Massiv mistrivsel blandt børn på Udrejsecenter Sjælsmark

61 pct. af de afviste asylbørn på Udrejsecenter Sjælsmark har sandsynligvis mindst én psykisk lidelse. En ny rapport fra Røde Kors dokumenterer det, som fagfolk som sundhedsplejerske Jytte Birthe Jensen, har forsøgt at råbe op om.
I 2018 sendte Røde Kors 59 underretninger til Hørsholm Kommune. I samme periode blev 20 børn henvist til psykologisk behandling. Psykologer og andre fagfolk som sundhedsplejerske Jytte Birthe Jensen ser stadigt flere børn med symptomer på mistrivsel.
Foto: Bax Lindhardt

”I Sandholm leger børnene. Det gør de ikke på Sjælsmark.”

Fakta

I 2018 sendte Røde Kors 59 underretninger til Hørsholm Kommune. I samme periode blev 20 børn henvist til psykologisk behandling, og psykologerne ser stadigt flere børn med symptomer på mistrivsel.

Så skarpt tegner sundhedsplejerske i Røde Kors, Jytte Birthe Jensen, billedet af asylbørns mistrivsel i asylcenteret Sjælsmark op.

Selv om der kun er 2 km imellem modtagecenteret Sandholm og udrejsecenteret Sjælsmark, er der en verden til forskel for børnene.

”I Sandholm ser vi familierne, når vi lige har modtaget dem. Det er familier, der er glade og forventningsfulde. De er lige kommet til et sikkert land og har et håb om at blive her. Når de kommer ind på kontoret, går børnene i gang med at lege. Det gør de ikke særlig meget i Sjælsmark. Her sidder de klinet op ad deres forældre.”

Sygeplejersker på Sjælsmark

Røde Kors driver en sundhedsklinik, som er åben tre dage om ugen og er bemandet alle hverdage.
Sundhedsplejersker er dagligt til stede og arbejder efter Sundhedsstyrelsens retningslinjer for forebyggende sundhedsforanstaltninger. En læge er tilknyttet klinikken, ligesom beboerne har mulighed for at blive henvist til samtaler med Røde Kors-psykologer.

Rapportens resultater

  • En stor del af børnene har signifikante symptomer på psykisk mistrivsel.
  • 61 pct. af børnene ville sandsynligvis opfylde kriterierne for en psykiatrisk diagnose, og yderligere 19 pct. af børnene ville muligvis opfylde kriterierne. Det vil sige, at 80 pct. af børnene i Sjælsmark sandsynligvis ville få stillet mindst en diagnose, hvis de blev udredt.
  • Det er dobbelt så mange som blandt nyankomne asylbørn.
  • Halvdelen af de 11-17-årige børn havde symptomer på PTSD.
  • En stor del af børnene har nedsat appetit, problemer med indsovning og har hyppige mareridt.
  • 80 pct. af forældrene havde symptomer på psykisk mistrivsel i en grad, der svarer til en psykisk lidelse som f.eks. angst eller depression.

I Sjælsmark er usikkerheden for morgendagen blandt de afviste asylansøgere allestedsnærværende. De har ingen penge, må ikke købe ind, lave mad eller bestemme, hvad eller hvornår de vil spise. Og det præger børnene, fortæller Jytte Birthe Jensen, der er koordinerende sundhedsplejerske og fællestillidsrepræsentant for syge- og sundhedsplejerskerne i Røde Kors, hvor hun har været ansat siden år 2000.

Hun er en af dem, der har observeret en markant forværring i børnenes trivsel på Sjælsmark. En observation, som for nylig blev bekræftet i en rapport fra Røde Kors ”Trivsel hos børn på Udrejsecenter Sjælsmark”, som er en systematisk psykologisk screening af 25 familier på Sjælsmark – herunder 56 børn. Hvilket svarer til halvdelen af centerets børn.

Konklusionen lyder, at 61 pct. af børnene på Sjælsmark er i så massiv mistrivsel, at de sandsynligvis ville få stillet mindst én psykiatrisk diagnose, hvis de blev udredt.

”Opholdet på Udrejsecenter Sjælsmark igangsætter og vedligeholder børnenes psykiske mistrivsel og vanskeligheder,” lød det fra psykologerne på det pressemøde, hvor rapporten blev præsenteret. Og de advarede om, at børnenes aktuelle symptomer kan blive kroniske, hvis der ikke sker ændringer.

Rapporten bekræfter ifølge Jytte Jensen det, som sundhedsplejersker og andre fagprofessionelle har sagt mange gange både i medierne og i høringssvar.

”Nu står det der sort på hvidt. Vi har tal, der beviser det, vi siger. Det er ikke godt for børnene at bo under sådan nogle livsvilkår i så lang tid. Det går ud over deres trivsel. Og det går ud over familiens generelle trivsel, og forældrenes ressourcer bliver nedbrudt.”

Sundhedsplejerske Jytte B. Jensen ser bl.a., at børnene mistrives, ved at de sover dårligt, og at deres appetit er dårlig. Og nogle af dem vokser ikke, som de skal.

”Når vi spørger, hvordan de har det, svarer de: ”Det er ikke godt her på Sjælsmark.” De griber fat i alt det negative. Der er ikke meget positivt for dem. De er blevet revet op med rode flere gange. Mange har haft børneliv, inden de kommer til Sjælsmark, og nogle har gået i en kommunal skole og haft danske kammerater. Men det er der ikke på Sjælsmark.”

”Vi ser mange bekymringstegn. De er mere triste, og der er en vrede i dem, som ikke kommer til udtryk over for os, men ved at de har øgede konflikter med de andre børn, har lettere til gråd og er mere angste. Det ser vi ikke, når de kommer til Danmark.”

”Vi kan se, at det går ned ad bakke med børnene. De ser deres forældre give op, og det går ud over børnene, som bliver meget mere involveret i familiens sag og forældrenes bekymringer.”

I forbindelse med udgivelsen af rapporten sagde Røde Kors generalsekretær, Anders Ladekarl, at han håbede, at rapporten ville give anledning til en seriøs politisk diskussion om den måde, vi behandler afviste asylansøgeres børn på.

Han imødekom potentielle kritikere ved at sige, at han mener, at de afviste asylansøgere har fået ”en fair behandling” i det danske asylsystem, og at det bedste ville være, hvis forældrene rejste hjem.

”Men nogen kan ikke udsendes, fordi deres hjemlande ikke vil modtage dem, og andre vil ikke rejse,” sagde han. ”Og så længe det ikke sker, må vi sikre børnene og have dem i centrum. Det skylder vi de børn. Vi er nødt til at forholde os til den massive mistrivsel.”

Rapporten fra Sjælsmark får dog ikke integrationsministeren til at love ændrede forhold for børnene. Til dr.dk siger hun:

”Forældrene har bragt deres børn i den her situation. De tager reelt deres børn som gidsler. Det åg kan vi ikke tage af børnenes skuldre.”

Alternativet, Radikale Venstre og Enhedslisten har kaldt ministeren i samråd den 12. juni og bedt ministeren om at redegøre for, hvilke initiativer ministeren og Kriminalforsorgen vil tage for at forbedre de uacceptable forhold, som børnene oplever i dag.
 

Emneord: 
Psykisk lidelse