Fuldt fortjent: "Han troede (...), hans tissemand skulle skæres af"

Knogler havde altid haft Lene Kehler Myginds interesse, så da hun blev færdiguddannet sygeplejerske i 1976, ville hun helst arbejde på en ortopædisk afdeling. Men der var ingen ledige stillinger, så da et job på Hillerød Hospitals røntgenafdeling viste sig, slog hun til. For det havde jo også med knogler at gøre, siger Lene Kehler Mygind, som har arbejdet på afdelingen i 40 år. Sidste år gik hun på efterløn, og når hun ser tilbage, så er det på et arbejdsliv, hvor ikke en dag har været ens.

"Selvom jeg skulle se på 10 lillefingre efter hinanden, så var det aldrig det samme. For hver patient var forskellig fra den forrige," fortæller Lene Kehler Mygind, som hurtigt fandt ud af, at der skulle kommunikeres forskelligt, alt efter hvilken patient man havde med at gøre.

Barnetanker

Allerede som sygeplejeelev havde Lene Kehler Mygind et møde, som fik hende til at forstå, hvor vigtigt det var at kommunikere med sine patienter. På en aftenvagt kom hun ind på en stue, hvor en grædende syvårig dreng lå begravet under dynen. Han havde fået fortalt, at ved morgendagens undersøgelse skulle han have taget nogle fotografier af sin blære.

"Han var ulykkelig, for han troede, at der skulle et fotografiapparat op i blæren, så hans tissemand skulle skæres af. Det gav mening i hans verden," fortæller Lene Kehler Mygind og siger, at når man bruger bestemte ord, så sætter det bestemte tanker i gang hos patienten. Især børn tager hvert ord meget bogstaveligt.

"Derfor tegnede jeg for ham, hvad der skulle ske ved undersøgelsen. Da jeg mødte ind næste dag, var det rart, at det var til en glad dreng," siger Lene Kehler Mygind.

Kommunikation er vejen frem

Oplevelsen med den først ulykkelige syvårige, som efter undersøgelsen var glad, gjorde indtryk på Lene Kehler Mygind. Så meget at hun sidenhen altid tænkte meget over, hvordan hun kommunikerede med sine patienter.

"Dialogen mellem sygeplejersken og patienten skal være rigtig fra start, for det har betydning for, hvordan forløbet kommer til at gå," siger Lene Kehler Mygind. Hun understreger, at når kommunikationen er på plads, så bliver alting automatisk bedre derfra. Og det har hun bestræbt sig på i sine 40 år på røntgenafdelingen i Hillerød for aldrig igen at risikere, at nogen troede, at de skulle have et stort kamera op i deres blære.