Hørt: "Vi må tit smide, hvad vi har i hænderne"

Fyring af specialistsygeplejersker, tidlige hospitalsudskrivelser og mangelfuld kommunikation fra sygehusene har resulteret i, at hjemmesygeplejerske Gina Marcussen har overarbejde fire ud af fem dage. Ofte må hun sløjfe vigtige opgaver for at rykke ud til alvorligt syge. Og så halter det med efteruddannelsen.

ikon-hoertI weekenden blev det igen til ekstra plejeopgaver, en sen frokost foran computeren og flere timer oven i bunken af overarbejdstimer. For mens Gina Marcussen kørte rundt på hjemmebesøg i sit distrikt i Næstved Kommune, ændrede et opkald hurtigt på det planlagte skema. En terminal borger lå nu for døden, og derfor måtte en af de andre hjemmesygeplejersker tilse borgeren, mens Gina Marcussen pressede flere af kollegaens opgaver ind i sit program.

Merarbejde sker nu så ofte, at Gina Marcussen har fået nok. Derfor medvirkede hun for nylig i en artikel i Avisen.dk om sygeplejerskers ændrede arbejdsforhold. Der er kommet flere og sværere opgaver, og det bør udløse flere hænder og mere efteruddannelse, mener hun.

"Vi må tit smide, hvad vi har i hænderne. Og det betyder jo, at andre plejeopgaver bliver udskudt," siger Gina Marcussen.

Mangler uddannelse efter fyringer

Hun peger samtidig på, at personalet ikke har den tilstrækkelige efteruddannelse. Ifølge hende bl.a. fordi kommunen har valgt at fyre sygeplejersker med speciale i sår og palliation uden efterfølgende at give hjemmesygeplejerskerne uddannelse af ordentlig kvalitet.

"I weekenden skulle min kollega besøge den terminale borger mindst én gang hver anden time, til hun døde. Men det var presset. Borgeren kunne sandsynligvis have haft et bedre forløb, hvis vi havde haft tiden til at være der hos hende – tid til også at give borgeren smertestillende noget før," siger hun og fortsætter:

hoert_ginamarcussen_foto-claus-bech
Foto: Claus Bech
"Det er fagligt utilfredsstillende. Tit har jeg fornemmelsen af, at mit arbejde kunne gøres bedre. Men jeg ved ikke hvordan. Halvdelen af vores arbejdsopgaver handler om sår. Derfor ville mere uddannelse virkelig være på sin plads."

Klapsammenleverpostej i bilen

De mange tidlige udskrivelser fra hospitalerne resulterer også i en bred vifte af merarbejde med sværere arbejdsopgaver, hvor flere hænder og efteruddannelse også ville gavne. For ofte er det komplekse sygdomsforløb, hvor borgerne ikke er færdigbehandlet:

"Tit får vi ikke god nok information om, hvad de er blevet behandlet for. Så skal vi stå i telefonkø for at komme frem til rette person på hospitalet. Vi mangler virkelig bedre overgange og mere information mellem sygehus og eget hjem. Borgerne bliver bare sluppet i frit fald. Og så skal vi samle dem op. Det kvarter, der var afsat til besøget, ender ofte med at blive til 1½ time. Og så bliver dagen presset."

Tit bliver arbejdsdagen forlænget med en time eller to, og derfor er det ikke nemt at lave aftaler lige efter arbejde. Og frokostpausen er ofte svær at få øje på:

"Spiser vi på kontoret, sker det sent på dagen foran computeren. Mange har mad med, som egner sig til at spise hurtigt i bilen. Men det er ikke fedt at spise klapsammenleverpostej i bilen hver dag."

Emneord: