De kæmpede med næb og kløer i Skejby

Bebudede besparelser på 425 millioner og uforudsete flytteudgifter på en milliard kroner har sat de ansatte på Aarhus Universitetshospital under pres. Kampen mod nedskæringerne bør være et fællesanliggende, mener FTR Jacob Gøtzsche og FTR-suppleant Susanne Diener.
Den lange menneskekæde blev organiseret og koordineret på tværs af alle hospitalets faggrupper. FTR-suppleant Susanne Diener er glad for den store opbakning. ”Det viser, at vi står sammen,” siger hun.
Foto: Mikkel Berg Pedersen

Det tog kun 20 minutter at få alle de fremmødte manøvreret på plads, da knap 3.000 mennesker tirsdag den 28. maj gik sammen om at danne en lang menneskekæde om Aarhus Universitetshospital. Bekymrede ansatte, patienter, pårørende og borgere stod skulder ved skulder, mens de slog ring hele vejen rundt om det enorme supersygehus i Skejby.

Begivenheden var ikke alene en protest mod bebudede besparelser på hospitalsbudgettet for 425 mio. kr., men også en foreløbig kulmination på dét, som FTR-suppleant, sygeplejerske og én af initiativtagerne til menneskekæden, Susanne Diener, kalder for en ”årelang udsultning” af både hospitalet i Skejby og det danske sundhedsvæsen. Sparerunde på sparerunde, effektiviseringskrav på 8 pct., et underfinansieret sygehusbyggeri og en indflytning, der både blev dyrere og mere besværlig end forventet har spændt buen til det yderste.

Susanne Diener
FTR-suppleant Susanne Diener revser politikerne på Christiansborg for at bedrive dét, hun kalder for ”regnearksledelse” af sundhedsvæsnet. ”Vi bliver ganske enkelt nødt til at handle nu,” siger hun.
Foto: Michael Drost-Hansen
”Det er ikke kun for os selv, at vi nu trækker en streg i sandet, men lige så meget for de andre hospitaler, som også står over for at skulle omdannes til supersygehuse,” siger Susanne Diener, da hun nogle uger efter begivenheden skænker en kop kaffe op til Sygeplejerskens udsendte.

”Problemerne kommer til at brede sig,” siger hun. ”Vi er bare de første.”

Ond cirkel og afmagt

Da det nye sygehus i Skejby slog dørene op for de første patienter i 2017, skortede det ellers ikke på rosende ord. Med et areal på 250.000 kvadratmeter blev hospitalet af politikere og beslutningstagere kaldt for ”det største og mest moderne i hele Nordeuropa.”
Der gik dog ikke lang tid, før problemerne hobede sig op. Aflyste operationer som følge af undernormering i sterilcentralen. Problemer med at lede spildevand væk pga. fejl i kloakkerne. Besparelser på p-kældre, som har ført til lange gåafstande for ansatte, patienter og pårørende. Manglende omklædningsfaciliteter, så nogle sygeplejersker må møde en halv time før arbejdstid for at kunne nå fra A til B, og nu en ekstraregning på 1 mia. kr. for uforudsete flytte- og ibrugtagningsudgifter.

Det store pres har ikke kun påvirket patientbehandlingen, men også de ansatte – ikke mindst sygeplejerskerne. Ifølge fællestillidsrepræsentant Jacob Gøtzsche har besparelserne og de mange problemer skabt en ond cirkel af opsigelser, sygemeldinger og en generel følelse af afmagt.

”Det går ud over den faglige stolthed, når man ikke kan give patienterne en optimal behandling, men kun lige knap kan få det hele til at hænge sammen. Meningen med arbejdet forsvinder, og mange sygeplejersker herude søger simpelthen væk, fordi de ikke føler, de kan stå inde for projektet længere,” siger han.

Susanne Diener er enig.

”Sygeplejerskerne er det første led i patientkontakten og derfor i høj grad også dem, som skal stå til ansvar for patienterne, når der skal spares yderligere. Det er simpelthen ikke rimeligt,” siger hun.

Ifølge de to tillidsvalgte er det især følelsen af ikke at blive set og hørt, som frustrerer, og som bl.a. gav anledning til menneskekæden i maj. Ønsket var at sende et synligt signal til Christiansborg om, at ressourcerne og tålmodigheden er sluppet op.

Jakob Gøtzsche
Som led i besparelserne vil der blive nedlagt 180 stillinger på AUH. Det vil kunne mærkes, mener FTR Jacob Gøtzsche. ”Selvom nogle af stillingerne er ledige, så har vi stadig brug for dem,” siger han.
Foto: Michael Drost-Hansen
”Vores pligtopfyldenhed er et tveægget sværd, for selvom der spares og spares, så får vi det alligevel til at hænge sammen – for det skal vi jo. Patienterne kan ikke vente, bare fordi vi ikke har tid eller hænder nok. Det betyder desværre også, at problemerne bliver mindre synlige for politikerne,” siger Jacob Gøtzsche.

Flere protester på vej

En smule effekt har protesterne dog haft. Et sparekrav, der i første omgang lød på 325 mio. alene i 2019, er nu blevet sat ned til 150 mio. Foreløbig har hospitalsledelsen meldt ud, at pengene bl.a. skal findes ved at nedlægge 180 stillinger, hvoraf 40 i øjeblikket er ubesatte.

Trods opbakning til de ansatte fra patienter, borgere og enkelte politikere er de samlede besparelser på 425 mio. kr. dog stadig en realitet, blot fordelt over en fireårig periode i stedet. Det er en stakket frist, mener Susanne Diener, der allerede nu gruer for effekten af de bebudede nedskæringer.

”Vi kæmper med næb og kløer. Når alt kommer til alt, så vil vi, der stadig er her, rigtig gerne have, at det her supersygehusprojekt kommer til at lykkes. Men vi har ikke mere at give af. I mange af afdelingerne arbejder sygeplejerskerne allerede over, lægger frivillige timer og tager ekstravagter for at dække hullerne bare nogenlunde,” siger hun.

Derfor er der også flere protestaktioner i støbeskeen, bl.a. underskriftsindsamlingen ”STOP besparelserne på AUH”, som i skrivende stund har mere end 4.500 tilkendegivelser i ryggen. Det er Susanne Dieners og Jacob Gøtzsches håb, at mange flere vil slutte sig til. Jacob Gøtzsche siger:

”Det angår os alle. Helt basalt kan besparelserne koges ned til et spørgsmål, som allerede er blevet stillet mange gange: Har vi kurs mod det gode sundhedsvæsen, vi virkelig ønsker? Det synes jeg bestemt ikke.”