Sag om amputationer påvirker patienterne

Sagen om, at op imod 47 karkirurgiske patienter årligt grundløst kan have fået amputeret hele eller dele af deres ben, påvirker en del af de nuværende patienter. Det fortæller medarbejdere på Regionshospitalet Viborg.

Op imod 47 midtjyske patienter kan årligt have fået amputeret hele eller dele af deres ben, fordi der fra 2016-2020 ikke har været kapacitet nok til den forebyggende behandling på Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Viborg. 

Det slog en ekstern analyse, bestilt af Region Midtjylland selv, fast i slutningen af april. Analysen har trukket overskrifter i både lokale og nationale medier, hvilket personalet i karkirurgien kan mærke, fortæller cheflæge Uffe Skov Løve, Karkirurgisk Afdeling i Viborg, til TV Midtvest den 6. maj.  

”Nogle patienter kommer og siger, at de er nervøse for at blive behandlet her, de er bange for at miste benet.”

Svært at øge kapaciteten 

Det er der dog ingen grund til, siger bl.a. cheflægen, netop med udgangspunkt i analysen, som også vurderer, at ”kvaliteten af de operationer, der udføres på udposninger og bristninger på den store blodåre i maven (aorta) generelt er i orden. Samt at åreknudeklinik og sårklinik i Viborg er velfungerende.”

I kølvandet på analysen har sundhedsminister Magnus Heuniche (S) bedt om en redegørelse af forløbet. Flere patienter har søgt erstatning, og analysen har også fået Region Midtjylland til at iværksætte en række indsatser, der på kort sigt skal øge den forebyggende behandling. 

Men det kræver igen, at der er medarbejdere nok – f.eks. anæstesisygeplejersker, som regionen selv påpeger, er en udfordring i et referat fra et møde i hospitalsudvalget den 9. maj.

Det er sygeplejerske og FTR-suppleant på Aarhus Universitetshospital Vibeke Bak enig i. 

”At indfri de ambitioner kan blive meget svært … anæstesisygeplejerskerne arbejder allerede mere, end de skal,” siger Vibeke Bak til bt.dk og uddyber, at hun mener, at manglen falder tilbage på regionen:

”Det er en forudsætning, at man uddanner nok anæstesisygeplejersker, hvilket er regionens opgave og dermed ansvar. Derudover må man kigge på løn og vilkår.”