5 minutter med: Else Carlstedt

”Stil spørgsmål. Vær optaget af, hvad vi gør, og hvorfor vi gør det. Så man også udfordrer den kliniske praksis der, hvor man får job. Det er altid sundt, at de erfarne får mulighed for at argumentere for, hvorfor de gør, som de gør.”

Else Carlstedt
Else Carlstedt
Privatfoto
Hvorfor valgte du at blive sygeplejerske?

"Jeg ville gerne have med mennesker at gøre, og jeg har altid været optaget af det eksistentielle, psykologiske område."

Hvad var dit første job?

"Dels på en modtageskadestue og dels en øre-næse-hals-afdeling, begge steder i Holbæk."

Hvorfor valgte du at specialisere dig inden for kræftområdet?

"Det er det eksistentielle. Det er jo mennesker, som bliver ramt på livet, og det fordrer mere end det rent instrumentelle i sygeplejen. Det kræver både psykologiske og kommunikative kompetencer, som er spændende at sætte i spil."

Hvem har du lært mest af i din karriere?

"Der er mange, men jeg vil fremhæve en afdelingssygeplejerske på en kirurgisk afdeling, hvor jeg var som elev. Hun gjorde stort indtryk, fordi hun fagligt var utrolig kompetent. Hun nød også stor respekt i lægegruppen, hvad der ikke var så sædvanligt i 1980. I dag er hun pensionist og frivillig i den kræftrådgivning, hvor jeg arbejder."

Hvad kendetegner en god sygeplejerske?

"At man helt fundamentalt har styr på håndværket. At man er god til at lytte med alle sanser og viser patienten eller den pårørende 100 procent opmærksomhed. At man vitterlig gerne vil vide mere om det menneske eller den situation, det menneske befinder sig i."

Hvilket råd vil du give en nyuddannet?

"Stil spørgsmål. Vær optaget af, hvad vi gør, og hvorfor vi gør det. Så man også udfordrer den kliniske praksis der, hvor man får job. Det er altid sundt, at de erfarne får mulighed for at argumentere for, hvorfor de gør, som de gør."

Hvad er det mest tilfredsstillende ved dit job?

"At jeg kan bruge og trække på al den kliniske, menneskelige og kommunikative erfaring, jeg har med i rygsækken efter snart 39 år som sygeplejerske. Det giver mig et solidt fundament i mit nuværende job."

Hvad er det mest udfordrende ved dit job?

"At der er så meget mere, jeg gerne ville, men som jeg ikke har tid til."

Hvad kan holde dig vågen om natten?

"En stærk kop kaffe, ellers ikke noget."

Hvad er du mest stolt af i din karriere?

"At jeg på det personlige plan har fået mulighed for at holde fast i mit kræftspeciale. Jeg har næsten været med fra den første formaliserede brug af kemoterapi i Danmark, så jeg har også historien med i mit arbejde. Det er jeg stolt af."

Hvis du kunne ændre en ting i sundhedsvæsenet, hvad skulle det så være?

"Jeg kunne ønske mig et langt mere sammenhængende sundhedsvæsen. Det giver ofte unødigt bøvl, når der ikke er ordentlig udveksling af indsigt og kompetencer mellem de kommunale og regionale områder og de privatpraktiserende læger. Jeg så gerne, det hele hang sammen under én stor hat, så patienter ikke skal opleve at falde ned mellem de forskellige systemer."

Hvor ser du dig selv om fem år?

"Så vil jeg nok være gået på pension. Og jeg vil ikke afvise, at jeg på et tidspunkt melder mig ind i puljen af frivillige. Det kan være, jeg skal være leder af en gruppe for patienter, pårørende eller efterladte."

Hvordan tror du, at sygeplejen vil udvikle sig de næste 10 år?

"Det, der sker i primærsektoren, er vigtigt og interessant, i hvert fald inden for kræftområdet. Man arbejder med behandling i hjemmet og lægger mere ansvar tilbage til patienten selv f.eks. i forhold til kontrolforløb. Man har gjort op med, at folk bare skal komme til kontrol hver tredje måned i mange år. Den type kontroller giver patienten en form for "falsk tryghed", fordi patienten som regel selv finder et eventuelt tilbagefald uden for kontroltiderne. Der vil komme flere individuelt tilrettelagte opfølgningsforløb, og rigtig meget mere vil ske i patientens eget hjem også i samarbejde med praktiserende læge og hjemmeplejen i det hele taget."

Emneord: