De blev valgt til Folketinget

Flemming Møller MortensenTo sygeplejersker, der også er medlemmer af Dansk Sygeplejeråd, opnåede valg til Folketinget den 5. juni.

Det drejer sig om den 55-årige Flemming Møller Mortensen fra Socialdemokratiet, der fortsætter i Folketinget, hvor han har siddet siden 2007. I seneste valgperiode har han været sundhedsordfører for sit parti. Flemming Møller Mortensen blev valgt i Nordjyllands Storkreds og fik 7.152 stemmer.

Signe MunkDen anden sygeplejerske, Signe Munk fra SF, skal i Folketinget for første gang. Hun har politisk erfaring fra sin tid i kommunalpolitik i Viborg, hvor hun blev valgt ind som 19-årig. Signe Munk er 29 år og næstformand i SF. Hun fik 6.285 stemmer i Vestjyllands Storkreds.

Emneord: 
Politik