Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

5 minutter med: Julie Bay Barsøe

F.eks. fik jeg som studerende lov til at være inde hos den samme patient i seks måneder. Jeg lærte hende godt at kende og kunne lytte til, hvordan hun bedst kunne lide at modtage al den pleje, hun skulle have.

Sygeplejersken 2019 nr. 13, s. 7

Af:

Michael Holbek, journalist

5 minutter med Julie Bay Baarsøe

Julie Bay Barsøe, 24 år, arbejdssted: Medicinsk Klinik for Mave- Tarm- og Leversygdomme, Rigshospitalet

Hvorfor valgte du at blive sygeplejerske?
”Jeg har altid vidst, jeg gerne ville arbejde med mennesker. Alternativet var pædagog, men jeg valgte sygeplejerske og blev uddannet i sommeren 2018.”

Hvad var dit første job?
”Det job jeg har nu, hvor jeg også var i praktik som studerende.”

Hvorfor valgte du at specialisere dig inden for mave-, tarm- og leversygdomme?
”Jeg valgte at arbejde på afdelingen for at få grundlæggende erfaring inden for sygepleje. Vi har både akutte indlæggelser og længerevarende forløb, hvor man får mulighed for at arbejde med patienter og pårørende hele vejen rundt. Så jeg lærer basissygepleje, og der er mange udviklingsmuligheder i specialet.”

Hvem har du lært mest af i din karriere?
”Mine kolleger på afdelingen, som jeg lærte meget af under mit klinikforløb og lærer mindst lige så meget af nu.”

Hvad kendetegner en god sygeplejerske?
”At man husker at inddrage patienten i plejen. At man er nærværende, og at man tager sig tid til at lytte til patienten, selv om man har travlt. Det kan være, hvis de har noget vigtigt, de gerne vil fortælle, hvis de har brug for at komme af med noget eller er frustrerede. Tit er det faktisk nok bare at være der og lytte og vise interesse.”

Hvilket råd vil du give en nyuddannet?
”Stil en masse spørgsmål. Det er altid okay at spørge en kollega til råds, når man er i en situation, hvor man ikke føler sig tryg eller helt kan bunde.”

Hvad er det mest tilfredsstillende ved dit job?
”Når jeg kan mærke, jeg virkelig har gjort en forskel for en patient og en pårørende. F.eks. fik jeg som studerende lov til at være inde hos den samme patient i seks måneder. Jeg lærte hende godt at kende og kunne lytte til, hvordan hun bedst kunne lide at modtage al den pleje, hun skulle have. Der kunne jeg mærke, at hun satte pris på det, jeg gjorde, selv om det var en svær situation, hun lå i. Og jeg kunne mærke, at de pårørende også følte sig trygge.”

Hvad er det mest udfordrende ved dit job?
”Når jeg kommer til at stå i akutte situationer, jeg ikke har prøvet før. Det er samtidig meget givende, for der lærer jeg en masse.”

Hvad kan holde dig vågen om natten?
”Hvis jeg har haft en rigtig travl vagt, kan jeg godt ligge og tænke på, hvad jeg måske har glemt, og hvad jeg burde have gjort. Men jeg øver mig i ikke at tage arbejdet med hjem.”

Hvad er du mest stolt af i din karriere?
”Jeg er meget stolt af, at jeg og min makker fik udgivet vores bachelorprojekt som artikel i Sygeplejersken (red.: ”Pårørende kan hjælpe med at forebygge organisk delirium”, Fag&Forskning nr. 3, 2019).

Hvis du kunne ændre en ting i sundhedsvæsenet, hvad skulle det så være?
”Jeg ville sørge for, at vi fik flere hænder på gulvet, så vi kunne udøve den gode sygepleje, hvor man altid har tid til at lytte til patienterne, altid har tid til at være der, når de har brug for det. Det er ikke altid muligt, når man har så travlt på vagterne.”

Hvor ser du dig selv om fem år?
”Jeg håber, jeg måske har taget en efteruddannelse, selv om jeg ikke lige ved hvilken. Jeg håber også, jeg arbejder mere med udviklende sygepleje og med forskning inden for sygeplejen.”

Hvordan tror du, at sygeplejen vil udvikle sig de næste 10 år?
”Vi får flere patienter, og de bliver mere komplekse, fordi vi alle bliver ældre. Vi udvikler også hele tiden behandling, som kan forlænge folks liv, og jeg tror, det er vigtigt, at vi kan holde fast i at se om bag al den sygdom og tage hensyn til patienternes livskvalitet. Det er et svært emne, fordi det taler ind i liv og død, men det er vigtigt, at vi lytter til, hvornår patienterne selv mener, at det liv, de kan få, også er et værdigt liv.”