Hvem skal have Florence Nightingale-medaljen?

Sygeplejersken, som kan modtage medaljen, skal have udvist exceptionelt mod og opofrelse i konflikt- og katastrofeområder eller have udført pionerarbejde inden for offentlig sundhed.
Florence Nightingale-medaljen

I lighed med tidligere år har Dansk Sygeplejeråd gennem Dansk Røde Kors fået en opfordring fra den internationale Røde Kors-komité i Genève om at indsende forslag til kandidater til Florence Nightingale-medaljen. 

Medaljen er indstiftet i 1912 og blev uddelt første gang i 1920. En række danske sygeplejersker – i alt 44 – har indtil nu modtaget den hæderfulde medalje.

Sygeplejersken, som kan modtage medaljen, skal have udvist exceptionelt mod og opofrelse i konflikt- og katastrofeområder eller have udført pionerarbejde inden for offentlig sundhed.

Ved den seneste medaljeoverrækkelse i 2021 fik en dansk sygeplejerske tildelt medaljen for sit arbejde i verdens brændpunkter.

Dansk Sygeplejeråd skal indsende forslag til Røde Kors senest 1. februar 2023 og modtager derfor meget gerne forslag fra dig om sygeplejersker, som har gjort sig fortjent til at modtage medaljen. 

Deadline for indsendelse: 10. januar 2023.
Send dit forslag i en mail til dsr@dsr.dk og skriv Florence Nightingale i emnefeltet.

Læs mere om danske medaljemodtagere gennem tiderne