"Nogle synes sikkert, vi er tossede"

På Opvågningen på Randers Regionhospital er ingen indsats for lille, når sygeplejerskerne Lise Elsberg og Rikke Bøgelund Madsen går i kødet på engangsforbrug og ressourcespild – bevæbnede med ampulåbnere og genbrugskopper.
På Opvågningen i Randers bruger de nu genanvendelige plastikkrus. ”Vi skal måske køre en opvask et par gange i løbet af en vagt, og vi bruger nok mere vand end før, men vi har elimineret en hel masse plastaffald,” fortæller Rikke Bøgelund Madsen.
Foto: Mikkel Berg Pedersen

Ikon-miljøkæmpere

Rundt omkring i sundhedsvæsenet skubber ildsjæle på for at give miljøet en ekstra hjælpende hånd.

I løbet af efteråret sætter vi fokus på sygeplejersker, der har taget forskellige initiativer til blandt andet bedre genanvendelse af de enorme mængder plastaffald fra hospitalerne

Skriv til os redaktionen@dsr.dk, hvis du kender til andre gode eksempler.

Mon ikke saftevand smager lige så godt, hvis den bliver serveret i en genbrugskop?

Skal en engangs-lårrem til fiksering smides ud efter brug, hvis den nu faktisk også kan anvendes som en sengestrop?

En skraldespand behøver man vel ikke nødvendigvis tømme, hvis den kun er halvt fuld – og apropos skraldespande, er det så virkelig nødvendigt med fire skraldeposer på ét kontor?

På Opvågningen på Randers Regionshospital er spørgsmål som ovenstående hurtigt blevet hverdagskost. Her har afdelingssygeplejerske Lise Elsberg og sygeplejerske Rikke Bøgelund Madsen på eget initiativ indført en mere bæredygtig forbrugskultur, hvor små justeringer, gode idéer og lidt nytænkning rækker langt.

”Det hele startede med, at vi i sygeplejerskegruppen kom til at snakke om, at der var stor forskel på, hvordan vi sorterede affald i privaten kontra på arbejdet. Det føltes skævt, at vi pligtskyldigt sorterede glas, papir, metal og andet affald derhjemme, imens vi på hospitalet bare proppede det hele i én stor sæk,” siger Rikke Bøgelund Madsen.

Da sygeplejerskerne begyndte at tale sammen om den manglende affaldssortering på afdelingen, blev de hurtigt opmærksomme på et andet miljøbelastende problem: De rå mængder af ”engangsaffald”, som den daglige patientpleje genererede.

”Der er virkelig meget plastikservice og medicinsk engangsudstyr, som bliver kasseret efter brug. Ofte er det selvfølgelig af hygiejne- og sikkerhedshensyn, og derfor er det heller ikke alting, vi kan gøre så meget ved – men man skal jo starte et sted. Derfor begyndte vi at kigge mere kritisk på vores rutiner og arbejdsgange for at se, om der var nogle ting, vi kunne gøre anderledes,” siger Lise Elsberg.

Mange bække små

Dét var der. For eksempel er engangsplastikkrus nu en saga blot på afdelingen. De er i stedet blevet erstattet med mere miljøvenlige plastikkrus, som kan vaskes og genanvendes. Papir- og papaffald ryger i en kasse for sig. Sugerør er ikke længere standardudstyr, men en luksusvare, som i de fleste tilfælde godt kan undværes, hvis man i stedet mobiliserer patienterne og får dem til at sidde op, imens de drikker.

”Isoleret set er det jo småting, og der er helt sikkert nogle, som vil synes, vi er tossede, fordi vi bruger tid på så lidt – men det er et spørgsmål om mange bække små, for det løber alt sammen op. Desuden er der også en økonomisk gevinst ved det. Alene på engangskrus- og service sparer vi nu omkring 4.500 kroner om året. Det lyder måske ikke af alverden, men tænk nu, hvis man gjorde det samme på alle afdelinger på alle sygehuse,” siger Lise Elsberg.

Og der er mere – meget mere. Sygeplejerskerne har blandt andet hjemskaffet en såkaldt ampulknækker, der har overflødiggjort engangsknækkere af plastik, som man før anvendte på afdelingen, når ampuller skulle knækkes på forsvarlig vis. De har skåret ned på mængden af skraldespande for at spare skraldeposer. Det er heller ikke længere en vanesag at skifte en patientskjorte, så snart den får en lille plet, hvis patienten skal hjem samme dag.

”Vi er blevet mere bevidste om vores forbrug. Vi genanvender udstyr, når vi kan, og vi prøver at tænke os om. Som ét eksempel har vi fundet ud af, at papirindpakningen fra et par engangshandsker kan genbruges som afdækning, når en patient skal have en blokade. Sprittet kan godt svine sengetøjet til, så tidligere har vi brugt engangsunderlag – dem sparer vi også nu,” siger Rikke Bøgelund Madsen.

Ikke langt fra tanke til handling

Sygeplejerskerne står dog ikke alene i kampen mod affald, spild og overforbrug. Regionshospitalet Randers er en del af projektet ”Det bæredygtige hospital” – et samarbejde mellem hospitalerne i Region Midtjylland, hvor målet er at omstille til en mere bæredygtig drift. I 2018 blev kun 19 % af hospitalsaffaldet i regionen genanvendt, men det vil man med projektet nu gøre op med.

Rikke Bøgelund Madsen og Lise Elsberg er glade for, at der også på overordnet plan er kommet mere fokus på bæredygtighed på hospitalet. Selv er de ikke blege for at dele deres tiltag med andre, hvis det kan være til gavn for miljøet.

”Der behøver ikke være så langt fra tanke til handling, når man først har fået en god idé. Vi når nok aldrig helt i mål, for der vil altid være noget, vi kan gøre bedre. Det vigtigste er, at man hele tiden forsøger,” siger Lise Elsberg. 

Emneord: 
Miljø