En ny start med ét ben

Peter Larsen skubber Peter Sajith i kørestolen
Foto: Nikolai Linares

På en grussti i Græsted er Peter Sajith, 27, ved at blive skubbet op af en bakke med sine indkøb fra Netto.

Bag ham skubber støtteperson Peter Larsen, 61, som er uddannet sygeplejerske i Hillerød i 1984.

Peter Sajith har de sidste fem år haft en støtteperson fra Gribskov Kommune, da han ikke altid har haft det lige godt.

Og for to år siden blev tingene forværret, da han var ude for en solobilulykke. Det krævede efterfølgende flere operationer.

Desværre ville hans venstre ben ikke hele, og der måtte en amputation til i marts 2020.

Nu handler det om at få den rigtige protese, få genoptrænet og komme i gang med livet igen.

Peter Larsen er bl.a. ansat pga. sine kompetencer fra ungdomspsykiatrien i Hillerød.

Han besøger Peter Sajith et par gange om ugen, hvor de taler om fremtidige planer og praktiske gøremål.

De sidste fem år har skabt et tæt bånd mellem de to gange Peter, og deres møder er i dag præget af en indforstået humor.

 

Emneord: 
Amputation