Studerende i praksis: " ... vi er sammen om at skabe bedre sygeplejersker ... "

Spørg de studerende, hvad de mener om deres praktikophold. Det gavner afdelingen at få en tilbagemelding, og for de studerende er interessen befordrende.

Den sidste dag i vores otte ugers kliniske forløb havde min medstuderende og jeg været nede og købe morgenbrød til afdelingen som tak og afslutning på vores praktik.

Det tog selvfølgelig lidt tid at få samlet alle, og folk blev ved med at komme dryssende og gå til og fra, eftersom klokkerne ringede på de forskellige patientstuer.

Nathalie Kjær Bach
Nathalie Kjær Bach
Privatfoto
Brødet blev skåret, og der blev rakt til.

Afdelingssygeplejersken tog ordet og lagde op til, at vi studerende nu skulle fortælle lidt om vores oplevelse af, hvordan det havde været at være studerende her på afdelingen.

Det var tydeligt at mærke, at vores oplevelse af, hvordan sygeplejerskerne havde bidraget i vores læringsproces, betød noget for dem.

Der var generel interesse for at kunne forbedre læringsprocessen fremadrettet, hvilket vakte gensidig respekt og anerkendelse mellem os studerende og afdelingens sygeplejersker.

Den bedste opfordring, jeg havde til sygeplejerskerne rundt om bordet, var at stille konkrete spørgsmål til situationerne og procedurerne, når vi står i dem, men også at stille spørgsmål til refleksion bagefter.

Procedurer og almindelige arbejdsopgaver kan virke basale for uddannede sygeplejersker, fordi mange af tingene er blevet en selvfølge, men det gør det ikke nødvendigvis for en grøn studerende som mig. Spørgsmål som:

”Hvorfor giver vi dette præparat til denne patient?” eller ”hvad skal du være opmærksom på, når vi går ind til en patient, som er i isolation?” hjælper mig til at koble teorien til praksis.

Refleksionen over handlingen eller situationen bidrager til bedre forståelse og fremadrettet læring. Det er i alles interesse at få uddannet nogle dygtige og reflekterende sygeplejersker, og det sker ude i klinikken, mener jeg.

Derfor er det essentielt for læringen at kunne skabe et trygt rum, hvor der er plads til spørgsmål, refleksion og undren.

Den følelse jeg forlod rummet med var, at vi er sammen om at skabe bedre sygeplejersker. Både de, der er under uddannelse, og de fungerende sygeplejersker, som ønsker at udvikle deres faglighed og optimere formidling af deres erfaringer.

Samtidig gik jeg også derfra med en følelse af at være blevet hørt. Som ny studerende kan jeg ofte blive ramt af, at jeg ikke nødvendigvis har så meget at byde ind med, men oplevelsen her skabte en følelse af ligeværdighed.

En ligeværdighed, der viser sig ved, at vi alle kan lære af hinanden, da vi har forskellige perspektiver, og at vi alle bærer en del af ansvaret for at skabe topklasse sygeplejersker.

Nathalie Kjær Bach er sygeplejestuderende på UC Diakonissestiftelsen, 3. semester.
 

Emneord: 
Sygeplejestuderende