Vi reduceres til marionetter
Hans Jørgen Staugaard (1949-2016)
Profession
Skulle det nu være noget særligt?
Samfundslitteratur 2017
106 sider – 148 kr. (vejl.)
Jeg husker, hvordan der i 1970’erne og 80’erne var en heftig debat om, hvorvidt man kunne kalde sygeplejefaget en profession eller ej. Hvert år blev vi i Danmark præsenteret for en ny, fortrinsvis amerikansk sygeplejeteori, der skulle vise, at sygeplejen rummede de elementer, der er indeholdt i professionsbegrebet, og hvert år kom der reaktioner, der viste, hvorfor disse teorier ikke levede op til professionskravene.
Efter årtusindskiftet er det blevet særdeles udbredt at tale om professioner, og antallet af fag, der i dag betegner sig som professioner, er nærmest eksploderet.
Hans Jørgen Staugaards bog går bag om begrebet profession og afdækker, hvordan begrebet har ændret sig gennem tiderne.
Ordets sproglige oprindelse peger på, at profession har været religiøst defineret, og at der derfor er knyttet særlige moralske forpligtelser til professionsudøvelsen. Disse moralske forpligtelser fremgår klart, når man ser på de klassiske professioner, der udgjorde universitetsuddannelser, som præst, advokat og læge.
Først i slutningen af 1800-tallet begyndte man at oprette institutioner for videregående uddannelser uden for universiteterne, bl.a. lærerseminarier og sygeplejeskoler.
Efter 2. verdenskrig stiger antallet af erhvervsfunktioner med tilhørende specifikke videregående uddannelser. De blev betegnet som semi-professionelle, hvilket indikerede, at disse professioner ikke var lige så anerkendte som de klassiske professioner.
Uddannelsesreformen i 2001, hvor de mellemlange videregående uddannelser blev til professionsbacheloruddannelser, indebar, at der kom øgede krav til teoretisk indhold og skriftlighed.
Men hvad er det, der i dag gør, at velfærdsprofessionerne ses som noget særligt, siden de fortjener betegnelsen profession?
Det er, hvad bogen belyser med en gennemgang af konsensusperspektivet og konfliktperspektivet, som er de to grupper, de klassiske professionsteorier traditionelt opdeles i.
Herefter gennemgås de særlige forhold, der markerer, om man kan tale om en profession eller ej, nemlig: 1) Autonomi, 2) Monopol, 3) Specialisering, 4) Abstraktion, 5) Uddannelse, 6) Professionsetik, 7) Dømmekraft.
Bogens sidste kapitler beskriver de dilemmaer, professionerne slås med organisatorisk og personligt og perspektiverer, hvilke interesser professionerne har i at fastholde de særlige kendetegn.
I en tid, hvor politisk manipulation prøver at ændre og regulere sygeplejen, så den dokumenterede sygepleje styres af regelrytteri fremfor en faglig vurdering af, hvad situationen kræver, er denne bog et vigtigt indspark i forsøget på at få velfærdsprofessionerne til at tage stilling til, om vi stadig ønsker professionens særstilling, eller vi vil reduceres til marionetter, der efterlever de regler, andre sætter for os.
Af: Jens Bydam, sygeplejerske, cand.phil.
En U-vending i vores drømme
Lykke Baran
Huset på hovedet
– Tankestrømme, der forener, forløser og frigør
Forlaget Blue Page 2015
176 sider – 199 kr.
Skønlitteratur på P1 interviewede Klaus Rothstein en digter om hans nye digtsamling. I løbet af samtalen gik digteren på grund, da han blev bedt om at redegøre for en passus i et af digtene. Han forsøgte, men endte med at sige: ”Jeg kan ikke forklare det.”
”Det er derfor, man skriver digte,” replicerede Klaus Rothstein trøstende.
Lykke Baran blev for nogle år siden mor til et barn med et handicap.
”Jeg brugte uanede mængder energi på at holde min sorg tilbage,” skriver Lykke Baran i forordet til disse digte, som endte med at blive den ventil, hvorigennem den opsparede energi blev kanaliseret ud.
Digtene udtrykker det svært forklarlige. Afsked med drømmene: ”Din begyndelse var anderledes end ventet, En U-vending i vores drømme”. ”Bølgerne skyller mit sandslot væk, Man kan se det i mit ansigtstræk”. Rædsel: ”Står helt nøgen, Klar til at modtage de varme stråler, skabt i mit hoved, Tænder for det brusende vand, Træder ind i den glasklare kabine, Min blanke krop stivner, Mærker de isnende stråler”. Skyld: ”Retssagen ruller, Nægter mig skyldig, Er det en forbrydelse at ønske … Anklagemyndigheden, oppe i mit hoved, har beviser nok, til at få mig dømt”.
Den svære kærlighed til et barn, som har svært ved at tage imod: ”Svært at sende kærlighed ind, i øjne der undviger, Ikke ønsker berøring, som jeg”.
Lyrik tilbyder os at blive klogere på verden, mennesker og os selv.
Af Hanne Lindhardt, MSA, sundhedsplejerske i Furesø Kommune.
Lederen skal angive klare rammer, involvere og forklare
Bo Vestergaard
Byg bro mellem siloerne
Fair Proces 2016
134 sider – 332,50 kr. (vejl.)
Bo Vestergaard har atter udgivet en praksisnær ledelsesbog, som giver den offentlige sektor gode værktøjer til processtyring og forandringsledelse.
Omdrejningspunktet er ”relationel koordinering”, der på tværs af organisatoriske enheder skaber sammenhænge i borgerforløb – for og med borgeren.
Siloernes positive side fremhæves som stedet, hvor den professionelles ekspertise sikrer høj faglig kvalitet. Samtidig indebærer siloerne risiko for suboptimering og fragmenterede forløb, som fordyrer den fælles indsats. Komplekse og gensidigt afhængige borgerforløb bør organiseres ved omstrukturering, ikke nødvendigvis ved nye organisationsstrukturer, men ved at bygge bro og indføre nye arbejdsgange.
Bo Vestergaard dokumenterer høj succesrate med flere tværgående projekter og sammenfatter egne erfaringer med teori, bl.a. udviklet af den amerikanske professor Judy Hoffer Gittel.
Ambitionen er at styrke lederens processuelle forløbsstyring, som inkluderer klare rammer og retning, involvering og forklaring. Det understreges, at organisationens medlemmer bør kende vilkår og muligheder i beslutningsmodellen, i modsat fald risikeres en unfair proces med negativ dynamik og modvillig implementering.
Der indgår illustrationer og cases, hvilket gør bogen enkel og let at læse. Anbefales varmt.
Af Anne Dorthe Bjerrum, centerchef, SD, MPA, Familiecentret Sygehus Sønderjylland.
Til studerende med udlængsel
Lisbeth Vinberg Engel & Steen Hundborg (red.)
Tag på udvekslingsophold
– Internationalisering i
professionsuddannelserne
Gads Forlag 2016
221 sider – 169 kr.
Der er behov for, at sygeplejersker har internationale og interkulturelle kompetencer. Det slås fast både ud fra politiske målsætninger, befolkningsudviklingen og ikke mindst aftagerfeltets behov for innovative fagprofessionelle, der mestrer at agere i skiftende kontekster og kulturer.
Studerende, der ønsker at styrke deres internationale og interkulturelle kompetencer, bliver inspireret til udvekslingsophold, ved at forskellige muligheder for udvekslingsophold både i Norden, Europa, Australien, Asien og Afrika gennemgås.
Desuden beskriver bogen, hvordan disse kompetencer kan opnås gennem internationalization at home, f.eks. ved at deltage i Summerschool eller være buddy for incoming students. Processen før, under og efter selve udvekslingen samt kvalitetssikringen af den studerendes internationale uddannelsesforløb bliver forklaret og analyseret med belæg i referencer. Det kan give studerende overblik over og forståelse for processen.
Bogen pointerer vigtigheden af, at den udvekslingsstuderendes internationale og interkulturelle kompetencer bliver anerkendt og inddraget i det videre uddannelsesforløb, og den beskriver, hvordan læreprocesser, der bidrager til et internationalt miljø, internationalization at home, kan faciliteres.
Desuden gennemgår bogen internationale karrieremuligheder for professionsbachelorer.
Bogen henvender sig især til studerende, men kan i høj grad også anbefales til sygeplejersker, der arbejder med uddannelse af studerende. Internationale koordinatorer kan finde inspiration til yderligere kvalitetssikring af udvekslingsophold.
Af: Randi Kontni, Master of Health Promotion and Education, international koordinator og lektor, VIA University College, Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro
{ Kort nyt om bøger }
Klaus Larsen
Den blege rytter
De store epidemier der formede Europa
1300-1700
Munksgaard 2017
300 sider – 299,95 kr. (vejl.)
I 1711 hærgede den sidste pestepidemi i Danmark, primært i Helsingør og København. I dag udgør infektionssygdomme under 1 pct. af dødsårsagerne, og antibiotika betyder, at de fleste ikke længere frygter smitsomme sygdomme. Spørgsmålet er, om man kan føle sig sikker? I dag dukker nye infektionssygdomme op med jævne mellemrum. F.eks. Ebola-virus, hiv-virus og Creutzfeldt-Jakobs sygdom, og de spredes hurtigt pga. den store rejseaktivitet. Der findes endnu ikke vacciner, så behandlingen er symptomatisk. Overforbrug af antibiotika kan desuden føre til, at mennesker i fremtiden kommer til at dø af banale infektioner, mener nogle læger. Bogen fortæller historien om de store epidemier, der hærgede Europa og Danmark, og deres konsekvenser for befolkningen. Bogen kommer vidt omkring, og den er en fryd for øjet med sine mange illustrationer.
Jakob Eberhardt
Verdenshistoriens største epidemier
FADL’s Forlag 2016
264 sider – 299,95 kr.
De 10 epidemier, der beskrives her, er pest, kopper, tuberkulose, kolera, gul feber, den spanske syge, polio, plettyfus, malaria og aids. Afsnittet om polio er interessant, fordi det sent under epidemien gik op for lægerne på Blegdamshospitalet, at en jernlunge ikke var løsningen på patienternes lidelser, men at kuren derimod var en trakeotomi og håndventilering. Ganske unge medicin- og tandlægestuderende meldte sig som ventilatører og reddede dermed mange børns liv i starten af 1950’erne. Idéen med at udføre en trakeotomi betegnes som et afgørende moment i dansk moderne medicinhistorie, og beskrivelsen af opdagelsen får en hvilken som helst krimi til at virke tam. Som at vælge mellem pest eller kolera, siger man, og bogen giver svaret. Kolera kan behandles med rigelige mængder væske. Pest skal opdages tidligt og behandles med antibiotika – og det kunne man ikke fra 1347 til 1743, hvor den store pestpandemi bl.a. hærgede i London.
Lotte Hvas
Overgangsalderen – bedre end sit rygte
Klim 2017
219 sider – 299,95 kr.
En stille og rolig, sober bog, der over tre dele og 14 kapitler fortæller, hvad overgangsalderen er, og uden drama beskriver besværligheder, symptomer og eventuel behandling af disse. Bogen er tænkt som en brugsbog, og jeg kan tilføje: en nuanceret en af slagsen. Her er ikke fokus på den grå, rynkede og usynlige gamle kvinde, som omgivelserne knap registrerer, bogen behandler derimod individuelle og samfundsmæssige konsekvenser af at blive gammel og f.eks. lide af empty nest-syndromet, altså en følelse af tab, efter at børnene har forladt reden. Forfatteren opfordrer den enkelte kvinde til at finde ud af, hvordan hun bedst kan leve sit liv, og det beroligende råd lyder: Ikke alle behøver at padle kajak eller gå i læsekreds for at opleve tilværelsen som værdifuld efter at være fyldt 50.
(jb)