Sygeplejersken
Udsigt til et bedre liv for retspsykiatriske patienter
Danmarks største, specialiserede retspsykiatriske afdeling, Udsigten, på Psykiatrisk Center Sct. Hans i Roskilde er klar til at give retspsykiatriske patienter mere tidssvarende rammer og behandling. Sygeplejersker har været med til sikre, at arkitekturen understøtter de nye behandlingsmetoder, der er blomstret frem i den specialiserede retspsykiatri de seneste årtier.
Sygeplejersken 2022 nr. 1, s. 48-53
Af:
Anne Witthøfft, journalist
- Har plads til 126 patienter, som har eget værelse, eget bad og toilet.
- Patienterne er fordelt på otte sengeafsnit.
- Den gennemsnitlige indlæggelsestid er ca. 4½ år. Den længste indlæggelse har været 21 år – og den korteste kun et par måneder.
- Rummer alle lukkede afsnit i den specialiserede retspsykiatri i Region Hovedstaden, dvs. både patienter fra Psykiatrisk Center Sct. Hans og Glostrup.
- Har fokus på lys, god akustik, naturlige elementer og udsigt til grønne omgivelser.
- Adgang til eget udendørsområde, sanserum, terapibad, multisal, musikrum, motion, træning, kreative og praktiske værksteder.
- Er udmøntningen af en politisk aftale, der blev indgået i 2010, og som blev endelig godkendt i 2012.
- Prisen er 0,7 mia. i nutidspriser og finansieret af den statslige kvalitetsfond.
Væk er fællesbad, fællestoiletter og lange smalle gange. Væk er hegnet.
I stedet udgør bygningerne i den nye, specialiserede retspsykiatri på Sct. Hans i Roskilde i sig selv perimeteren – dvs. en lukket kreds.
Så når patienterne i dag ser ud ad deres værelsesvinduer eller går ud i parken i den nye retspsykiatri, kigger de ikke længere op på et tykt, sort metalgitter, der inddeler himlen i firkantede felter.
I stedet ser de direkte op i himmelhvælvingen. Og sænker de igen blikket og kigger mod øst, har de udsigt over et fredet område med træer og krat, inden blikket kan hvile på Roskilde Fjord.
”Bare det at have eget badeværelse! Førhen deltes 10 patienter ofte om 2-3 badeværelser. Alene det, tænker vi, i sig selv er enormt konfliktnedtrappende,” siger klinisk sygeplejespecialist Eva Marie Fischer, som er ansat i stabsfunktion til centerledelsen på Psykiatrisk Center Sct. Hans.
”Samtidig er eget badeværelse med til at styrke ADL-træningen (træning i almindelige dagligdags levefunktioner). Patienterne skal selv tage personligt ansvar for deres eget badeværelse, skifte håndklæder, rydde op osv. Vi har patienter, for hvem udførelse af basale, daglige funktioner som at skifte sengetøj eller koge æg er store udfordringer,” siger hun.
De personlige badeværelser og det manglende hegn er blot små hjørner af de samlede tiltag og forandringer, der er sket i forbindelse med opførelsen af den nye, specialiserede retspsykiatri på Sct. Hans i Roskilde, hvor der har været fokus på konfliktdæmpende arkitektur, som samtidig nudger patienterne til mere aktivitet og større socialt samvær.
- En retspsykiatrisk patient er en person, der har begået kriminalitet, men som pga. en psykisk lidelse eller mangelfuld mental udvikling er idømt en psykiatrisk særforanstaltning i stedet for en straf.
- I Danmark kan man idømmes en psykiatrisk særforanstaltning på baggrund af alt fra butikstyveri og overtrædelse af færdselsloven til personfarlig kriminalitet og drab.
- Der er stor variation i alvorsgrad og skadeomfang af patienternes kriminalitet.
- Formålet med en psykiatrisk særforanstaltning er at forebygge ny kriminalitet ved hjælp af individuelt tilrettelagt, psykiatrisk pleje, behandling og rehabilitering. Patientens recovery-proces understøttes under hensyn til det omgivende samfund, og der arbejdes med at komme overens med både sygdom og kriminalitet.
- 80-90 pct. af de retspsykiatriske patienter behandles ambulant eller i almenpsykiatrien. En lille del af dem idømmes særforanstaltninger med behov for en længerevarende indlæggelse. Det er patienter som disse, der flytter ind i den nye retspsykiatri på Sct. Hans, hvor de kan få specialiseret hjælp til ofte meget komplekse problemstillinger.
Faglighed tænkt ind overalt
”Al arkitektur her i Udsigten har et behandlingssigte. Stort set. Der er lagt enormt meget energi i at tænke faglighed ind overalt,” siger klinisk sygeplejespecialist Lea Marie Nielsen om rammerne i den nye, specialiserede retspsykiatri, Udsigten, som hun og Eva Marie Fischer og mange andre medarbejdere, ledere og patienter har været med til at gennemtænke for at sikre, at den nye arkitektur understøtter den tilsigtede, rehabiliterende tilgang til patienterne.
For når man træder ind ad hovedindgangen til Udsigten, vender man samtidig ryggen til de smukke, gamle 1900-tals-bygninger, der indtil nu har udgjort rammerne for de retspsykiatriske patienter på Sct. Hans, men som samtidig har besværliggjort mange af de nye idéer og tanker om behandlingsmetoder, som bl.a. positive risk-taking, fire timers daglig aktivitet og deeskalering, som de seneste to årtier også er blomstret frem i retspsykiatrien.
Kort sagt er det slut med, at retspsykiatriske patienter og behandlingen af dem skal tilpasse sig arkitekturen. I stedet er arkitekturen tilpasset patienternes behov.
Fra farlighed til faglighed
”Indenfor de seneste 10 år har der været en stor faglig udvikling indenfor retspsykiatrien. Det største vendepunkt er, at vi ikke længere bare taler om patienter som farlige. I stedet har vi fået en utrolig faglig nuance til at beskrive patienterne med. Vi ser ikke længere farlighed som noget statisk, men som noget, der kan påvirkes og forandres,” siger Lea Marie Nielsen.
Sammen med sine sygeplejerskekollegaer Eva Marie Fischer og Flemming Storgaard viser Lea Marie Nielsen Sygeplejersken rundt i Udsigten, inden patienterne flytter ind, og murene lukker sig beskyttende om dem.
”Jeg håber, at vi kan være med til at afmystificere retspsykiatrien, så man også i det omgivende samfund ser patienterne som ligeværdige mennesker, der har brug for professionel hjælp. I dag er det en gruppe patienter, der ofte er stigmatiserede,” siger hun.
Sikkerhed vendt på hovedet
Når patienterne skal ind i Udsigten, skal de altid først igennem et omfattende sikkerhedstjek. Det foregår i Velkomsthuset, som er den eneste officielle indgang for både personale og patienter.
Her er 45 medarbejdere ansat til bl.a. at visitere alle patienter ensartet og sikkert og mindst muligt indgribende – både ved indlæggelser og efter udgang.
Ifølge Lea Marie Nielsen udgør sikkerhedskontrollen i Velkomsthuset ”kernen i den tryghed, der er inde i huset”.
Klinisk sygeplejespecialist Flemming Storgaard har været på Sct. Hans siden 2009 og skal arbejde på et af de nye sengeafsnit i Udsigten:
”Der er rigtig mange, der tænker på, hvor høj muren er, når de tænker sikkerhed. Men måske skulle man i højere grad tænke på, hvor venligt og rart stedet er,” siger han og fortsætter:
”Når man taler sikkerhed, er det centralt, at man skaber en hverdag, der understøtter den enkeltes recovery-proces bl.a. ved at tilbyde muligheder og aktiviteter, der kan bidrage til personlig vækst og gode relationer mellem patienter og personale. På den måde kan man med rammer og tilbud om konstruktive aktiviteter imødekomme udfordringer med misbrug, kedsomhed og patientens mestring af egne symptomer.”
Relationer er bærende
Én ting er det, som sygeplejerskerne kalder den statiske sikkerhed: sikkerhedstjekket, bygningerne, strukturer, arbejdsgange, fastholdelsesgreb som TERMA (TERapeutisk Møde med Aggression), alarmer og antenner indstøbt i gulve og vægge og nedgravet i haven, som gør, at man altid ved præcis, hvor på området alarmen er blevet udløst.
Noget andet er den såkaldte dynamiske sikkerhed, som, alle tre sygeplejersker mener, er en mindst lige så vigtig form for sikkerhed.
Lea Marie Nielsen fortæller, at patienterne er sikkerhedsscreenet, og at personalet ved hvilke risici, der er forbundet med hver enkelt patient, og hvor der er risici for recidivt misbrug, og hvornår der er risici for vredesudbrud.
”Personalet og den relation, de har med patienterne, er bærende for sikkerheden,” siger hun.
Eva Marie Fischer uddyber:
”Medarbejderne kender patienterne rigtig godt og ved ofte, hvad den enkelte har brug for, når der opstår en konflikt, eller der er vrede, som skal håndteres. Når kendskabet til den enkelte patient er suppleret af faglige, kommunikative kompetencer, kan vi flytte bjerge.”
Hun fortæller, at forskning viser, at ca. 80 pct. af de konflikter, der generelt opstår mellem personale og patienter, er personaleskabte.
”Derfor er vi opmærksomme på netop dette element i relationen til den enkelte patient. Det kan godt være, at en patient kan blive vred, men når personalet har de kommunikative redskaber, der kan hjælpe patienten ud af situationen på en konstruktiv måde, kan man deeskalere konflikten.”
Lea Marie Nielsen fortæller, at en måde at styrke relationerne mellem patienter og personaler har været at give de retspsykiatriske patienter mulighed for selv at vælge en af deres kontaktpersoner.
”Relationer er bærende i konfliktnedtrapning, og derfor arbejder vi meget med begrebet resonans (kemi mellem mennesker, red.),” siger Lea Marie Nielsen.
Hun fortæller, at det at udvide patienternes muligheder for medindflydelse giver pote.
”Bare det selv at kunne få lov til at vælge, om man vil have medicin kl. 8 eller 8.15, er betydningsfuldt,” siger Lea Marie Nielsen.
Naturen er behandling
Så snart man er kommet igennem den omfattende sikkerhedskontrol og ind ad døren til de otte sengeafsnit, der kan rumme i alt 126 patienter, forstår man, hvorfor patienter og personale har valgt netop navnet Udsigten.
Indersiden af byggeriet består af store glaspartier, der får blikket til at vandre udover den nedad skrånende, græsbeklædte atriumgård, som er midtpunktet i byggeriet, og videre ud over muren til et fredet område med træer og krat, inden blikket lander i Roskilde Fjord.
Selv på en grå vinterdag er her smukt.
”Hver gang du kigger ud, er det en del af behandlingen. Naturen skaber ro, og man kan følge årstiderne,” siger Eva Marie Fischer.
”Patienterne skal føle sig trygge og føle, at her er et rart miljø. Det her er ikke et fængsel, men et hospital,” siger hun.
Positive risk-taking
Et andet, nyere begreb, der har vundet indpas i retspsykiatrien på Sct. Hans de senere år, er ”positive risk-taking”, som betyder, at man vurderer, om der med en lille risiko er mulighed for en stor gevinst ved f.eks. at lægge noget ansvar eller frihed over på en patient.
”Vi siger som udgangspunkt aldrig nej til patienterne længere. Vi siger ja, og så må vi finde ud af, hvad der skal til, og hvordan vi gør det, hvis en patient f.eks. gerne vil på Næstved Bibliotek,” siger Flemming Storgaard og opsummerer.
”I dag er den gode sygepleje ikke at sige nej til noget, men i stedet gå ind i, hvordan det vil kunne lade sig gøre. Hvad skal der til for, at det bliver en acceptabel løsning for patient og samfund.”
Social træning
I de gamle rammer lå mange af aktiviteterne uden for huset, og det krævede for meget for en del af patienterne og gav logistiske udfordringer.
Nu er der mulighed for at være aktiv indenfor området, som både rummer terapibassin, værksteder, køkkener, mulighed for at spille basket, bordtennis, gå i sanserum, motionsrum, fitness eller bruge aktivitetsrum, der har plads til både puslespil, bordtennis, et musikrum og en café.
For sygeplejerskerne er caféen og det tilstødende computerspilslokale nogle af de områder, der skal give patienterne mulighed for at træne sociale færdigheder.
Hvilket der er brug for, eftersom 90 pct. af patienterne i retspsykiatrien på Sct. Hans har skizofreni i en eller anden form.
”De negative symptomer på skizofreni er bl.a. isolation, så det at være sammen med andre og lære at være sammen med andre om ”noget tredje” er et vigtigt behandlingssigte, som vi virkelig ser meget frem til,” siger Lea Marie Nielsen, som også venter sig meget af computerspillet Counter-Strike.
”Det er en holdsport, hvor vores patienter kan spille sammen med nogle andre,” siger Lea Marie Nielsen.
Hun fortæller, at det er planen at medvirke i et nationalt forskningsprojekt, der skal undersøge værdien af computerspillet i den specialiserede retspsykiatri: ”Noget tyder på, at lige netop Counter-Strike er med til at udvikle kognitive kompetencer,” siger hun.
Synlig sikkerhed
Efter rundvisningen er vi tilbage, hvor vi startede. Ved hovedindgangen og Velkomsthuset.
For selv om den relationelle sikkerhed og arbejdet inde i huset er det vigtigste, kunne det arbejde ikke finde sted, hvis ikke personale og patienter følte sig trygge.
”Sikkerheden er en forudsætning for, at vi kan alt det, vi kan. Når man er tryg som personale, tør man også lave mere positive risk-taking, det vil sige, man tør satse lidt mere og give patienterne flere muligheder, fordi man ved, at det er sikkert,” siger Lea Marie Nielsen og tilføjer:
”Det omfattende sikkerhedstjek kan i sig selv også være med til at dæmpe frustrationer og angst i miljøet. Når alle ved, at alle er kommet igennem det, så man behøver ikke være bange for medpatienter.
Det er virkelig et stort kvalitetsløft for alles tryghed og velvære.”
Se detaljer fra byggeriet
2: Haver. Fra de enkelte sengeafsnit er der til den ene side udsigt til små, beplantede gårdhaver med bænke.
3: Atriumgården. Mange patienter har brug for at gå, fordi de har uro i benene. Enten som en del af deres sygdom eller som bivirkning af den medicin, de får. Nu slipper patienterne for at skulle gå frem og tilbage ad en lang, smal gang, men kan i stedet gå rundt på den 400 meter lange, røde grussti.
4: Det gamle Sct. Hans ligger ved indgangen til det nye Udsigten.
Besøgsrum. Som noget helt nyt er der etableret to besøgslejligheder med særlige faciliteter til børn.
Natur. Mellem bygningerne ligger små grønne haver.
Akutstuen/bæltefiksering. Udsigten rummer en akutstue til de helt særlige tilfælde, hvor man er nødt til at isolere patienter fra massive stimuli og i alleryderste nødstilfælde bæltefiksere dem.
”Vi har en meget lav grad af tvang. Faktisk har vi flere afsnit, der i årevis ikke har haft en bæltefiksering,” siger Lea Marie Nielsen
Døren i døren. Hvis en patient barrikaderer døren indefra, kan personalet låse sig ind gennem en dør i døren, som åbner den modsatte vej.
Forebyggelse af selvskade. Selvskade er forsøgt begrænset ved at bruge materialer, der får håndklædeknagerne til at knække, hvis der kommer vægt på. Brusehovedet er så kort, at man ikke kan hænge en løkke rundt om den.
Alarm. Alle medarbejdere bærer en personlig alarm, som de tager med sig hjem fra arbejde. Der er bygget sendere ind i gulve, vægge og have, og går der en alarm, viser blinkende lys i lofterne den korteste vej frem til det sted, hvor en medarbejder har aktiveret alarmen.
Multihallen. Akustikken er gennemført i multihallen. Alle lyde dæmpes i en grad, så man automatisk trækker vejret lidt dybere, og lyden af en bold, der dribles, er blød. Måden, multihallen er bygget med brede trin hele vejen op, gør det muligt at være deltager i en sport eller bare være med som tilskuer i periferien.