Tegn hos babyer kan forudsige risiko for mental sygdom

Længerevarende gråd, problemer med at spise, dårlig kontakt og samspil med mor og far. Det er nogle af de observationer, sundhedsplejersker gør sig, og som allerede når et barn er 8-10 måneder kan vise, om barnet er i risiko for at blive mentalt syg senere i sin barndom.

Det er konklusionen i en ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed (SIF). Den bygger på en undersøgelse af børns mentale helbred og sundhed i Region Hovedstaden af børn mellem nul og otte år i årene fra 2002 til 2017. Her indgår data fra godt 47.000 børn.

Det fremgår f.eks., at blandt de børn, hvor sundhedsplejersken havde lavet en bemærkning om problemer med forældre-barn-kontakt og -samspil, blev 10,6 pct. diagnosticeret med mindst én psykiatrisk diagnose inden otteårsalderen. For børn uden bemærkninger var der halvt så mange: 5,3 pct.

Ikke alle børn med problemer med kontakt, søvn, spisning osv. får altså senere en diagnose. Men der er en klar sammenhæng.

Janni Ammitzbøll er sundhedsplejerske og ph.d. og medforfatter på rapporten fra SIF. Hun har kendt til undersøgelsens resultater i længere tid. På baggrund af bl.a. viden herfra har hun udviklet undersøgelsesmetoden PUF (Psykisk Udvikling og Funktion). Den kan sundhedsplejersker bruge til at opspore mentalt sårbare børn i alderen 8-10 måneder og sætte ind med en tidlig forebyggende indsats.

”Sundhedsplejersken kan vejlede og uddanne forældrene – og om muligt pædagogerne i barnets dagtilbud – i, hvordan de bedst støtter barnets udvikling og derved forebygger udvikling af mentale helbredsproblemer, som ellers ville vise sig senere i barndommen,” fortalte Janni Ammitzbøll til Fag & Forskning i maj 2019 i en omtale af PUF-metoden.

PUF-metoden blev i januar 2019 implementeret blandt sundhedsplejerskerne i 17 kommuner. Rapporten fra Statens Institut for Folkesundhed anbefaler, at metoden bliver udbredt til hele landet.