Grete Christensen genopstiller

Dansk Sygeplejeråds formand Grete Christensen har meddelt, at hun gerne tager fire år mere som formand. Udmeldingen er fremsat i anledning af, at der til efteråret jf. vedtægterne skal vælges formand for Dansk Sygeplejeråd.

Om det kommer til en egentlig valghandling afhænger dog af, om der er andre kandidater, som stiller op. Der er frist indtil 30. september til at melde sig som kandidat.

Alle medlemmer af Dansk Sygeplejeråds kongres kan stille op til formandsvalget.

Formanden for Dansk Sygeplejeråd bliver valgt af de medlemmer, som senest den 1. oktober står registreret med et aktivt medlemskab. Dette inkluderer seniormedlemskab, SLS-medlemskab og alle typer aktivt medlemskab på nedsat kontingent. Medlemmer med passivt medlemskab har ikke stemmeret.

Har DSR din korrekte mailadresse?
  • Valget af formand bliver afviklet elektronisk. Derfor er det vigtigt, at dine medlemsoplysninger er opdaterede.
  • Valgmaterialet bliver sendt til den mailadresse, du har registreret i medlemssystemet senest den 1. oktober.
  • Hvis vi ikke har en mailadresse, eller hvis den mailadresse, der står registreret på medlemsprofilen, er ugyldig, sender vi et brev med adgang til afstemning i forbindelse med formandsvalget. Men da posten ofte er længe undervejs, er det med fare for, at brevet når for sent frem.
  • Opdatering af din mailadresse og oplysninger om dit arbejdssted mv. kan ske under punktet medlemsprofil på www.dsr.dk/medlemskab/selvbetjening