Netværk for AK-sygeplejersker højner fagligheden

Alvorlige fejl med antikoagulationsbehandling (AK) og et behov for faglig sparring har fået to AK-sygeplejersker til at starte et regionalt netværk for sygeplejersker med samme speciale. Det øger patientsikkerheden og styrker fagligheden, fortæller Ulla Balsby og Anne Fenger
Et regionalt, fagligt netværk for AK-sygeplejersker er bl.a. med til at sikre patientovergangene mellem regionens hospitaler, fortæller AK-sygeplejerske Anne Fenger, der her er i færd med at lægge en kompressionsstrømpe.
Foto: Mikkel Berg Pedersen
Hvad er en AK-sygeplejerske?

En AK-sygeplejerske har en længerevarende, sygeplejefaglig efteruddannelse inden for trombose og hæmostase samt atrieflimren – og har i nogle tilfælde også taget Dansk Selskab for Trombose og Hæmostase’s lægefaglige basisuddannelse inden for trombose og hæmostase. Der er i omegnen af 325-350 AK-sygeplejersker i Danmark.

En 75-årig, plejekrævende mand med mekanisk hjerteklap, pacemaker og flere apopleksitilfælde bag sig er i løbende behandling med den livsvigtige blodfortyndende medicin, Marevan

Han indlægges på Aarhus Universitetshospital med en infektion. Han behandles og udskrives. Fire dage efter udskrivelsen skal han have målt INR (blodværdier) for at vurdere om Marevan-dosis er den rette.

Men ingen følger op på blodprøvesvaret, og der bliver derfor ikke fremadrettet ordineret Marevan, hvilket øger risikoen for blodpropper.

Det er ifølge AK-sygeplejerskerne Anne Fenger og Ulla Balsby fra Tromboseklinikken, Hjertesygdomme på Aarhus Universitetshospital, blot et blandt flere eksempler på utilsigtede hændelser med antikoagulerende (AK)-behandling.

Hændelser som fører til unødvendige eller forlængede indlæggelser og i værste fald til varige mén eller dødsfald.”Her til morgen skrev jeg rundt til netværket af AK-sygeplejersker for at høre, hvor ofte de oplever utilsigtede hændelser med AK-medicin.

En af dem skrev tilbage, at hun oplever op til fem utilsigtede hændelser om dagen, og at hun næsten ikke orker at blive ved med at rapportere dem,” siger Anne Fenger.

Hvad er AK-medicin?

AK-præparater er f.eks. Marevan, Marcoumar, Pradaxa, Xarelto, Eliquis, Lixiana, Fragmin og Innohep. De gives typisk til patienter med dyb venetrombose, lungeemboli eller artrieflimren.

Særlig risikofyldt

Ifølge Ulla Balsby opstår de utilsigtede hændelser med AK-behandling typisk i forbindelse med ordination, overgange og operation, for eksempel i form af over- eller underbehandling, eller ved at man overser en nedsat nyrefunktion eller manglende genoptagelse af AK-behandling postoperativt.

Hun fortæller, at selv om der er skærpet fokus på AK-behandling, er der fortsat en overrepræsentation af utilsigtede hændelser på AK-området i forhold til andre lægemiddelgrupper, fordi AK-behandlingen er så kompleks.

Styrelsen for Patientsikkerhed har da også klassificeret AK-medicin som ”risikosituationslægemidler”, der kræver særlig opmærksomhed fra sundhedspersonalet.

”Netop derfor er det vigtigt, at patienter, der nyopstarter AK-behandling, tilbydes en samtale med en specialuddannet trombose-/AK-sygeplejerske, som kan sikre grundig information til patienten og også er i stand til at vurdere behandlingen. Det er med til at forebygge utilsigtede hændelser,” siger Ulla Balsby.

Data fra en atrieflimrenklinik i Danmark viser ifølge Ulla Balsby betydningen af specialuddannede sygeplejersker. Her steg andelen af patienter, der var i korrekt AK-behandling fra 79 pct. til 99 pct., når sygeplejerskerne var uddannet i AK-behandling, og der samtidig var et struktureret samarbejde mellem læge og sygeplejerske. Ligesom der var færre patienter i ikke-indiceret flerstof-antitrombotisk behandling.

Det betaler sig

Selv om der løbende arbejdes på at forbedre patientsikkerheden i AK-behandlingen, så ønskede de to sygeplejersker at gøre endnu mere.

“Udover de alvorlige konsekvenser for patienterne så betyder det også unødvendige genindlæggelser og undersøgelser samt operationer, der må aflyses, fordi man først opdager, at patienten ikke har indtaget eller pauseret AK-behandlingen korrekt, når undersøgelsen eller operationen skal til at gå i gang,” siger Anne Fenger.

Derfor startede de i 2017 et regionalt netværk for AK-sygeplejersker i Region Midt. Det har været så stor en succes, at de gerne vil inspirere AK-sygeplejersker i andre regioner til at gøre det samme.

“Vi har fået et fagligt netværk, hvor vi kan erfaringsudveksle og sparre med hinanden,” siger Anne Fenger og fortsætter:

“Nu ved man også, hvem man skal tage kontakt til på de forskellige hospitaler, ligesom det er blevet meget nemmere at tage kontakten og sikre patientovergangene.”

“Vi kender hinanden på en helt anden måde.”

Det faglige netværk gør også, at de gode ideer bliver implementeret bredt.

F.eks. har Anne Fenger og Ulla Balsby stået for udarbejdelsen af en SFI (sundhedsfagligt indhold) i den elektroniske patientjournal. SFI’en, der hedder “Antikoagulation, behandlingsplan”, udfyldes af den læge, der ordinerer AK-behandlingen, og medvirker blandt andet til, at lægen får taget stilling til patientens eventuelt øvrige antitrombotiske behandling.

Fordi SFI’en blev drøftet i det regionale netværk, er den nu blevet implementeret i hele Region Midt.

Desuden har Anne Fenger og Ulla Balsby udarbejdet og uddelt et kort med “AK-lommetips” til sygeplejerskekollegerne i Hjertesygdomme på Aarhus Universitetshospital, hvor der bl.a. står, hvilke patienter, der skal ses af en AK-sygeplejerske i

Tromboseklinikken. Det kort har de også delt med netværket, og sygeplejerskerne i Herning overvejer ifølge Anne Fenger at bruge det hos dem.

I artiklens indledende tilfælde opdagede den 75-årige mands primærsygeplejerske på hans aflastningsplads efter få dage, at der var noget galt, hvorefter hun kontaktede Tromboseklinikken, og manden fik genoptaget behandlingen med Marevan, inden det gik galt.

Anne Fenger, Marianne Maegaard, Ulla Balsby
Caption 
De tre AK-sygeplejersker, Anne Fenger (tv.), Marianne Maegaard (mf.) og Ulla Balsby (th.) fra Aarhus Universitetshospital er alle med i det regionale netværk for AK-sygeplejersker.
Attribution 
Foto: Mikkel Berg Pedersen

Emneord: 
Blod
Patientsikkerhed