Dansk Sygeplejeråds Kalender 2020

Med næste nummer af Sygeplejersken, som udsendes i uge 43 (fra 21.-26. oktober), får du også Dansk Sygeplejeråds lommekalender for 2020.

Billigst at sende kalender til alle

Vi får en gang imellem henvendelser fra medlemmer, som spørger, hvorfor de ikke kan fravælge den fysiske kalender. Grunden er, at det er langt det billigste at trykke og distribuere kalenderen til alle medlemmer i Danmark sammen med fagbladet – og Dansk Sygeplejeråds midler skal selvfølgelig anvendes økonomisk forsvarligt.

Medlemmer i Grønland og i udlandet modtager kalenderen som særskilt forsendelse.

Sygeplejersken nr. 12 med kalenderen vil også blive sendt til medlemmer, som bor sammen, og som efter ønske derfor normalt kun modtager ét eksemplar af Sygeplejersken på adressen.

Hvis du ikke får blad og kalender

Vores erfaring er, at nogle fagblade og kalendere desværre forsvinder i distributionen, når kalenderen udsendes.

Hvis du ikke har modtaget Sygeplejersken nr. 12 med kalenderen senest onsdag den 30. oktober, så skriv til udeblevetblad@dsr.dk

Så sørger vi for, at du får tilsendt et nyt eksemplar. Husk at oplyse medlemsnummer.

Har din kollega fået sin kalender?

Du kan gøre os en stor tjeneste, hvis du efter den 30. oktober vil gøre kollegaer, som ikke har modtaget kalenderen opmærksom på, at de kan skrive til udeblevetblad@dsr.dk, så sender vi kalenderen til dem.

På forhånd tak.