Umuligt at se en spændt fontanelle på video

På trods af klare retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen er der stor forskel på, hvordan kommunerne yder sundhedspleje under coronakrisen. Alle besøg i barnets første leveår bør gennemføres som normalt, siger formand for Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker.
Sundhedsplejerske Hanne Lindhardt på vej på hjemmebesøg hos en familie. Med sig i posen har hun kun det allermest nødvendige udstyr. For at mindske smitterisikoen skal der så vidt muligt bruges engangsudstyr, som efterfølgende kasseres.
Foto: Nikolaj Linares

Sundhedsstyrelsens retningslinjer anbefaler, at alle sundhedsplejens hjemmebesøg i barnets første leveår gennemføres som sædvanligt. Alligevel har nogle kommuner helt aflyst alle ikke-akutte aftaler, mens andre kun tilbyder telefon- eller videokonsultation. Ifølge Susanne Rank Lücke, der er formand for Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, bør forskellene give anledning til bekymring.

”Besøgene bør gennemføres. Man kan ikke se en spændt fontanelle på video. Det kan man ikke. Der er en grund til, at vi er ude og lave den fysiske undersøgelse. Ellers kunne vi ligeså godt lave videokonsultationer altid,” siger hun og fortsætter:

”Man kan måske argumentere for at nedprioritere et kostbesøg i 5-måneders alderen, hvor barnet skal måles og vejes og desuden er vurderet i god trivsel af egen læge ved seneste kontrol. Men i de første måneder er det helt exceptionelt vigtigt, at vi har børnene i hænderne til vurdering,” slår hun fast.

Stort ansvar for sundhedsplejersker

I Furesø Kommune nedjusterede man først antallet af hjemmebesøg i et forsøg på at minimere smitterisikoen, men på baggrund af Sundhedsstyrelsens retningslinjer er den oprindelige besøgsprofil nu genoptaget for de 0-1-årige, forklarer leder af sundhedsplejen, Susanne Dal Gravesen. Besøgstiden holdes på maksimalt 15 minutter, hvorefter sundhedsplejersken forlader hjemmet og følger op med telefon- eller videosamtale.

”Mange læger aflyser 5-ugers undersøgelserne, så hvis ikke vi ser børnene, er der ingen sundhedspersoner, der har set dem siden fødslen. Så der ligger et meget stort ansvar på vores skuldre,” siger Hanne Lindhardt, der er sundhedsplejerske i Furesø Kommune.

Kommunale fortolkninger

Også Ulla Dupont, der er formand for Foreningen for Ledere af Sundhedsordninger for Børn og Unge i Danmark, FALS, finder det problematisk, at ikke alle kommuner er i stand til at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

”En videokonsultation kan aldrig gøre det ud for et fysisk besøg i vores verden,” fastslår hun, men understreger samtidig, at ansvaret for at følge retningslinjerne i sidste ende påhviler de enkelte kommunalbestyrelser.

”Det er det, der altid står til diskussion i den kommunale selvforvaltning: Hvor skal man allokere ressourcerne hen? Retningslinjer bliver fortolket i en kommunal kontekst, og vi kan ikke bestemme over kommunerne. Vi opfordrer selvfølgelig til, at man følger retningslinjerne, men uanset på hvilket niveau de enkelte kommuner efterkommer dem, har jeg stor tillid til, at sundhedsplejerskerne gør alt, hvad der er muligt for at imødekomme alle børn og familiers behov.”

Emneord: 
Epidemi
Sundhedspleje