Tendentiøst: Forbedring i nakken

Forbedringskulturen har allerede indtaget sundhedsvæsenet. "Sundhedspersonalets iboende motivation for at levere høj kvalitet skal understøttes, så der skabes en kultur i sundhedsvæsenet, hvor kvalitetsforbedringer er naturligt indlejret i det daglige arbejde …  ", står der i Nationalt kvalitetsprogram for sundhedsområdet 2015-2018.

Men forbedringskultur er et begreb, der skal bruges med varsomhed ifølge Rasmus Willig, ph.d. og lektor i sociologi ved Roskilde Universitet.

"Der er ikke nogen målstreg, og man kommer aldrig i mål i en forbedringskultur. Og når den bliver lagt oveni 2 pct.-effektivitetsbesparelser, så bringer den ved til et bål, der i værste fald kan producere endnu mere stress," siger han.

Man skal være påpasselig med at sælge gammel vin på nye flasker, for hvis indholdet ikke er nyt, så bliver effekten det heller ikke, påpeger Rasmus Willig.

"Det kan skabe en boomerangeffekt, fordi folk er trætte af den slags banale overskrifter for mål for deres arbejde. Så i stedet for at forbedre, så forværrer det arbejdskulturen," siger han og fortsætter:

"Vi har levet i forandringsparathed i 15-20 år, så det er efterhånden tragikomisk med den type af organisationsperspektiv, der forudsætter, at alle er faldet i søvn henover skranken i modtagelsen i akutafdelingen. Det komiske består i, at vi allerede har hørt det så mange gange, og det tragiske i, at folk rent faktisk bliver syge af det nu."

Forbedringskultur er i sygeplejens dna

Dea Franck, psykolog og kvalitets- og forbedringschef ved Psykiatrisk Center Sct. Hans, ser anderledes på forbedringskulturens indtog i sundhedsvæsenet.

"Forbedringer er en fuldstændig naturlig del af sygeplejen, hvor man lægger en plan, udfører den, evaluerer og tilretter. Det ligger helt grundlæggende i sygeplejekulturen," konkluderer hun.

Det kræver dog en vis opmærksomhed på, at det er patienten, der skal være omdrejningspunktet for en forbedringskultur, og at værktøjerne understøtter, men ikke styrer forbedringsarbejdet.

Hun mener ikke, at forbedringskultur er det samme som driftmålsstyring og skjulte måder at spare på.

"Det er en måde hele tiden at udvikle sig på, der skal tage udgangspunkt i sundhedsfaglige refleksioner over, hvad vi kan gøre bedre for patienterne," siger Dea Franck.

Et massivt ledelsesfokus er centralt for at få forbedringskultur til at fungere, så ansvaret netop ikke havner på personalets skuldre. Og så kræver det ærlighed, siger Dea Franck.

"Der er rige eksempler på, at noget bliver kaldt en optimeringsproces, men det handler bare om at fyre folk. Det er ikke en forbedring, det er bare en forandring. Der er masser af måder at gøre det forkert på, men der er også masser af måder at gøre det rigtigt på. Det er ikke rocket science, og hvis det bliver til det, så gør man det forkert!" siger Dea Franck.