Ny podcast: Håndtér delirium med enkle tiltag

Hvad stiller man op, efter man har skærmet den urolige, delirøse patient på en enestue og sørget for fast vagt? Det kan du blive klogere på i denne udgave af Sygeplejerskens podcast, hvor du får indblik i en række verbale og nonverbale redskaber, som kan gavne både den delirøse patient – og dig selv.
Delir er ikke blot en kompliceret sygplejefaglig problemstilling med øget risiko for funktionstab og længerevarende kognitive problemer hos patienterne. Plejesituationen udgør også en væsentlig trussel mod sygeplejerskernes egen sikkerhed.
Med fokus på helt enkle tiltag og utraditionelle metoder får du her et lynkursus i håndtering af delirøse patienter. Podcasten tager udgangspunkt i et kursus fra Amager og Hvidovre Hospital, som de seneste år har haft særlig fokus på håndtering af delir,
“Hvis vi kan øve os på, hvordan vi nærmer os patienterne, så er det godt i alle sammenhænge,” forklarer arbejdsmiljøkonsulent Nina Bjørnholt fra Amager og Hvidovre Hospital.

Find podcasten allerede nu på www.dsr.dk/podcast eller i din foretrukne podcastapp.