Sygeplejerskernes år

”Det er enormt stort, at WHO dedikerer et helt år til sygeplejersker og jordemødre og dermed anerkender, at sygeplejersker over hele verden betyder så meget for folkesundhed og for overlevelse. Det synes jeg er fantastisk. Det er et skulderklap til os alle sammen.”

Sådan lyder det fra Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, på tærsklen til 2020, der altså af WHO er udnævnt til ”Year of the Nurse and Midwife”.

Hun mener, at det er vigtigt, at sygeplejerskerne tager imod den anerkendelse.

”Og så er det et wakeupcall til vores politikere om, at sygeplejersker betyder mere, end politikerne lige vil være ved.”

Den 7. april bliver rapporten ”The State of the World nursing report” offentliggjort. Den vil vise, hvordan sygeplejersker bidrager til sundheden i alle verdens lande – også Danmark.

”Jeg tror godt, man kan bruge den rapport til at tage en dialog med politikerne om, hvordan sygeplejersker kan bidrage endnu mere. F.eks. ved at give sygeplejersker større selvstændighed,” siger Grete Christensen og uddyber:

”I Danmark er vi lagt i stramme rammer af lægernes delegationsregler, og vores autorisation giver os ikke hjemmel til at lave noget, uden at lægerne har sagt, at det må vi. Det er højst besynderligt i et veludviklet samfund, hvor uddannelsen faktisk giver viden og kunnen til at kunne gøre det. Men hvor man holder fast i en autorisationslov, der giver al magt til lægerne, der i øvrigt kan delegere efter forgodtbefindende.”

Urimelig løn

Hun mener desuden, at sygeplejerskernes år er endnu en anledning til at sætte fokus på sygeplejerskernes løn.

”Det er fuldstændig indiskutabelt urimeligt, at sygeplejersker har den lønindplacering, de har, med det kæmpe ansvar de har hver eneste dag,” siger Grete Christensen og fortsætter:

”Vi har kæmpet for ligeløn i mange år og gør det stadigvæk. Men det er mig uforståeligt, at man ikke snart – også som regering – vil gøre op med accepten af, at kvindedominerede fag historisk blev indplaceret på et lavere niveau end tilsvarende mandsdominerede dag, og det er derfor vi stadig i dag kæmper med uligeløn.”

Hun understreger, at uretfærdigheden ikke kun gælder menige sygeplejerskers løn, men også lederlønninger.

”Jeg synes, at det er på tide, at der er nogle fra politisk side, der siger, at parterne ikke bare kan ordne det her ved overenskomstbordet. Det hører hjemme et andet sted. Og der skal gøres noget ved det.”
 

1000 sygeplejersker – udvalgte steder

Når det er sagt, er der dog også roser til politikerne. Ikke mindst oven på et år, hvor der har været bred politisk enighed om, at der er behov for flere sygeplejersker. Den socialdemokratiske regering har sat som mål, at der skal være 1000 flere sygeplejersker på landets hospitaler ved udgangen af 2021. Og der er sat penge af til det på finansloven.

Men spørgsmålet er, hvilken betydning det har for sygeplejerskerne.

”Det er vigtigt at modtage det positivt, at politikerne har set, at det er nødvendigt at tilvejebringe flere sygeplejersker. Nu skal vi have gjort dem opmærksomme på, at der ikke kommer 1000 ekstra sygeplejersker ved blot at sige det,” smiler Grete Christensen.

Står det til hende, handler det nu for Danske Regioner om at gøre en indsats på en række udvalgte hospitalsafdelinger. F.eks. på medicinske afdelinger eller akutafdelinger, hvor presset er størst. Her skal normeringen øges ved bl.a. at få flere til at arbejde fuld tid, uden at der bliver skåret ned andre steder, så de dermed oplever, at der er mere ro til at arbejde, og at tempoet ikke mere er sat efter, at alle er på deltid.

”Det nytter heller ikke at fordele 1000 sygeplejersker ud over hele landet. Så er det som ikke at gøre noget,” siger formanden og uddyber:

Grete Christensen

Bax Lindhart

”Idéen med at sætte ind på udvalgte afdelinger er at vise, at det giver en anden ramme for arbejdet, hvor færre kolleger bliver syge, og hvor der ikke er brug for eksterne vikarer. Økonomien kommer til at hænge sammen på en helt anden måde. Disse afdelinger skal vise, hvad der virker. Og vise, at det også er muligt at gøre andre steder, uden at det kræver store mertilførsler. Man skal bare håndtere det anderledes.”

Men der skal også spilles på andre strenge, understreger Grete Christensen:

”Man skal huske, at lønnen også er en afgørende faktor, hvis man gerne vil tiltrække og fastholde de sygeplejersker.”

Nye planer

Da den socialdemokratiske regering tiltrådte i sommer, blev der lavet et forståelsespapir med støttepartierne om en række områder, hvor man vil sætte ind for at løfte velfærden. Herunder en sundhedsaftale, der bl.a. skal skabe bedre sammenhæng og samarbejde mellem kommuner, praktiserende læger og regioner. Og der er lagt op til, at sundhedsaftalen skal laves i samarbejde med bl.a. de ansatte, den vedrører.

Indtil videre er der dog ikke sket noget på den front, forklarer Grete Christensen, som forventer, at det går i gang i 2020, og at sygeplejerskerne får en vigtig rolle i arbejdet med at udarbejde en sådan aftale. Eftersom det om nogen er sygeplejersker, der arbejder med disse opgaver i hverdagen.

”I øjeblikket bliver flere og flere patienter bare sendt direkte ud i kommunerne. Og stadig flere kommer til kontroller hos praktiserende læger for KOL og diabetes 2. Men der er ikke lavet en klar plan for, hvad det er, vi forventer, der skal foregå ude i den kommunale sygepleje,” siger Grete Christensen.

Hun mener, det er nødvendigt at definere nogle krav til, hvem der gør hvad, hvornår og nogle overordnede krav til kvalitetsniveauet.

”Det duer ikke, at det er hver enkelt kommune, der bestemmer, hvad kvalitetsniveauet er der,” understreger Grete Christensen.

Hvad angår planerne om en ny 10-årsplan for psykiatrien, glæder det sygeplejerskernes formand, at der nu er sat penge af på finansloven til at gøre noget ved psykiatrien. Og fra hendes synsvinkel er der to steder, der især skal sættes ind: Kapacitet og kompetencer.

”Det vigtigste er, at de der arbejder med psykisk syge mennesker har en grundig forståelse for området og et højt, fagligt grundniveau. For det er en kompleks problemstilling. Og her tror jeg, at vi i fremtiden også kan få glæde af de nye APN-sygeplejersker. Vi tror, de kan gøre en kæmpe forskel i psykiatrien,” fortæller Grete Christensen og fortsætter:

”Og så er det afgørende, at der er pladser nok i psykiatrien. Når man i dag udskriver folk, der er psykisk syge og har det rigtigt dårligt, fordi der kommer en ind, der er lidt dårligere. Så har vi et kæmpe problem. Der skal være den nødvendige kapacitet.”

Børnebørn og klimabevidst

En politisk dagsorden i 2019 har også været klimaet, og den har Grete Christensen også taget til sig – både i regi af Dansk Sygeplejeråd og privat.

”Klimadagsordenen betyder meget for mig, og jeg prøver at forholde mig aktivt til den. Jeg tænker mere over mit plastikforbrug og er mere bevidst om genanvendelse. Jeg prøver at være opmærksom på ikke at gøre ting, som kan være med til at påvirke klimaet i en urimelig og dårlig retning af hensyn til fremtiden,” siger Grete Christensen.

En fremtid som hendes tre børnebørn kommer til at vokse op i.

”Jeg er jo så privilegeret, at jeg nu de sidste to år har fået et barnebarn om året. Når der dukker et nyt familiemedlem op hvert år, så er det en gave. Og det er også noget af det, der gør, at man får ny energi igen. For det er fantastisk at se, hvad det betyder med de små liv. Det er vildt,” smiler hun.

Om det kommer til at betyde noget, når der til efteråret er valg til formandsposten i Dansk Sygeplejeråd, vides endnu ikke. For når man spørger:

"Genopstiller du?"

Lyder svaret:

”Det vil tiden vise.”