Der er masser af patienter, men senge står tomme hen. Fordi der mangler sygeplejersker. Det er virkelighed landet over, rapporterer sygeplejersker fra 14 hospitalsafdelinger. Læs deres beretninger om dobbeltvagter, sygemeldinger og opsigelser, og de alvorlige konsekvenser for patienterne
Manglen på sygeplejersker er massiv og i dag en realitet på sygehusene i hele landet. Problemet er langt fra nyt, til gengæld er det blevet så stort, at det har alvorlige konsekvenser for såvel sygeplejersker som patienter.
Trods lukning af sengepladser på Geriatrisk Afsnit på Nykøbing Falster Sygehus kæmper afdelingssygeplejerske Lise Hammerich Hansen dagligt med at få vagtplanen til at gå op. Enestuer er et særsyn, sygeplejerskerne har kun tid til de mest nødvendige opgaver, og indlæggelsestiden stiger støt.
På det højt specialiserede afsnit 4141, der behandler de sygeste hjerte- og lungepatienter, mangler der for tiden 19 sygeplejersker. Det er så svært at rekruttere, at der bliver ansat nyuddannede. Tidligere krævede specialet flere års erfaring.
Siden forrige sommer har Nanna Renée Bergqvist mistet ca. 20 sygeplejerskekolleger. Mange har arbejdet solen sort, er blevet syge og har forladt jobbet. Men patienter og pårørende er der stadig, og de lider under manglen på sygeplejersker.
Det er svært at få tingene til at hænge sammen på Anæstesiologisk Afdeling på Herlev Hospital. Der mangler 10 anæstesisygeplejersker, operationer bliver aflyst eller udskudt hver dag, og kolleger forsvinder til bedre forhold og løn på privathospitaler.
Alene i oktober måned har lungemedicinsk afdeling på Amager Hospital modtaget syv opsigelser. Det presser afdelingen, at der mangler sygeplejersker med erfaring, men også de rette kompetencer. Andre faggrupper ender med at dække vagterne.
Sengelukninger og sygeplejerskemangel på hospitalets andre afdelinger presser Skadestuen på Aarhus Universitetshospital. Her må sygeplejerskerne kæmpe en daglig kamp for at få patienterne sendt videre – og de må ofte vælge mellem livreddende behandling og grundlæggende sygepleje.
På Regionshospitalet Horsens er op mod halvdelen af sengepladserne på Intensiv lukket ned, da der ikke er sygeplejersker til at bemande dem. Det betyder, at intensivpatienter ofte må flyttes til andre intensivafdelinger i regionen.
Opsigelser, sygemeldinger, vikarmangel og et stort flow af akutpatienter presser ortopædkirurgien på Hospitalsenheden Vest i Holstebro. Samtidig er det så svært at rekruttere nye sygeplejersker til afdelingen, at andre faggrupper må give en hånd med.
På en medicinsk afdeling på Aalborg Universitetshospital er for få sygeplejersker og for mange patienter et kronisk problem. Det går ud over den basale pleje, fortæller sygeplejerske Maria Juhl.
For mange patienter til alt for få sygeplejersker kører som en dårlig spiral på akutafdelingerne på Hospitalsenhed Vest. Det får sygeplejersker til at søge væk hurtigere, end der kan ansættes nye, fortæller FTR Katrine Lykke Larsen.
De medicinske sengeafsnit på Kolding Sygehus er i en svær situation, hvor patientkompleksiteten stiger, og sygeplejerskernes erfaring falder. Manglende sygeplejersker betyder, at der sker fejl og forsinkelser.
Mangel på personale lukker senge. Men patienterne fortsætter med at komme og bliver flyttet til lånesenge på andre afdelinger, der også mangler personale. Og som ikke har de faglige kompetencer, patienterne har brug for. Det øger risikoen for fejl
Manglen på sygeplejersker er blevet så stor, at ledende sygeplejersker over hele landet står med permanent ubesatte stillinger eller må besætte stillinger med personale, der har andre kompetencer end sygeplejersker, for at få kabalen til at gå op.
Anders Kühnau, formand for Region Midtjylland og Danske Regioners chefforhandler på lønområdet, siger, at sygeplejersker bør have mere i løn. Men det skal ske på bekostning af andre faggrupper, siger chefforhandleren
Manglen på sygeplejersker udfordrer patientsikkerheden på landets hospitaler. Også i mange kommuner er sygeplejen presset. Og her er bedre løn en vigtig del af løsningen, mener formand for Dansk Sygeplejeråd.
Arbejdsretten har endnu en gang pålagt medlemmer af Dansk Sygeplejeråd at holde arbejdet normaliseret, fordi de overenskomststridige arbejdsnedlæggelser fortsætter.
Sygeplejestudiet blev det fundament, deres venskab er bygget på. De startede som elevkammerater på sygeplejeskolen i 1967 og blev siden faste bestanddele af hinandens liv. ”Papegøjerne” har holdt sammen i mere end et halvt århundrede.
Der bliver kigget efter bæredygtighed, innovation og kreativitet, når det faglige bedømmelsesudvalg nominerer indsatser til den faglige pris, Athena Prisen. I år handler de fem nominerede indsatser om: Genbrug af batterier, tidlig opsporing af astma, mundpleje, en benskinne i pap og en kateterbuks.
Den seneste analyse lavet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering understreger alvoren: Antallet af forgæves rekrutteringer af sygeplejersker er steget fra 33 pct. til 47 pct. siden september 2020.
Værdier som ro og nærvær er truet i en tid, hvor alt skal gå hurtigt, og behandlingsniveauet er meget højt. Det går ud over sygeplejerskernes ve og vel - og kan påvirke patientforløbene, oplever sygeplejerske Kirsten Bühler.
En beboer fornemmer helvede på det plejehjem, hun bor på. Snart er den sygeplejestuderende i samme situation, og hos det faste personale er der ingen hjælp og støtte at få. ”Uegnet” lyder det om den studerende.
"Vi bygger bro til f.eks. kommunens tilbud eller relevante organisationer, der kan samle de her unge op, så vi kan forebygge, at det kommer derhen, hvor det står rigtig slemt til."
I denne udgave af Sygeplejersken anmeldes følgende bøger: "Håndbog i sygepleje - psykiatri", "Gennem sprækkerne - opdagelser i et demensforløb","Det himmelske overskud" og "Sundhedskapital - investeringer i kroppen".
Fra den 25. oktober til den 7. november er der valg til de fem kredsbestyrelser i Dansk Sygeplejeråd og Lederforeningens bestyrelse, og alle aktive medlemmer har stemmeret. Læs og løs denne test – og husk at stemme, mens tid er.
