Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

På mit natbord: At sætte patienten først

Sygeplejersken 2020 nr. 7, s. 39

Af:

Michael Holbek, journalist

Karina Mølgaard Jensen
Karina Mølgaard Jensen
Karina Mølgaard Jensen
Sygeplejerske og projektleder ved Center for Fælles Beslutningstagning, Sygehus Lillebælt..

Hvad læser du lige nu?
”Mari Holens ph.d.-afhandling ’Medinddragelse og lighed – en god idé?’”

Hvordan har den inspireret dig?
”Den kaster lys over mange af de ting, vi tager for givet og kalder hverdag. Hun sætter fokus på den kultur og institution, vi som sundhedsprofessionelle og i særdeleshed vores patienter er et produkt af, og der er mange aha-oplevelser. F.eks. beskriver hun udfordringerne ved at fremstå som en passende patient i forskellige settings, hvilket betyder, at de skal tage initiativ, være selvstændige og samtidig tilpasse sig vores behandlings- og plejeregimer. Jeg har i hvert fald kunnet fremkalde mig nogle patienter, som lige har fået en ekstra tanke med på vejen efter denne bog.”

Hvilken bog burde alle sygeplejersker læse – og hvorfor?
“’Making shared decision-making a reality: No decision about me, without me’ af Angela Coulter og Alf Collins. Fælles beslutningstagning er på vej frem også i Danmark, og de præsenterer det uden at gøre det til en ny videnskab. Det handler om at blive bedre til det, vi allerede gør, og sætte handling bag ordene om at sætte patienten først.”

Hvilken bog fik du aldrig læst helt til ende?
”Jeg elsker at læse, og alle bøger fortjener en chance på 100-150 sider, og når man er så langt, kan man lige så godt fortsætte.”