Sygeplejersker med senfølger bliver ikke ladt i stikken

Flere sygeplejersker oplever senfølger efter coronasmitte, og et studie har vist, at hele 12 pct. af de hospitalsansatte på Hospitalsenheden Vest har antistoffer i blodet. Ifølge Dansk Sygeplejeråds kredsformand Anja Laursen skal konkrete initiativer nu sørge for, at der bliver taget hånd om problemet.

Når Lykke Thing møder ind på arbejde, er det normalt på Hjerte Sengeafsnittet, hun har sin gang. Som så mange andre sygeplejersker måtte hun dog i foråret lynhurtigt omstille sig til nye rutiner og arbejdsgange, da der i al hast blev oprettet et særligt afsnit til Covid-19-patienter på Regionshospitalet Herning.

Lykke Thing
Sygeplejerske Lykke Thing, som blev smittet med Covid-19 på sit arbejde, er via Infektionsmedicinsk Ambulatorium på Regionshospitalet Herning blevet henvist til en MOCA-test, så hun kan blive udredt for de kognitive problemer, hun oplever som senfølger.
Privatfoto
Lykke Thing nåede at få tre vagter på Covid-afsnittet i slutningen af marts. Kort efter udviklede hun symptomer og blev testet positiv – en diagnose, der ikke blot førte til 46 dages isolation, men som også har givet hende adskillige senfølger at slås med.

”Jeg har fået et ildebefindende på arbejdet, hvor jeg blev voldsomt svimmel og skidt tilpas. Efterfølgende gik jeg nærmest rundt og følte mig fuld i 14 dage, fordi jeg ikke kunne blive klar i hovedet. Jeg har haft madlede. Jeg har muskelsmerter og stikkende fornemmelser i hænderne. Jeg har kognitive udfordringer med f.eks. at stave, regne og huske,” siger hun.

Lykke Thing fortæller, at senfølgerne er opstået på trods at et relativt mildt sygdomsforløb. Hun har meldt sine følger som en arbejdsskade og har efterfølgende fået dem anerkendt som en arbejdsulykke.

Kreds i tæt dialog med regionen

Lykke Thing er langt fra den eneste sygeplejerske, som er blevet smittet. Et studie blandt 18.000 ansatte i Region Midtjylland viser, at 3,4 pct. af de ansatte har antistoffer mod coronavirus i blodet. På Hospitalsenheden Vest drejer det sig imidlertid om 12 pct. af de ansatte, med akutafdelingen som topscorer med hele 30 pct.

Det er ingen entydige forklaringer på, hvad det relativt høje smitteantal blandt de hospitalsansatte i Herning og Holstebro skyldes. Dels peges der på et højt lokalt smittetryk som en mulig forklaring, dels erkender Region Midtjylland i en pressemeddelelse, at usikkerhed om brug af værnemidler kan have haft betydning for smittespredningen.

Uanset årsagen er det dog yderst vigtigt, at der bliver etableret procedurer for, hvordan hospitalerne i regionen fremover håndterer de sygeplejersker, der oplever senfølger. Det siger kredsformand i Dansk Sygeplejeråds Kreds Midt Anja Laursen.

”Sygeplejerskerne skal ikke gå på arbejde og efterfølgende risikere, at de kommer til at stå i en situation, hvor de ikke får den rette udredning. Derfor presser vi på for, at der bliver taget ordentligt hånd om dem. Vi er i tæt dialog med regionen, og der er i øjeblikket nogle helt konkrete initiativer i gang – bl.a. er man i regionen ved at udarbejde en egentlig handleplan for, hvordan senfølger skal håndteres,” siger hun.

For Lykke Thing gør det en positiv forskel, at hendes problemer bliver hørt og set:

”I starten troede jeg jo bare, det foregik i mit eget hoved, så det har været godt for mig at få anerkendt, at der rent faktisk er mange, der som mig oplever problemer.”

Emneord: 
Lungesygdom
Sygdom