Hørt! Vi må acceptere rammerne

Den dag hvor sygeplejerske Mette Nørtoft sammen med sine kollegaer fik at vide, at der skulle lukkes fire senge mere end de fire, der allerede var blevet meldt ud, samt yderligere spares 2½ mio. kr. og i alt afskediges 30-40 medarbejdere på Hammel Neurocenter ved Aarhus, blev hun vred.

Så vred, at hun efter endt arbejdsdag gik hjem og tændte for computeren.

"Jeg var både vred, ked af det og bekymret. At skrive var en mental renselsesproces for mig selv," siger hun.

"Men jeg håbede også, at det, jeg skrev, ville komme bredere ud, for jeg ville vise verden, hvad det er, der foregår."

Mette Nørtofts tekst fik overskriften "Hvornår får det en ende?" og blev trykt som debatindlæg i Midtjyllands Avis den 9. september og i JP Aarhus den 12. september.

Hun skrev bl.a.: "Sundhedsvæsenet er i dag under så massivt et pres, at jeg har svært ved at finde plads til den omsorg og kvalitet, som jeg mener, at patienter og pårørende har krav på."

"Jeg skrev både for mig selv, for en patientgruppe, der ikke selv er i stand til at råbe op og for mine kollegaer, som er i chok," siger Mette Nørtoft.

Hun fortæller, at personalet på Hammel Neurocenter først lige er kommet på benene efter en spare- og fyringsrunde, der fandt sted for bare to år siden, og som gjorde, at man måtte redefinere tilbuddet til de svært hjerneskadede patienter. Der blev bl.a. skåret i fysioterapeut- og ergoterapeuttræning.

"Det betyder, at vi er nødt til at være rigtig, rigtig skarpe på prioriteringerne, vel vidende, at der er patienter, der ikke kan få træning, selv om de ville have gavn af det," siger hun.

"Og rent sygeplejemæssigt er vi nødt til at prioritere den helt grundlæggende sygepleje på bekostning af det psykosociale," siger Mette Nørtoft.

Hun frygter, hvad de nye besparelser kommer til at betyde for patienter og personale.

"Siden dengang har vi måttet acceptere, at tilbuddet til patienterne ikke kan være det samme. Men det er svært, for vi er jo enormt kompetent personale, som bare løber stærkere, fordi vi har svært ved at lægge opgaverne fra os, fordi vi så gerne vil nå hele vejen rundt om patienterne," siger hun.

"Vi skal som sygeplejersker kunne rumme, at vi skal lukke øjnene for det, vi ikke kan nå."

Efter Mette Nørtoft havde skrevet sit indlæg, lod hun det ligge natten over.

"Til at begynde med havde jeg skrevet, at jeg havde lyst til at kaste håndklædet i ringen, fordi jeg ikke vil gå på kompromis med min faglighed. Men så tænkte jeg "nixen" – det kan godt være, at der kommer til at være færre hænder, men jeg kan ikke bare stikke halen mellem benene. Patienterne skal have det bedste, og der kan jeg være med til at redefinere, hvordan vi så gør det inden for de rammer, der er," siger Mette Nørtoft, der håber, at hendes debatindlæg kan være med til at råbe de ansvarlige politikere op.