Den største trussel - eller en chance for at forbedre folkesundheden?

I fremtiden skal danske sygeplejersker i højere grad også tænke på malaria, zikavirus og dengue, når en patient indlægges med influenzalignende symptomer. Det er en konsekvens af klimaændringerne, der også kan få betydning for folkesundheden i Danmark.

Malaria. Vestnilfeber. Dengue. Zikavirus.

Det er sygdomme, som danske borgere tidligere kun har skullet bekymre sig om, når de rejste til mere eksotiske himmelstrøg.

Men sådan er det ikke længere.

I den sydfranske by Hyères ved den franske riviera blev der i sommer konstateret tre tilfælde af zikavirussygdom.

Det særlige var, at det ikke var en virus, som de tre smittede havde bragt med hjem fra andre kontinenter. De var derimod blev stukket i Hyères af myg, der bar smitten.

”Det synes jeg er ret bekymrende. Betyder det, at vi på sigt skal til at advare danske gravide om at rejse til Frankrig, ligesom vi generelt fraråder gravide at tage til lande, hvor der er risiko for zikavirus?” spørger afdelingslæge Lasse Vestergaard fra Statens Serum Institut.

spl13-2019_klima_forurening

Klimaforandringer og sundhed

De seneste 130 år er verden blevet 0,85 grader varmere. Globalt set har det negativ betydning for menneskers adgang til ren luft, rent drikkevand, mad og tag over hovedet.

Med de nuværende klimaforandringer vil der i perioden 2030-2050 årligt være cirka 250.000 ekstra dødsfald relateret til klimaforandringer. Folk vil dø af underernæring, malaria, diarré og hedeslag.

Hedebølgen i Europa i 2003 kostede 70.000 mennesker livet.

Kilde: WHO

Fra 2008 til 2015 arbejdede Lasse Vestergaard for WHO i Sydøstasien og Stillehavet med bekæmpelse af myggeoverførte sygdomme, bl.a. malaria, dengue-feber og chikungunya.

De kaldes også vektorbårne sygdomme. Dengang havde han ikke forestillet sig, at overvågning og bekæmpelse af vektorbårne sygdomme også skulle blive et af hans arbejdsområder i Danmark.

Men klimaændringerne og de øgede temperaturstigninger har gjort, at vektorbårne sygdomme, der tidligere kun fandtes i tropiske områder og på andre kontinenter, nu er kommet til Europa.

Hedebølge gav vestnilfeber

Der har bl.a. været set lokale tilfælde af dengue og chikungunya i lande som Spanien, Frankrig og Italien. Grækenland har ofte lokale tilfælde af malaria (af arten Plasmodium vivax).

Og i Tyskland er der for første gang i år blevet konstateret et tilfælde af lokalt overført vestnilfeber hos et menneske.

En virussygdom overført af myg, der ankom til Central- og Sydeuropa i 2010, og som siden har bredt sig, særligt under den langvarige hedebølge henover sommeren 2018, hvor 80 europæere mistede livet pga. vestnilfeber.

Derfor er der brug for mere oplysning til både danske borgere og dansk sundhedspersonale, mener Lasse Vestergaard.

”For sundhedspersonalet betyder det allerede nu, at både læger og sygeplejersker skal være mere opmærksomme på de symptomer, som patienter hjemvendt fra ophold i Sydeuropa beskriver. De skal også have en større opmærksomhed på at få taget de nødvendige prøver, sådan at man kan få undersøgt for de relevante sygdomme,” siger Lasse Vestergaard.

”Fremtidsperspektivet er desværre, at medmindre vi formår at bremse temperaturstigningerne, vil de klimarelaterede problemer potentielt medføre en stor forandring for vores sundhedsvæsen.”

Ekstremt vejr påvirker psyken

Peter Furu er lektor og studieleder på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.

spl13-2019_klima_myg1

Aedes albopictus.

Den mest invasive myg i verden. Er til stede i store dele af det sydlige Europa. Kan være bærer af bl.a. zika, dengue og chikunguny.

Kilde: Statens Serum Institut
 

Han er enig i, at der er brug for at gøre sundhedspersonalet mere bevidst.

”De bør allerede nu kende til de sundhedsmæssige konsekvenser af klimaændringerne, for i fremtiden vil de i højere grad blive udsat for, at patienter vil kunne dukke op med sundhedsproblemer opstået på baggrund af klimaændringerne,” siger han.

Allerede for 10 år siden konstaterede en ekspert-kommission sammensat af det videnskabelige britiske medicinske tidsskrift The Lancet, at klimaændringerne er ”den største trussel mod folkesundheden i det 21. århundrede”.

Den globale CO2-udledning har ført til en stigning i hyppigheden og alvorsgraden af ekstreme vejrfænomener som oversvømmelser, jordskred, storme og tørke, der er relateret til nedbør, vind og temperatur, fortæller Peter Furu.

Vejrfænomenerne fører til direkte afledte sundhedsproblemer i form af f.eks. skader og drukneulykker, siger han, men klimaændringerne har også mere indirekte konsekvenser, bl.a. på den mentale sundhed.

”Undersøgelser viser, at mennesker, der gentagne gange er udsat for naturkatastrofer forårsaget af vejrfænomener kan oparbejde usikkerhed og angst for, hvad der skal ske med hus, hjem og levevilkår. Det kan give grobund for alvorlige mentale sundhedsproblemer f.eks. i form af angst, depression og selvmord.

Selv om det især er lav- og mellem-indkomstlande, der er hårdt ramt, kan vi i Danmark ikke regne med, at vi kommer til at gå fri, mener Peter Furu.

”Vi skal passe på med ikke at lukke øjnene for, at det i sidste ende ikke også rammer os. Vi er jo en del af den samme planet, og når det brænder i Amazonas regnskov, påvirker det klimaet på en måde, der på sigt også kan ramme os.”

Fra isbjørne til børnesundhed

I USA mærker man allerede klimaændringerne med ekstreme vejrfænomener og skovbrande.

Akutlæge på Massachusetts General Hospital Renee Salas, som også er tilknyttet Harvard Medical School, siger i et interview med The New England Journal of Medicine, at hun jævnligt ser sygdomme afledt af klimaændringerne hos sine patienter bl.a. forårsaget af stigende temperaturer, højere pollental og også klimadepressioner.

I interviewet understreger hun, at:

spl13-2019_klima_myg2

Anopheles-myggen kan findes fra det sydøstlige Sverige til Portugal. Kan være bærer af malaria. Malariamyggen koster ca. 450.000 menneskeliv om året.

Kilde: Statens Serum Institut
 

”Det er vigtigt, at vi (sundhedspersonalet, red.) forstår og taler om, hvordan klimaændringerne påvirker vores patienter negativt. Undersøgelser viser, at folk lytter mere til deres læge end til klimaeksperterne,” siger Renee Salas og fortsætter:

”Vi skal gøre klimasnakken mere personlig. I stedet for at tale mest om isbjørne på skrumpende isflager, skal vi tale om de konsekvenser vi ser hos vores patienter, familie og børn.”

Lige nu ser man tydeligst, hvordan det går ud over de mest sårbare patienter som børn og ældre, men alles sundhed vil på sigt blive påvirket, mener hun og peger på, at konsekvenserne af klimaændringerne i et land kan få direkte betydning for sundhedssystemet i et andet.

Som eksempel nævner hun, hvordan orkanen Maria, som hærgede Puerto Rico i september 2017, et halvt år senere fik konsekvenser for sundhedssystemet i USA, fordi de plasticposer, man bruger til intravenøs væske blev produceret i Puerto Rico på store fabrikker, som var blevet ødelagt af orkanen.

Den største sundhedsmulighed

Lektor på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, Peter Furu fortæller, at et andet ekspertpanel nedsat af The Lancet i 2015 har peget på, at hvis verdenssamfundet målrettet bekæmper klimaændringerne, vil ”den største trussel mod folkesundheden” kunne vendes til den største mulighed for en bedring af befolkningssundheden.

”Hvis vi reducerer drivhusgasserne tilstrækkeligt, så kan det føre en masse godt med sig. Hvis man formår at nedbringe luftforureningen, så vil det mindske dødelighed og sygelighed som følge af folks luftvejsproblemer,” siger han og peger også på, at flere plantebaserede fødevarer, grønnere områder i byerne og ændrede transportformer, der indbyder til større aktivitet både kan forbedre den fysiske og mentale sundhed. 

Myggebårne sygdomme i Europa
  • Malaria giver kulderystelser, feber, hovedpine, svimmelhed, maveproblemer og muskelsmerter. Den ondartede form af malaria kan give hjernemalaria, svær blodmangel, lever og nyresvigt. Hvert år dør ca. 500.000 mennesker af malaria.
  • Vestnilfeber er i de fleste tilfælde en mild og ufarlig infektion. Men i sjældne tilfælde kan virus føre til alvorlige infektioner i hjernen, specielt hos ældre og svække personer. I 2018 var der ca. 2.000 tilfælde i Europa.
  • Dengue kan give høj feber, udslæt, hovedpine og muskelsmerter som ved en alvorlig influenza. Mange får dog ingen eller meget milde symptomer. Der er mere end 390 millioner tilfælde af dengue hvert år. Denguefeber er hvert år skyld i ca. 20.000 dødsfald.
  • Zikavirus giver kun lidt feber og udslæt. I de fleste tilfælde er det helt ufarligt. Men for gravide kan smitte med zikavirus give fosterskader, bl.a. mikrocephali (for lille hoved-udvikling) og andre skader på centralnervesystemet hos nyfødte.
  • Chikunguny giver influenzalignende symptomer og er kun i sjældne tilfælde dødelig. Er blevet registreret i Italien.

Kilde: Statens Serum Institut og sundhed.dk

 

Emneord: 
Smitte