Studerende i praksis: "Klovnen bliver briefet og går ind til familien. Vi hører hurtigt latter ... "

Samspillet med patienter behøver ikke være gravalvorligt. Humor kan løsne op i fastfrosne situationer, lærer en studerende, da der kommer en ukendt samarbejdspartner på besøg.

spl_1_2018_studipraksis
Rikke Winther Hansen
Privatfoto
En lille pige skulle til MR-scanning, og hun havde sine forældre med ind på afdelingen. Her skulle familien høre om proceduren og eventuelt stille spørgsmål. Vi møder den lille pige inde på stuen. Hun putter sig ind til sin far og gemmer ansigtet væk. Sygeplejersken stiller spørgsmål og kommer godt ned i børnehøjde, men den lille pige ønsker ikke at tale med os. Hendes far prøver endda at trække hende lidt frem, men hun bliver ked af det og vil tilbage under armen. Forældrene fortæller, at hun normalt ikke plejer at være pylret, men at hun er nervøs for scanningen. Hun har før prøvet at være i narkose, så de vidste ikke, hvad det var, der gjorde hende nervøs. Vi gik ud af stuen igen, og her fortæller sygeplejersken mig, at hun ikke har lyst til at sende den lille pige afsted, før hun ved, hvordan pigen har det, og om hun er indforstået med det hele.

Sygeplejersken fortæller, at de har en, for nogle, glemt samarbejdspartner, der lige ved, hvordan man kan komme videre i forløbet med den lille pige. Hun tager derfor sin telefon og ringer til samarbejdspartneren. Inden for de næste to minutter står den såkaldte samarbejdspartner på afdelingen klædt ud som en klovn. Klovnen bliver briefet og går ind til familien. Vi hører hurtigt latter og stikker så hovedet ind igen. Den lille pige er kommet væk fra sin faders arm og sidder nu selvstændigt og snakker med klovnen. Hun er ikke længere så genert og vil gerne svare på sygeplejerskens spørgsmål. Klovnen bliver inde hos pigen i små 10 minutter, hvorefter hun går videre.

Det lykkedes altså hospitalsklovnen at skabe en tillidsfuld relation til pigen på under to minutter, så hun blev i stand til at gennemføre MR-scanningen. Jeg synes, at det er imponerede, hvad leg og fis og ballade kan gøre for selv de mindste – og for deres forældre. Det var lidt, som om de var mindre pressede efter klovnens besøg.

Jeg synes, man skal huske humoren i sin sygepleje og ikke kun til de mindste patienter. Man skal selvfølgelig anvende sin situationsfornemmelse, så humoren ikke bliver anvendt forkert i forkerte situationer. Nogle gange kan sygepleje bare blive så alvorlig. Vi skal sørge for, at alle har en god oplevelse, og hvis humor kan bidrage til det en gang imellem, så vil jeg helt sikkert anvende den. Humor kan starte med smil og selvironi, og derefter kan man fornemme, hvordan patienten reagerer på det og vurdere situationen. I tilfældet med den glemte samarbejdspartner sørgede humoren i hvert fald for, at både sygeplejerske, barn og forældre slappede af.

Rikke Winther Hansen er sygeplejestuderende på modul 12, UC Lillebælt.

Emneord: