligens Watson. Computerens evner skal i første omgang afprøves på Herlev Hospital, hvor den skal hjælpe med at diagnosticere brystkræft.

Således har det danske sundhedsvæsen nu for alvor taget spadestik til en fremtid, hvor mennesker og maskiner arbejder sammen om at diagnosticere og behandle – og på sigt måske endda foregribe alvorlige sygdomme. 

Ifølge Anders Kofod-Petersen, professor i kunstig intelligens ved Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet (NTNU) og vicedirektør i danske Alexandra Instituttet, kan kunstig intelligens blive en afgørende medspiller i sundhedssektoren.

”Når man taler om det vidunderlige potentiale i kunstig intelligens, så skal man først og fremmest se på, hvad det er, maskiner kan, som mennesker ikke kan. En computer kan overskue, behandle og sammenligne informationer på et niveau, hvor den menneskelige hjerne aldrig nogensinde kan følge med,” siger han.

Anders Kofod-Petersen forklarer, at vi kun ved hjælp af kunstig intelligens for alvor kan drage nytte af de enorme mængder data, vi går rundt og indsamler om os selv og hinanden.

”Jeg er ikke ude på at underkende fagligheden i sundhedsvæsenet, men vi mennesker kan jo trods alt kun diagnosticere og behandle sygdomme ud fra den mængde information, vi kan overskue. Et menneske skulle bruge mindst 60 timer om ugen på at læse for at opnå en brøkdel af den viden, en computer kan lagre på et øjeblik,” siger han.

Vi er ikke overflødige

Det er dog samtidig afgørende at huske på, at selvom maskiner på nogle punkter overgår mennesker, så betyder kunstig intelligens ikke, at sygeplejersker eller læger i fremtiden bliver overflødige i sundhedsvæsenet. Tværtimod, siger Anders Kofod-Petersen.

”Jeg plejer at sige, at selvom jeg helst vil diagnosticeres af Doktor Watson, så foretrækker jeg stadig at blive behandlet af Doktor Hansen,” siger han.

Han mener derfor, at selvom kunstig intelligens kan og bør implementeres i sundhedsvæsenet hurtigst muligt, så er det vigtigt at holde sig for øje, at maskinerne kun er en del af det samlede fremtidsbillede.

”Vi har alle legoklodserne, så det er bare om at komme i gang med at samle dem. Men vi må tænke på, at selvom computere kan meget, så kan de ikke alt. Behandling af sygdomme er jo mere end en diagnose og en grøn pille, som får symptomerne til at gå væk. Det er også nærvær, pleje og en masse andre aspekter, som kun mennesker kan varetage,” siger Anders Kofod-Petersen.