Nye medlemmer af formandskabet i Kreds Hovedstaden

Kredsbestyrelsesmedlem Inger Margrete D. Siemsen er valgt som ny kredsnæstformand i Hovedstaden for resten af valgperioden frem til november 2021.

Der var i alt tre kandidater til posten, som blev ledig i forbindelse med en intern organisationsændring, da den daværende kredsformand fratrådte før sommerferien.

Inger Margrete D. Siemsen har arbejdet i en række funktioner som sygeplejerske og leder, har en ph.d. og kommer fra en stilling som sundhedsfaglig chefkonsulent i Region Hovedstaden. Hun er tillidsrepræsentant og blev valgt ind i kredsbestyrelsen i 2015.

Primo oktober byder kredsens formandskab også velkommen til Ken Strøm Andersen, som kredsbestyrelsen har valgt som vikar for 1. kredsnæstformand Signe Hagel Andersen, der går på barsel. I barselsperioden indgår 2. kredsnæstformand Harun Demirtas i hovedbestyrelsen sammen med kredsformand Kristina Robins.