Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Flere føder ekstremt for tidligt om efteråret

Ud af 1.000 fødsler sker to før uge 28. De såkaldt ekstremt for tidligt fødte børn må lade sig indlægge på et neonatalafsnit. Stine Gianelli fødte sin datter Mynte i uge 24+4. De lå i seks uger på Rigshospitalet, hvor sygeplejerskerne hjalp dem i den første, svære tid.

Sygeplejersken 2022 nr. 5, s. 42

Af:

Diana Mammen, Journalist

stinegianellisp149555f

Den 15. august 2021 bliver Stine Gianelli kørt fra Holbæk til Rigshospitalet. Hun har fået veer, selvom hun først har termin den 1. december. 

Et nyt studie fra Statens Serum Institut viser, at fødsler før uge 28 bl.a. hænger sammen med årstiderne. Der fødes flest børn ekstremt for tidligt om efteråret. Faktisk hele 25 pct. flere end om vinteren, hvor der fødes færrest.

Om det var fordi, efteråret var lige rundt om hjørnet, at Stine Gianelli fødte 15 uger for tidligt, ved hun ikke. Ikke desto mindre kom den ekstremt for tidlige fødsel som et chok: 

”Jeg havde haft en ukompliceret graviditet. Jeg havde ingen infektioner, mit fostervand var klart, og lige pludselig fødte jeg bare.” 

Derfor bliver både mor og barn indlagt på Rigshospitalet, hvor de i særdeleshed møder sygeplejersker, der under indlæggelsesperioden står for den behandling, der skal til, når et barn er kommet til verden så ekstremt for tidligt. 

”Sygeplejerskerne hjalp ikke kun med alt det praktiske om min datter. De hjalp også med at svare på diverse bekymrede spørgsmål, man har, når man føder sit barn alt for tidligt. De var der for min datter, men de var der også for mig og os som forældre.”

En hjælpende hånd

Mynte vejede 772 gram, da hun blev født. 

I starten, forklarer Stine Gianelli, var det sygeplejerskerne, der tog sig 100 pct. af datteren. Gav mad, puslede, kontrollerede, målte og vejede. Men de var gode til at forklare, hvad der blev gjort og hvorfor.

”Og efter et par dage, hvor jeg var kommet mig over chokket, hjalp de mig med at holde mit barn, som jo var i kuvøse og havde slanger og ledninger påsat,” fortæller Stine Gianelli om den glæde, det var at få sin datter op til sig. 

Hun lægger ikke skjul på, at dét at føde så meget før termin kom som en stor forskrækkelse, som sad i kroppen længe efter. Derfor var det en stor hjælp, at sygeplejerskerne var der for Mynte.

”De var der for min datter, som heldigvis klarede det godt. Hurtigt blev hun så frisk, at jeg kunne klare alt undtagen selvfølgelig at give medicin,” fortæller Stine Gianelli, som sætter pris på den hjælp, hun fik i sit livs mest sårbare situation, samtidig med at hun også oplevede en anden krise på tæt hold.

Ramt af strejke

For selvom den afdeling, hvor mor og barn var indlagt, ikke var udtaget til strejke, så gik sygeplejerskestrejken ikke ubemærket hen: 

”Det var en meget kaotisk periode, og man kunne godt mærke på sygeplejerskerne, at de var påvirkede af strejken. Selvom de til tider var travle og pressede, formåede de alligevel at være der for os.” 

Det handlede for Stine Gianelli om de små ting, som i en for sygeplejerskerne travl hverdag betød alverden for hende som indlagt: 

”Nogle sygeplejersker var gode til at berolige mig. En lille ting som at dreje sig væk fra computeren og kigge på mig, når vi talte sammen, eller tage mig i hånden, når man var ked af det. Det betød især noget, fordi det var en akut, intens og traumatisk oplevelse at føde for tidligt, og derfor var det så vigtigt at føle, at man blev set og hørt.” 

Involverer hele familien

Om det er forår, sommer, efterår eller vinter gør ikke nogen forskel for sygeplejerske Thea Arnild Feddersen, som i seks og et halvt år har arbejdet med præmature børn på Afdeling for Intensiv behandling af nyfødte og mindre børn på Rigshospitalet. Uagtet årstiden arbejder hun og hendes kollegaer med familiecentreret omsorg, som går ud på at være der både for det intensive barn, men også for resten af familien. 

”Her skal der være plads til hele familien, så for mig som sygeplejerske er der en kæmpe opgave i at hjælpe dem til at være forældre på bedste vis, med de rammer man arbejder indenfor,” siger Thea Arnild Feddersen.

Hun forklarer, at forældrene har brug for, at man ser dem og involverer dem i, hvad der skal ske og gøres, men også hjælper dem med at knytte sig til barnet.

”At føde for tidligt kan indebære, at man er i krise og ikke føler tilknytning til sit nyfødte barn, fordi man i den første tid ikke lige så nemt kan holde barnet. Så hjælper vi med, at man på andre måder kan være tætte,” siger neonatalsygeplejersken, som synes, det er en gave at kunne hjælpe og støtte forældrene og vide, at de og deres for tidligt fødte er havnet det bedste sted. 

Thea Arnild Feddersen anerkender dog, at det som forældre er nedslidende at være indlagt: 
”Der er enormt mange lyde, som kan være stressende at være i, så det er okay at reagere. I de situationer er jeg som sygeplejerske der for at støtte dem. Jeg vil altid gerne blive bedre, men jeg gør mit bedste for at være der for hele familien, ikke kun det intensive barn.”

Sidste år blev der født 63.473 børn i Danmark.