Hvem er bedst til at inddrage borgerne?

Årets Borgerinddragende Initiativ. For tredje gang uddeler Danske Regioner en pris for Årets Borgerinddragende Initiativ. I år med fokus på særligt sårbare patienter, og nomineringerne er væltet ind.
Når sygeplejerske Dorte Carstensen, Aabenraa lokalpsykiatri, som her holder møde med en borger, er der som oftest også en medarbejder med fra jobcentret. Ens for alle møder er, at borgeren bestemmer, hvor de skal afholdes. Det skaber tryghed.
Foto: Lene Esthave

"Med prisen hylder vi de mange levende beviser på, at sundhedsvæsenet omsætter de fine ord om inddragelse til handling. Vi er hvert år overvældede over, hvor mange initiativer der strømmer ind."

Ordene kommer fra Bent Hansen (S), formand for Danske Regioner. Regionerne kårede vinderen af prisen for Årets Borgerinddragende Initiativ den 22. marts (efter Sygeplejerskens deadline).
Fire initiativer var nomineret til prisen. Et af dem er taget i Sønderjylland. Psykiatrien i Region Syddanmark, jobcenteret og borgere med angst eller depression, arbejder i fællesskab på, at borgerne skal ud på arbejdsmarkedet igen. Det hedder rehabilitering og recovery, og især samarbejde har skabt projektets gode resultater.

De fire nominerede til Årets Borgerinddragende Initiativ

Fælles beslutningstagning med særligt sårbare kræftpatienter (Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus)

Projektet er bygget op om en såkaldt beslutningshjælper, der gør det lettere for lægen at tale med og rådgive den enkelte kræftpatient. Beslutningshjælperen gør samtidig behandlingsforløbet mere overskueligt for patienten.

Et ben foran – peerboard med benamputerede patienter (Ortopædkirurgisk afdeling 109, Hjørring, på Aalborg Universitetshospital)
Initiativet hjælper til at skabe bedre og mere sammenhængende patientforløb for borgere med benamputation via et forum bestående af patienter samt personer fra kommuner og regioner.

Viden viser vej – kommunikation på brugernes præmisser (Børne- og Ungdomspsykiatri Odense, Psykiatrien i Region Syddanmark)
Initiativet har udviklet en app, der hjælper børn og unge i psykiatrien med at håndtere deres sygdom. Det er i høj grad børnene og de unge, der bestemmer, hvad appen skal indeholde, så den opfylder deres behov.

Rehabilitering og recovery (Psykiatrisk Afdeling Aabenraa, Psykiatrisygehuset, Region Syddanmark)
Initiativet er med til at skabe et mere sammenhængende forløb for borgere, der står udenfor arbejdsmarkedet og samtidig er i behandling for angst og/eller depression. Initiativet er bygget op om et samarbejde mellem psykiatrien, jobcentre og patienter.

Kilde: Danske Regioner

Samarbejdet er foregået i kommunerne Haderslev, Tønder, Sønderborg og Aabenraa. De implementerede i 2017 et forløbsprogram for borgere, hvor man ved fælles møder med både psykiatrien og jobcentret samarbejder om at få borgerne ud på arbejdsmarkedet igen. Projektet har været en succes, fortæller projektleder Niels Aagaard.
"Det tværsektorielle samarbejde har betydet, at medarbejderne har lært hinanden at kende på tværs af faggrupper, og det har fjernet nogle fordomme," siger han og forklarer, at der eksempelvis før var en forestilling fra begge parter om, hvad man hver især foretog sig, men at projektet har medført, at de nu rent faktisk ved det.

Koordinatoren bag projektet og oversygeplejerske på Psykiatrisk Afdeling Aabenraa, Kirsten Christensen, kan også se, at projektet har styrket samarbejdet om de komplekse og sårbare patienter. Det har medført, at der kan skabes et målrettet og mere sammenhængende forløb for dem, siger hun.

Tryghed og inddragelse

Det har været projektets fokus at skabe overblik for borgerne i deres videre forløb ud på arbejdsmarkedet.

"Borgerne har følt sig trygge, fordi de har haft møder med begge parter og ikke skulle fortælle deres historie flere gange," forklarer Niels Aagaard om de fælles møder.

Det er Kirsten Christensen enig i.

"Borgeren føler sig hørt, fordi der er et fælles mål og plan for deres behandling. De har også oplevet, at de er blevet inddraget aktivt i hele processen og har været med til at træffe beslutninger," siger hun.

Sygeplejerske Dorte Carstensen, som i Aabenraas lokalpsykiatri har arbejdet med projektet, fortæller også, at hun i arbejdet med borgerne tydeligt har kunnet se, at de har følt sig godt tilpas i deres forløb. Samarbejdet tydeliggjorde, at det var afgørende for et godt behandlingsforløb, at man både så på behovet for psykiatrisk behandling og et arbejdsliv.

"Fordi man har øje for det hele menneske, og ikke kun et menneske med en diagnose eller et menneske uden arbejde, har projektet betydet, at borgerne har taget medansvar for deres behandling," siger Dorte Carstensen, som fortæller, at simple greb såsom at mødes med jobcentrets ansatte, udveksle mails og telefonnumre har sikret, at samarbejdet med og omkring borgerne fungerer optimalt i Aabenraa.

Ressourcesvage skal hjælpes

Børn, unge og deres familie har tidligere været fokus for Danske Regioners borgerinddragende initiativer. I år er det på de særligt sårbare patienter, for det er et vigtigt område, understreger Danske Regioners formand, Bent Hansen.

"Når man er særligt sårbar, risikerer man nogle gange at blive kørt over af fagfolk og eksperter, fordi man måske ikke selv har ressourcerne til at råbe op. Det er en enormt ulighedsskabende faktor. Samtidig har man ofte mange indgange i det offentlige system, og man er derfor dybt afhængig af, at forløbene tilpasses, så de passer ind i patientens egen hverdag og egne ønsker til et godt liv. Derfor fortjener inddragelse af særligt sårbare grupper vores opmærksomhed," siger han.