Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Politi og sygeplejersker rykker ud sammen til psykisk syge

Voldsom stigning i antallet af politiudrykninger der involverer borgere med psykiske lidelser. Nyt udrykningsteam med både sygeplejersker og politi giver bedre dialog og færre tvangsindlæggelser.

Sygeplejersken 2019 nr. 9, s. 8

Af:

Jakob Lundsteen, journalist

spl9-19_akt_psyk-og-politi

Én truer med selvmord. En anden løber nøgen og forvildet rundt på gaden. En tredje råber usammenhængende og har en voldsom og truende adfærd. 

Politiet rykker ud til flere og flere af den slags hændelser, som involverer personer med psykiske lidelser. På syv år er antallet steget fra knap 16.000 til ca. 43.000 om året i hele landet, oplyser Rigspolitiet. For at imødekomme den udfordring har Rigspolitiet etableret en forsøgsordning i tre regioner med særlige udrykningsenheder, der består af to betjente og en psykiatrisk sygeplejerske.

”Vi har kun kørt siden 1. august, men har allerede gode erfaringer i Aarhus. Det er vores erfaring allerede nu, at fælles udrykning er med til at forebygge tvangsindlæggelser, således at de bliver til frivillige,” fortæller Tanja Prlac Jessen, der er leder af de team af psykiatriske sygeplejersker, der er med i ”Det Fælles Udrykningskoncept”, som samarbejdet hedder.

Måske fordi psykiatriske sygeplejersker har en anden tilgang til psykisk syge borgere end politiet:

”Sygeplejersken har viden om psykopatologi. Hendes tilgang vil afhænge af situationen, f.eks. hvis borgeren er i en tilstand af psykose. Her har sygeplejersken erfaring med at skabe en dialog og vedligeholde en kontakt/relation under vanskelige forhold,” siger Tanja Prlac Jessen.

Og de fysiske forhold i udrykningsbilen, der er en minibus, er designet til netop dét. Her kan sygeplejerske og borger sætte sig ind i fred for andres blikke. De kan med et vendbart sæde sidde ansigt til ansigt.

”Her vil sygeplejersken forsøge at komme i dialog med borgeren om de omstændigheder, som har bragt ham/hende i den situation, hvor han f.eks. overvejer selvmord, vurdere, hvor konkrete selvmordstankerne er, og motivere borgeren til at modtage hjælp,” forklarer Tanja Prlac Jessen, og uddyber:

”De har erfaring med deeskalering, forstået på den måde at de kan bibringe ro i situationer og anerkende den fortvivlelse, der kan være hos borgen. Sygeplejersken vil kunne møde mennesket, der hvor vedkommende er og skabe tryghed.” 

Udover deeskalering er opgaven også at få forklaret borgeren, hvad en mulig tvangsindlæggelse indebærer, eller få indlæggelsen gjort frivillig.

Forsøget med det fælles udrykningsteam løber frem til medio 2021 og foregår i Region Sjælland, Region Syddanmark og Region Midtjylland.