Læserbrev: Træk håndbremsen, om nødvendigt

"Når vi kræves på det personlige plan, kan det betyde, at det faglige må på pause. Man må melde sig syg, trække stikket, tage orlov og acceptere, at man for en stund ikke kan være fuldt til stede på begge plan."

Kommentar til debatindlægget: ”Ikke plads til livets tragedier” i Sygeplejersken nr. 5/2019

Allerførst min dybe medfølelse til Linette. Jeg håber, din stedfar er i bedring!

Dernæst min kommentar til den debat, du rejser.

Såvel som studerende som færdiguddannet er vi underlagt regler og rammer for fravær. Min leder indkalder til samtale, hvis sygefraværet er for højt, hvis jeg ikke har det godt og ikke er i stand til at passe mit arbejde. Hvis en studerende har det skidt eller for mange sygedage, er man på samme måde ikke i stand til at passe sit studie. Det kræver også en samtale, og gerne hurtigst muligt.

Studerendes mødepligt i klinisk praksis betyder, man bør tilstræbe en tilstedeværelse på netop de timer, da det er den tid, det er vurderet, der skal til for at opnå et tilstrækkeligt læringsudbytte.

Den studerendes fraværs indflydelse på målopfyldelse skal vurderes: Kan den studerende nå 10 ugers læring på kortere tid? Vejlederen skal sikre, at den studerende på f.eks. 6. semester er klædt tilstrækkeligt på til at være klinisk sygeplejerske lige om lidt. Det gælder for alle – mønsterelev eller ej.

At give plads til livets tragedier handler om at trække håndbremsen om nødvendigt. Når vi kræves på det personlige plan, kan det betyde, at det faglige må på pause. Man må melde sig syg, trække stikket, tage orlov og acceptere, at man for en stund ikke kan være fuldt til stede på begge plan. Man må stige af toget – og stige på igen, når situationen er ændret.

Det handler netop om at vælge fra, og ikke blive sygeplejerske ”til tiden” for enhver pris og på bekostning af det faglige (når sorgen kræver tid). Ellers kan man være helt sikker på, at man som færdiguddannet sygeplejerske står med så få kompetencer, at man er i risiko for at blive ramt af stress.

Superhelten vælger det ene pres fra (sætter studiet på pause) for at være til stede i livets tragedie (det andet pres).

Jeanett Marschall er praktik- og uddannelsesansvarlig sygeplejerske, SD, master i læreprocesser på Ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus Lillebælt Kolding.

Emneord: 
Sygeplejestuderende