Nyhed
Sygeplejersker satte aftryk på 1. Maj i hele kredsen
Arbejdernes internationale kampdag blev traditionen tro markeret rundt om i hele kredsen. Flere steder satte sygeplejersker deres præg på dagens aktiviteter.
Publiceret:
2. maj 2024
Randers, Aarhus, Herning, Skive og en lang række andre byer i kredsen havde arrangementer i forbindelse med arbejdernes internationale kampdag 1. maj.
Sygeplejersker fra alle dele af kredsen deltog i en række arrangementer med stærke budskaber om, at vores fælles kamp i fagforeningen er årsagen til de vilkår sygeplejersker og andre faggrupper i dag har på det danske arbejdsmarked. Barsel, ferie og andre elementer, som vi i hverdagen kan glemme kommer et sted fra.
Elementer der er brug for et stærkt fællesskab for at bevare, præcis som sygeplejersker igen og igen slog fast, at vi ikke er i mål endnu når det kommer til at skabe ligeløn for lige arbejde.
På kredsens instagram kan du se et højdepunkt, hvor vi har samlet alle billeder fra dagen.