Med hele Danmark som tilskuer

5 centimeter. Så tæt føltes kameraet på Julie Østers ansigt, da hun på sin allerførste dag på hjerteafdelingen ikke bare skulle forholde sig til at være ny, men også pludselig at blive en del af danskernes tv-hverdag.  

”Min nervøsitet gik mest på, at jeg skulle udføre mit arbejde. Og udføre det godt nok. Det nervepirrende aspekt ved at blive filmet blev sekundært, fordi jeg bare gerne ville gøre det så godt som muligt på min første dag,” fortæller Julie Øster.

Hun sagde netop ja til at deltage i dokumentarserien, fordi hun med sin medvirken kunne sige højt, at det er helt normalt at være nervøs og spændt, når man ikke længere er sygeplejestuderende, men sygeplejerske.

”Der er et forventningspres som nyuddannet, hvor man føler, man skal kunne det hele. Men der er ingen, der regner med, at man kan det samme som dem, der har mange års erfaring. Jeg gad godt, at det at være nyuddannet var forbundet med en kultur, hvor man tør spørge, og hvor det er okay at sige højt, man er ny,” forklarer Julie Øster om det budskab, hun gerne ville have frem i ”Med livet i hænderne”.

Folks søde kommentarer

I serien får man lov til at følge Julie Øster i mødet med en række patienter. Bl.a. Hans, der har haft et hjertestop og er bange for at skulle hjem.

”Jeg lægger så meget vægt på det psykiske aspekt i min sygepleje. At jeg kan sætte mig ned og tale med Hans om hans tanker inden udskrivelse, og at jeg lige når ind og sige farvel, inden han skal hjem, da jeg kan se, at det betyder noget for ham,” siger Julie Øster.

Generelt har der været overvældende god respons på serien og de dele, sygeplejersken indgår i.

”Folks søde kommentarer giver da et skulderklap. At den sygeplejerske man er, er god nok, og at det man laver, er godt nok. Når alle andre reagerer med, at jeg er en dygtig og behagelig sygeplejerske, så må der jo være noget om det,” siger Julie Øster, der er dybt taknemmelig for den gode modtagelse. 

”Dér kniber jeg en glædeståre” 

I fire måneder to gange om ugen blev Julie Øster og de andre medvirkende i serien filmet. I alt 17.000 minutters optagelse som blev klippet sammen til seks afsnit af en halv times varighed. Så ikke overraskende var der meget, som ikke kom med i den færdige produktion. Bl.a. hvor heldig, Julie Øster synes, hun er.

”At man får lov til at være en del af så mange menneskers livshistorier. Det er vildt,” siger hun og refererer til Stefan.

I serien får man at vide, at han har et meget kompliceret forløb og har været indlagt i 13 uger. 

”Seerne får ikke den del med, da han endelig bliver udskrevet og kan komme med sin kone hjem. Dér kniber jeg en glædeståre efter min vagt,” fortæller Julie Øster.

Når du lander det rigtige sted, så er det så givende at være sygeplejerske. Det er ikke i mange jobs, at man får så meget igen.”

Et andet vigtigt perspektiv, som ikke kom med i den endelige serie, er for Julie Øster, hvor afgørende det er at have gode kolleger:

”Jeg sagde mange gange til kameraet, at grunden til at jeg hviler i mig selv og bliver en bedre sygeplejerske, er fordi, jeg er omgivet af dygtige mennesker. Det er dem, der gør mig god,” siger Julie Øster, som synes, det er en vigtig ting at have i baghovedet, når man kommer ud på en ny arbejdsplads: At man lykkes i fællesskab.  

Giver ikke det fulde indblik

Hver onsdag aften i april og maj blev dokumentarserien vist på DR1, og der var da også patienter, som kiggede en ekstra gang fra tv’et til Julie Øster og tilbage igen. 

”Det var forbundet med en vis nervøsitet at være på landsdækkende tv. Mest fordi jeg måske ikke var så sikker i mine handlinger endnu, da jeg blev filmet. Så kunne jeg godt tænke, om folk ville være enige i min måde at være sygeplejerske på,” fortæller hun.

Julie Øster synes, at dokumentaren giver et retvisende billede af hendes hverdag, men understreger også, at serien ikke giver det fulde indblik.
”Kameraholdet var der meget, men der var alligevel endnu mere, de ikke fik med. Så man kan ikke generalisere seriens virkelighed ud til at gælde for samtlige sygeplejersker,” siger Julie Øster, som til september har været et år på afdelingen for hjertesygdomme, hvoraf de fire første måneder er foreviget. 

”Med livet i hænderne” kan streames på dr.dk/tv