Et stigende antal patienter modtager i dag medicinsk behandling i deres eget hjem. Fra politisk hold omtales hjemmebehandling ofte som entydigt godt, men en række forskere og sygeplejersker peger imidlertid på, at medaljen har en bagside – og at hjemmebehandling bl.a. kalder på en opkvalificering af sygeplejerskers kompetencer.
På Onkologisk Ambulatorium i Vejle fik en undersøgelse af livet med hjemmebehandling åbnet sygeplejerskernes øjne for nogle af de konsekvenser, behandlingen kan have for patienternes dagligdag. Nu efterlyser de en mere nuanceret samtale om behandling i hjemmet
Et stigende antal af patienterne tilknyttet Hæmatologisk Afdeling kan blive behandlet hjemme. De har også deres gang på afdelingen, men siden 2015 har hjemmebehandling været en mulighed.
Tenna Olsen havde følt ubehag et stykke tid. Men som gravid i 16. uge havde hun knyttet alle gener til sin graviditet. Det viste sig dog at være en alvorlig sygdom, der med et vendte op og ned på hendes tilværelse. En tilværelse som først blev bedre, da hun overgik til hjemmebehandling.
For Ingrid Hylby var det en lettelse, da hun efter syv års sygdom kunne overgå til at få noget af sin behandling i hjemmet. Hun lider af en kræftsygdom i knoglemarven, som kræver konstant behandling. Færre ture til hospitalet var derfor en kærkommen gevinst ved hjemmebehandling.
Flere børn og unge er udsat for tvang i psykiatrien. Bekymrende, lyder det fra Sundhedsstyrelsen, der ikke mener, den rette behandling bliver givet i tide
Nyt studie identificerer tre typer indflydelse, som er centrale for, at nutidens medarbejdere kan trives og løse deres opgaver i en kompleks verden. Vigtig viden til gavn for alle, også samfundet, mener forskerne bag.
Den offentlige sektor minder på visse områder om finanssektoren op til finanskrisen. Det er budskabet i bogen ’Giftig gæld og udpint velfærd’ af lektor Susanne Ekman.
Det kræver mod og vilje at opbygge en forsknings- og udviklingskultur inden for sygeplejen. Ny bog stiller skarpt på vigtigheden af at prioritere og anerkende sygeplejeforskning, fordi den er til fordel for mange flere end faggruppen selv.
Deltagere og delegerede fra Sygeplejestuderendes Landssammenslutning kunne endelig mødes til det første fysiske årsmøde siden august 2020. Her blev både valgt ny ledelse og debatteret bl.a. løn i studiejob og praktik.
Dansk Sygeplejeråd og Bauta Forsikring belønner sygeplejefaglige indsatser, der gør FN’s verdensmål til konkrete handlinger og mål i hverdagen. Frist for at indstille er den 30. august.
På Aarhus Universitetshospital har FTR’er i samarbejde med tillidsrepræsentanterne gennemført en undersøgelse af sygeplejerskernes fleksibilitet. Resultaterne taler for sig selv: Sygeplejerskerne er ikke holdt op med at arbejde mere, længere og ekstra. Vi har talt med fire sygeplejersker om hvorfor.
Efter mange års kamp får sygeplejerskerne nu flere muligheder for at udføre sygepleje og behandling uden at skulle vente på grønt lys fra en læge. Det vækker stor glæde i både Danske Sygeplejeråd og Fagligt Selskab for Sygeplejersker i Kommunerne.
Sygeplejerske Julie Østers første arbejdsdag på Afdeling for Hjertesygdomme på Rigshospitalet, foregik med et kamerahold i hælene. I DR-serien "Med livet i hænderne" deler hun sine tanker om at gå fra at være studerende til sygeplejerske med ansvar.
Et kursus i belastningspsykologi samt viden om egne og andres reaktionsmønstre på belastning skal give de ansatte på Nykøbing F. Sygehus et bedre psykisk arbejdsmiljø. For nylig gav indsatsen sygehuset Arbejdsmiljøprisen i kategorien psykisk arbejdsmiljø
"Et selvstændigt virksomhedsområde har stået højt på vores ønskeseddel, da der er sket en kolossal udvikling inden for sygeplejerskefaget de sidste mange år."
I 25 år har Christina Langaa Kryl arbejdet i julen. På trods af spolerede juledage og utallige weekendvagter, holder hun fast i "verdens fedeste speciale" på neonatal-afdelingen. Men det kræver, at hun arbejder på deltid.
I dette nummer af Sygeplejersken anmeldes følgende bøger: 'Etik i sygeplejen. Grundbog i teori og praksis', 'Du kan alt. Bind 1 og 2', 'Dem vi ikke taler nok om', 'Sår og sårbehandling - en grundbog i sygeplejen' samt 'Simulationsbaserede undervisningsmetoder - fra teori til praksis'.
Fik du læst det seneste nummer af Fag&Forskning, nr. 2/2022, som blev udsendt med forrige udgave af Sygeplejersken? Så kan du nok godt svare rigtigt på disse otte spørgsmål.
