Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Drop ansattes fulde navn i registre

Sygeplejersken 2021 nr. 4, s. 9

Af:

Henrik Boesen, journalist

Medarbejdere i det offentlige skal registreres med et tjenestenummer i stedet for med deres fulde navn. Det borgerforslag havde 27.353 personer støttet frem til midt i marts.

Borgerforslagets mål er at sikre medarbejderne mod vold, trusler og uønsket kontakt i fritiden. I elektroniske journaler, som borgere kan få adgang til, er medarbejderne nævnt ved fulde navn.

”Dansk Sygeplejeråd bakker op om borgerforslaget, fordi man skal kunne føle sig sikker, når man går på arbejde, og når man efterfølgende tager hjem til familien,” siger næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Dorthe Boe Danbjørg, .

Senest den 17. august skal borgerforlaget være støttet af mindst 50.000 borgere, for at Folketinget skal behandle forslaget.

Læs borgerforslaget i sin helhed på www.borgerforslag.dk > Søg på nummer FT-06838