Sygepleje og omsorg set gennem en anden linse

Berlingske bragte et rigtig fint portræt af to mandlige sygeplejerskers syn på, hvorfor omsorg som genetisk betinget var et postulat. Hvordan kan man også vise kompleksiteten i sygeplejerskernes omsorg?

Svaret på dette kan være Sebastian Strange Nielsens fotografiske værk ’Sygepleje set indefra’. Det spirende skud på stammen og uddannet anæstesisygeplejerske har brugt covid-pandemien på at rejse rundt i landet og fange sygeplejerskes komplekse måde at yde omsorg på i det danske sundhedsvæsen. 

Tillært eller tilfældig, vil omsorgen altid være en kerneopgave hos sygeplejersker, uanset hvor kompleks plejen er.

Bogens fotografier er taget med analog film, hvilket fint kan repræsentere konservatismen, der præger sundhedsvæsnets selvopfattelse, hvor sygeplejerskers fornemmeste opgave er at praktisere den religiøse næstekærlighed. Eller at sygeplejersker kun kan have to X-kromosomer for den sags skyld. 

Berlingskes tidligere nævnte artikel og Nielsens værk viser dog et anderledes billede af omsorgsgiverne. Nielsens værk emmer på ingen måde af religiøsitet og åndelighed. Fotografierne viser tværtimod, hvordan omsorgen bliver mere instrumentel, teknisk og i særdeleshed kompleks. Hvorvidt sygeplejerskens kan udføre omsorg ved at trykke på knapper eller bag en computerskærm, er en af de helt store filosofiske diskussioner inden for sygeplejeteorien. Det endegyldige svar står stadigvæk åbent til diskussion. 

En ting vil dog være sikkert. Det er, at sygeplejerskens løn ikke stemmer overens med ansvaret. Se nu bare kapitel fra Neonatal afdeling i Nielsens bog. Det er hertil på ingen måde den moralske konto, der betaler regningerne. Det er derimod patienter, der bliver påvirket af personaleflugt fra det danske sundhedsvæsen.