Sygeplejersken Årgang 2017 nr. 2

I dette nummer

Tema: Vejen væk fra tvang

Nye måder at se patienterne på nedbringer tvang

Projekter i hele landet viser, at det er muligt at nedbringe tvang både hurtigere og med mere end de 50 pct., som Danske Regioner og staten har sat som mål for 2020. Det sker først og fremmest med en anden tilgang til patienterne.

Patienten som partner

På retspsykiatrisk afsnit SL8 i Slagelse føres der statistik over tidlige tegn på aggression. Man ønsker at se patienten som en partner og arbejder for, at intet holdes hemmeligt for patienten. Afsnittet har i tre år fungeret uden bæltefikseringer.

Måske er der også noget i vejen med systemet

I august sidste år blev 38-årige Malene for første gang udsat for tvang, da hun blev indlagt på en psykiatrisk afdeling mod sin vilje. Her fortæller hun om den dag, da hendes selvbestemmelse blev taget fra hende, og om de konsekvenser, det har haft senere hen.

Vi er blevet bedre til at lytte til patienterne

I Esbjerg har man allerede nået regeringens mål om at halvere tvangsfikseringer. Det er sket uden at øge brugen af anden tvang. Samtidig er antallet af arbejdsulykker også faldet. Succesen skyldes især nye fysiske rammer, hvor de dårligste patienter ikke længere sættes sammen, samt en kulturændring blandt personalet.

Arbejdspres

Specialisering gør hjemmeplejen sårbar

Stigende specialisering gør hjemmesygeplejen sårbar, f.eks. når der mangler personale, og når der bliver udskrevet særligt mange patienter fra sygehusene. Sådan lyder erfaringen fra hjemmesygeplejen i Odense Kommune, som for to år siden overgik til ny organisering.

Arbejdsdag på 10 timer i hjemmeplejen

Det er fjerde arbejdsdag i træk, som er 10 timer lang med 0 min. til pause. Hjemmesygeplejerske i Odense Kommune, Pia Lüders Røge, som er udekørende sygeplejerske til borgere med fysiske funktionsnedsættelser, har skrevet en time til time-beretning om en af de lange arbejdsdage.

Nedskæringer i udlandet

Spanske sygeplejersker udvandrer i tusindvis

Sevilla. Den økonomiske krise har ført til nedskæringer i sundhedsvæsenet og ringe fremtidsudsigter, der får de nyuddannede sygeplejersker til at prøve lykken i udlandet.

Sammen om DSR

Vi skal kunne mærke, at vi bliver bakket op

Sygeplejestuderende vil gerne være med til at skabe en kulturforandring blandt andet ved at fortælle de positive historier om faget. 25 studerende fra hele landet mødtes for at drøfte bekymringer, håb og forventninger til deres fremtid som sygeplejersker.

Vi er så fastlåste

Dansk Sygeplejeråd skal hænge bedre sammen til gavn for medlemmerne. Det er en af de samlende konklusioner på de livlige dialogmøder, der er blevet afholdt i kredsene i forbindelse med ”Sammen om DSR”.

Debatten flyder på Facebook

Der er højt til loftet i DSR’s nye lukkede facebookgruppe, hvor medlemmer kan byde ind med idéer og perspektiver til fornyelse af organisationen og fremtidens faglige fællesskaber.

I HVERT NUMMER

5 minutter med... Tanja Sørenen

"Mange af patienterne kender deres sygdom bedre end os, fordi de lever med den og ofte har sat sig grundigt ind i den. Men de har ikke nødvendigvis viden om symptomlindring, hverken farmaceutisk eller non-farmaceutisk.”

Tendentiøst: Sygepleje er den nye ekstremsport

Sygeplejersker over hele landet løber stærkt. Men spørgsmålet er, om det er udtryk for en ny ekstremsport, eller er det nedskæringer, der kan have en dødelig udgang? Hvad sker der, hvis man pludselig taler om at løbe for stærkt?

Studerende i praksis: Ja, han snakker godt nok meget …

Når sygeplejersker udnævner en patient til at være vanskelig og besværlig, hindrer det andre i en åben og fordomsfri tilgang til vedkommende. En studerende tager ikke prædikaterne for gode varer, og det gavner relationen mellem hende og patienten.

Skiftedag: Sidste helbredstjek inden rejsen

En lukning af operationsgangen på Frederiksberg Hospital fik Hanne Dam-Hendriksen til at tage et valg. Hun ville væk fra hospitalsgangene. Så da hun så den opslåede stilling som sygeplejerske hos Falck Global Assistance, slog hun til.

Debat

Hørt! Quinoa eller forloren hare

Fokus på de traditionelle KRAM-faktorer er malplaceret i forhold til mange af de ældre patienter. Det mener sygeplejerske og cand.cur.-studerende Jesper Bøgmose Hansen.

Anmeldelser