Hørt: På tide at lade homoseksuelle donere blod

Hidtil har homoseksuelle mænd ikke måttet donere blod på trods af en sikker screeningsproces. En blodbanks opråb om mangel på blod blev dråben for sygeplejerske og tidligere bloddonor Andreas Lund Andersen, der som homoseksuel er sat i livslang karantæne.

ikon-hoertDa blodbanken på OUH i juli meldte ud, at de akut manglede blod, blev sygeplejerske Andreas Lund Andersen fortørnet. Han er tidligere bloddonor, men blev for år tilbage sorteret fra, da han sprang ud som homoseksuel. På bloddonor.dk kan man læse, at homoseksuelle mænd er kategoriseret som en højrisikogruppe på lige fod med stiknarkomaner og prostituerede. Ud fra en vurdering af, at disse befolkningsgrupper har højere risiko for at være eller blive smittet med HIV, sættes de automatisk i livslang karantæne.

I et læserbrev i Fyens Stiftstidende satte Andreas Lund Andersen spørgsmålstegn ved rimeligheden af de nuværende regler. Han skrev bl.a.: "Lægevidenskabens syn på homoseksuelle bygger desværre på en middelalderlig anskuelse. Som sygeplejerske ved jeg, at smitte handler om seksuel adfærd, ikke orientering."

Andreas Lund Andersen
En regelændring med virkning fra 2019 er på vej. Den vil betyde, at homoseksuelle mænd som Andreas Lund Andersen, der lever i et i fast parforhold, godt kan få lov at donere blod. Dog efter et individuelt skøn fra den enkelte blodbanksansvarlige.
Foto: Robert Wengler
Mange eksperter har de senere år kritiseret den livslange karantæne for at være unødvendig. Tidligere har bl.a. overlæge på infektionsmedicinsk afdeling på Aalborg Universitetshospital, Henrik Nielsen, udtalt, at den screeningsmetode, man anvender nu om dage er så sikker, at der ingen risiko er forbundet ved bloddonation fra homoseksuelle mænd. Man ville ganske enkelt opdage en eventuel smitte.

"Jeg synes, at reglerne sætter homoseksuelle i bås som nogle, der er fyldt med HIV og ikke kan bruges til at hjælpe andre mennesker. Det er stigmatiserende," siger Andreas Lund Andersen, der har været i et fast parforhold de seneste tre et halvt år.

"Hvorfor skal jeg sorteres fra alene på grund af min seksuelle orientering, når det er seksuel adfærd, der udgør en smittefare?"

I sit læserbrev opfordrede han til politisk handling for at få reglerne ændret. Og nu sker der tilsyneladende noget. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) vil nemlig lade homoseksuelle mænd donere blod fra 2019. Det oplyste Sundheds- og Ældreministeriet i en pressemeddelelse 17. august.

"Jeg venter nu i spænding på at lovforslaget bliver fremsat på Christiansborg og jeg glæder mig over at mange års kamp og aktivisme for at homoseksuelle må give blod ser ud til at blive en realitet i nærmeste fremtid," siger han. Hos Sundhedsstyrelsen har man indtil nu fastholdt reglerne ud fra et argument om, at det ikke er en ret at donere blod, mens det er en grundlæggende patientrettighed ikke at blive udsat for unødvendig fare. Andreas Lund Andersen kan som sygeplejerske godt forstå hensynet til patientsikkerheden, men mener alligevel, at reglerne diskriminerer homoseksuelle:

"Selvfølgelig er der en inkubationstid, hvor f.eks. HIV ikke kan spores i blodet. Men det gælder jo uanset, om donoren er heteroseksuel eller homoseksuel. Det er det, der er diskriminerende."

Emneord: