Læserbrev: Hvem hjælper forældrene efter vuggedød?

"Der er ingen koordineret indsats til forældrene, som er efterladt med sorg."

I dag er den danske lovgivning indrettet til, at man kan få hjælp til sorgorlov, hvis man som forældre har dødfødt eller mistet et barn, inden det fylder 18 år.

Læs om sorgorlov på borger.dk.

I 2021 er det kun forældre, som mister deres barn under graviditeten, ved fødsel eller i barnets første leveår, som har straks-adgang, dog skal forældrene selv søge hjælp.

Der er ingen koordineret indsats til forældrene, som er efterladt med sorg. Ingen tager dem i hånden og viser dem vejen.

I et lovforslag, som er stillet den 15. februar 2021 og modtog 50.000 stemmer inden for tre dage, er opfordringen, at sundhedsplejersker skal specialuddannes til at varetage kontakten med forældrene efter vuggedød (Borgerforslag: Hurtig og rigtig hjælp til familier ved spædbarnsdød! ID: FT-06674). 

Der mangler kort sagt nogen til at informere om de tilbud, som eksisterer til forældrene. Forældrene risikerer at blive tabt til deres egen sorg, fordi der ikke er en opsøgende enhed, som kan vejlede dem i deres tilbud og muligheder efterfølgende. 

Ser man på sundhedsplejerskens arbejdsområde i ’Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge’ fra Sundhedsstyrelsen 2011 (s. 63) er den eneste vejledning i og om vuggedød, hvordan man undgår dette, og sundhedsplejersken har tilsyneladende ingen arbejdsopgaver i forhold til, hvis dette sker?

Debatten er, om sundhedsplejerskens ansvarsområde skal gøres bredere ift. vuggedød. Og at man burde stille vejledning til rådighed for forældre, som mister.

Hvem har ansvaret for forældrene? Og hvordan imødekommer sundhedssektoren dette segment?

Henrik Skovgaard Nielsen ersygeplejerske i Coronaopsporingen, Styrelsen for Patientsikkerhed