Skiftedag: "Kan du huske, hvordan det mærke er kommet?"

Maria Balsløv: "Det må på ingen måde føles som et nyt overgreb at komme i Børnehuset. Og her er vi sygeplejersker vant til hurtigt at skabe en relation og en tillid, og vi har et blik for den, der bliver undersøgt."
Foto: Per Morten Abrahamsen
Maria Balsløv, 43 år

Nyt job: 1. november, toårig projektansættelse på Retspatologisk Afdeling, hvor hun bl.a. hjælper en retsmedicinsk læge i Børnehuset Hovedstaden med at dokumentere skader ved børn, som er mistænkt for at være ofre for vold i familien.
Kom fra: 10 måneder i Sundhedsstyrelsen, og før det bl.a. 10 år som sundhedsplejerske.

Vi ved desværre, at kun meget få børn bliver set af en læge i forbindelse med et muligt fysisk overgreb – og endnu færre af en retsmediciner.

Årsagen er, at der i Danmark ikke er etableret standardiserede retningslinjer, som man kender fra andre lande, bl.a. USA og Norge.

Men med støtte fra Offerfonden har Børnehus Hovedstaden, Retsmedicinsk Institut og Københavns Politi nu iværksat et toårigt tværsektorielt projekt, hvor alle børn, der bliver videoafhørt for mistanke om vold, systematisk får tilbudt en retsmedicinsk screening for synlige skader.

Min funktion er bl.a. at hjælpe den retsmedicinske læge med at undersøge kroppen, dokumentere og tage fotos af skader som ar, blå mærker eller andre tegn på vold. Målet er at skabe en bedre praksis til hjælp for børn udsat for vold.

Da jeg så stillingen, tænkte jeg med det samme: “Den må jeg søge.” For jeg har mange års erfaring som sundhedsplejerske, og her er jeg vant til at skabe en hurtig, tillidsfuld relation og undersøge børnenes sundhed og trivsel.

Jeg har også arbejdet med børn og unge, der er alvorligt syge af cystisk fibrose, og så har jeg altid brændt for de sårbare og udsatte. Jeg overvejede kort, om det ville blive for hårdt.

Men jeg har stået med syge unge mennesker, som skulle dø af cystisk fibrose, og jeg har også som sundhedsplejerske haft børn, der har fortalt, at de bliver slået hjemme. Og jeg har altid følt, at hvis man kan handle på det og mærke, at man gør en forskel, er det ok være i det.

Vi forventer at få godt 200 børn fra Københavns Politikreds igennem på de to år. Det er bl.a. min opgave at støtte barnet.

For det må på ingen måde føles som et nyt overgreb at komme i Børnehuset. Og her er vi sygeplejersker vant til hurtigt at skabe en relation og en tillid, og vi har et blik for den, der bliver undersøgt.

Jeg tror også, det er dét, en sygeplejerske kan bidrage med i det retsmedicinske felt. Når vi undersøger børnene, kigger vi kroppen igennem fra top til tå. Ser vi et mærke, spørger vi: "Kan du huske, hvor du har fået det mærke fra”?

Hvis barnet svarer, at det er far, der har slået, eller katten, der har revet, så dokumenterer vi det, men vi går ikke mere ind i det. Vi forholder os objektivt.

Det er politiets og myndighedernes opgave at finde ud af, hvad der er sket – og hvad der videre skal ske.

Nogle børn bliver fjernet fra hjemmet, men i mange tilfælde sætter man ind med hjælp og redskaber til forældrene.

Vi vurderer også børnenes sundhedstilstand for at se, om barnet er belastet sundhedsmæssigt.

I det her projekt undersøger vi ikke for seksuelle overgreb, da der allerede er systematik ved de sager, men jeg assisterer også nogle gange retsmedicineren ved de undersøgelser.

Det kan være hårdt at arbejde med sager om fysisk vold og seksuelle overgreb, men det betyder meget for mig, at vi tager børnene alvorligt, og bidrager til, at de får den nødvendige hjælp og støtte fremover.

Jeg tror ikke, man kan finde et arbejde, der er mere meningsfuldt.

Savner du inspiration til karrieren?

Hent råd og vejledning om karriere og jobsøgning på dsr.dk

Som medlem kan du booke tid til personlig sparring om jobsøgning, efter- og videre-uddannelse eller karrieremuligheder.

Læs merepå dsr.dk/job-og-karriere

 

Emneord: 
Overgreb